Microsoft kæmper for at bevare de lange it-uddannelser

Jeg har lige genlæst afsnittet i det politiske udspil "Fair Løsning", hvor de to partier beskriver, hvad de vil gøre for at reducere den gennemsnitlige studietid på videregående uddannelser.

Så vidt jeg har forstået udspillet, er det ikke den normerede studietid, der skal reduceres, men derimod årsagerne til, at de studerende bruger længere tid end den normerede til at færdiggøre uddannelsen (p. 62).

De konkrete forslag, jeg kan læse mig til, at partierne har fremsat, lyder som følger:

• Mere holdundervisning og mindre hold på videregående uddannelser: Tilførsel af 600 millioner kroner til de videregående uddannelser for at muliggøre mere holdundervisning

• Hurtigere i gang med videregående uddannelse: Afskaffelse af værnepligt og strengere betingelser for forhøjet adgangsgivende kvotient

• Hurtigere færdiggørelse af lange videregående uddannelser: Forslag om kontant bonus på 20.000 ved færdiggørelse på normeret tid

• Lær det samme på kortere tid: Bedre udnyttelse af tiden gennem reduktion af 3 måneders ferie og højere ugentligt timetal

• Forskningen skal styrkes: Mindre bureaukrati

• Kandidatpant: Man skal betale for sin videregående uddannelse, hvis man flytter til udlandet og arbejder resten af sit liv

Jeg har ikke kunnet læse mig til konkrete forslag i det politiske udspil, der sigter på at reducere den normerede studietid.

Udspillet kan læses i sin helhed på nedenstående adresse: http://www.fairlosning.dk/images/EnFairLoesning.pdf

Datalogi har altid været et studie med lang gennemførselstid. Det er ikke fordi de studerende her er mere dovne end andre steder, men primært fordi de har masser af studierelevant erhvervsarbejde ved siden af. Det er samfundsmæssigt forholdsvist uproblematisk, for dels bruger de studerende deres uddannelse allerede mens de studerer og dels foretrækker erhvervslivet kandidater, der har arbejdet under studiet, frem for kandidater, der er færdige på normeret tid uden at arbejde ved siden af.

Folketinget (jeg siger ikke regeringen, for det har været brede forlig) har allerede lavet masser af tiltag for at forkorte studietiden: Bonus til universiteterne for studerende, der bliver hurtigt færdige, stramning af førsteårsprøver, aktivitetskrav, taxametertilskud, osv. Jeg synes efterhånden, at skruen er strammet nok i den henseende.

Problemet er faktisk heller ikke de lange studietider. Det er, at for få tager de lange tekniske uddannelser. Så hvis man skal lave en indsats, så skal man gøre disse uddannelser mere attraktive og sørge for, at gymnasieuddannelserne forbereder bedre til dem. Det er min opfattelse, at mange gymnasielinjer er stykket sammen mere for at trække så mange elever til som muligt end for at have et solidt indhold.

Det ville hjælpe hvis der så kom pragmatiske forslag fra f.eks. Hr. Michael Nielsen.

Michael Nielsen, der sidder med i de såkaldte Advisory Boards på både DTU og ITU

Man kunne sørge for at folk med f.eks. en Datamatiker uddannelse nemmere kunne tilegne sig en kandidatgrad - og ikke først Diplom og så Master som f.eks. det er på ITU, hvor det samtidigt vil tage enormt lang tid at ervherve dette ved siden af et seriøst job. Eller som det er på DIKU (m. fl.), hvor man stort set skal sige sit job op for at tage en kandidat - eller bare komme op på bachelor-niveau med en kortere uddannelse i bagagen.

Hvis erhvervslivet har meget brug for de lange uddannelser (jeg tror personligt ikke uddannelsens længde har ligeså meget at sige som hovedet på den person den skal fyldes ind i), så skal der gøres mere for at skole dem om med de korte uddannelser og erfaringen - de vil give en større værdi en nyuddannede - men her skal virksomhederne så også til lommerne, så måske de 30-35 årige med erfaring ikke er så attraktive (pga. prisen).

Der står på side 66: """Lær det samme på kortere tid Ikke alle uddannelser er lige intensive. Der er studier, hvor der holdes ferie i 3 måneder om året og/eller hvor det ugentlige timetal og pensum er begrænset. Det betyder, at den normerede uddannelsestid er længere end nødvendig. S og SF foreslår en gennemgang af uddannelsessystemet for at finde steder, hvor det er forsvarligt at afkorte uddannelserne uden at reducere pensum, antal undervisningstimer mv. Tiltagene kunne omfatte kortere ferie og over- gang fra 2 til 3 årlige semestre. En anden mulighed er at give unge en mulighed for at vælge et ”hurtigt spor”. Besparelser på SU bruges til generelle forbedrin- ger af SU-systemet f.eks. i form af højere SU til forsørgere, handicappede og forbedring af SU-rabatten på månedskort til den kollektive trafik."""

