Microsoft klar med Silverlight 5 betatest: HTML5 kan ikke løse alt

11. april 2011 kl. 10:5819
Microsoft slipper i denne uge Silverlight 5 fri i en betaversion til udviklerne. Samtidig understreger selskabet, at plugins stadig er relevante på trods af HTML5.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Microsoft måtte i november forsøge at dæmpe gemytterne blandt Silverlight-udviklerne, efter topchef Bob Muglia var kommet med en udtalelse, der blev fortolket som om, Microsoft ville gå væk fra Silverlight som webteknologi og i stedet satse på HTML5.

Bob Muglia måtte derfor uddybe, at Microsoft stadig bakkede op om Silverlight som udviklingsplatform for både applikationer til Windows og til Windows Phone.

Episoden spøger dog tilsyneladende stadig i Silverlight-miljøet, for i et blogindlæg, hvor Microsoft annoncerer den første betaversion af den nye Silverlight 5, bruger tre Microsoft-chefer adskillige afsnit på at forklare Microsofts strategi for Silverlight.

»Udviklingen og modningen af webstandarder har ført til HTML5, som vil understøtte mange af de scenarier, som tidligere krævede et plugin,« skriver de tre afdelingschefer Walid Abu-Hadba, Scott Guthrie og S. Somasegar i blogindlægget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Men hverken plugins eller standarder vil være en endegyldig løsning på udvikling af klientapplikationer. Der er skrevet meget om, at spændet mellem HTML5 og plugins mindskes, men plugins vil fortsat udvikle sig, så der vil blive ved med at være en vis forskel,« fortsætter cheferne.

Betaversionen af Silverlight 5 vil blive frigivet i forbindelse med Microsofts MIX-konference, der finder sted i Las Vegas i denne uge.

19 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
11. april 2011 kl. 12:25

Med det væld af forskellige mobile enheder som folk bruger nu om stunder, hvor der ikke er en eneste plugin, i hvert fald ikke Silverlight, så er det en mere og mere farlig løsning at bruge og det er kun godt.

Når alt kommer til alt så er Silverlight (lige som ActiveX og Flash for den sags skyld) en midlertidig lappeløsning som kun har en niche ind til browserne får implementeret de manglende features direkte i HTML.

Silverlight har aldrig været andet end MS forsinkede "sådan en skal vi også have" svar på Flash, så det kan ikke undre nogen at de ikke har hjertet med i det projekt, i det lange løb.

Hvis man er blevet narret af MS til at hoppe med på Silverlight vognen så bør man hellere før end siden afskrive den indsats som de lærepenge der skulle til for at man indså at man ikke kan stole på MS.

2
11. april 2011 kl. 18:19

Nu skal jeg ikke forsoege at forsvare MS's strategi omkring Silverlight, men dit synspunkt virker mig noget kortsigtet.

De fleste gode udviklere har den holdning at man skal bruge det bedste vaerktoej til jobbet. Hvis Silverlight paa et tidspunkt har vaeret det bedste vaerktoej til et givent arbejde, saa er det hverken dyre laerepenge eller spildt tid at udvikle i det (den tid det tager at laere et nyt redskab skal naturligvis medregnes i dine overvejelse omkring rigtig vaerktoej, osv.)

Hvis din strategi ikke kan haandtere er teknologien udvikler sig og markedet aendre sig (f.eks at udviklen gaar imod at loese med HTML hvad foer kraevede eksterne plugins) saa er det din strategi der er problemet, ikke de teknologier der er blevet gjort foraeldet.

Hvis alle ventede paa at ens favourit teknologi blev moden nok til at klare alle opgaver ville vi aldrig komme videre.