Så der bliver lagt op til en gennemgang f uddannelses systemet og ikke en generelt nedskæring som Michael Nielsen beskriver det.

Ja, der er ganske rigtigt en meget lang sommerferie på universiteterne. Det skyldes flere ting:

1. Tradition (det kan vi godt lave om)

2. Der skal være tid til, at studenter kan supplere fag op i sommerferien, inden de begynder studiet.

Den anden del kan man håndtere ved kun at starte første studieår omkring 1/9, og lade de andre studieår starte et par uger tidligere.

Men i stedet for at bruge de ekstra uger til at skære et studieforløb ned fra 5 til 4.5 år, så ville jeg hellere bruge det på at mindske arbejdspresset i undervisningsperioderne. Fordi studieåret er så kort, er den normerede arbejdsuge i undervisningsperioderne over 40 timer. Det kunne reduceres til en "almindelig" 37-timers uge, hvis man udvidede studieåret med et par uger.

Det høje arbejdspres i undervisningsperioderne er skyld i en stor del af det frafald og de forsinkelser, som man gerne vil undgå.

Det er sjovt at se, hvordan nogen får ondt i r... af at universitetsstuderende har 3 mdr. sommerferie og relativt korte arbejdsdage. "Skal de da ikke lave noget?", synes den bagvedliggende tanke at være.

Jeg er overbevist om, at flertallet af de studerende i høj grad laver noget. Både med selve studiet og med erhvervsarbejde, der er nødvendigt for at financiere studiet. 3 mdr. sommerferie giver en god mulighed for at tage et fuldtidsarbejde (selv om det nok ikke er mange studerende, der tager arbejde 'i marken' mere). Og de relativt korte dage kan tilsvarende give mulighed for, at studerende kan tage et deltidsarbejde. Og så er der jo til de fleste studier en del hjemmearbejde - både læsning og besvarelse af opgaver.

Men man kan selvfølgelig vælge, at det er et arbejde at studere! Altså indføre en egentlig aflønning. Så vil der ikke være brug for mere end de 'normale' 6 ugers ferie om året, og arbejdstiden kan spores ind på de normale 37 timer om ugen.

Hvad gør man iøvrigt med de, der ikke fattede budskabet om at de skal haste fra 1. klasse til en kandidatgrad? Som lige ville afprøve drømmeuddannelsen og den skæve tilgang - inden de falder til patten som 20-årige og står uden den adgangsgivende studentereksamen? Er de dømt til evig fortabelse eller har uddannelsessystemet nogle muligheder for disse også?

Man kunne sørge for at folk med f.eks. en Datamatiker uddannelse nemmere kunne tilegne sig en kandidatgrad - og ikke først Diplom og så Master som f.eks. det er på ITU, hvor det samtidigt vil tage enormt lang tid at ervherve dette ved siden af et seriøst job. Eller som det er på DIKU (m. fl.), hvor man stort set skal sige sit job op for at tage en kandidat - eller bare komme op på bachelor-niveau med en kortere uddannelse i bagagen.

IT-Vest har noget "brobygning" til Master uddannelser for datamatikere hvor de kan undvære Bachelor/Diplom først[1], men jeg må indrømme at jeg er lidt skeptisk. Hvis man vil opkvalificere skla man gøre det mere målbevidst med "smalle" kandidat-grader der ligger tæt op ad datamatiker uddannelsen. De datamatiker-overbygning-studerende jeg har været på hold med, har været for langt væk til at vi kunne få noget egentligt samarbejde ud af det med dem.

Alternativet (som det er nu), hvor man tager kandidat ved siden af arbejde, er min erfaring at de studerende er mere motiverede, og bedre til at finde på interessante opgaver/løsninger bundet til deres virksomhed.

Mvh,

[1] http://www.itev.dk/hvis-du-er-datamatiker.html

Jeg afslutter min bachelor i datalogi på DIKU om ca. en måneds tid. Det seneste år har jeg så bestået 22,5 ECTS point. Et normeret studieår er som bekendt på 60 ECTS.

Det er ikke fordi jeg er doven eller dårlig. Jeg har ikke dumpet et eneste fag. Jeg har ikke undladt at tage et fag. Nej, det er simpelthen fordi jeg mangler et fag der kun udbydes en gang om året, og som universitetet flyttede på en uheldig måde.

Samtidig vedtog ledelsen på Københavns Universitet at man ikke længere kan optages på kandidatuddannelsen før man er helt færdig med bacheloruddannelsen. Formål? At forkorte studietiden...

Måske man skulle overveje at gøre tingene bare en lille smule mere fleksible, hvis man reelt ønsker kortere studietid?

@Vijay

Det er et godt eksempel det du selv nævner på at det ikke hænger sammen lige som det er nu. Der skal både mere kvalitet, plus det skal være nemmere at skifte. Det sammen gælder f.eks. skift fra RUC til KU eller omvendt, det er også befængt med en masse "straf"-semestre. Ensret dog i stedet, det er billigere og bringer folk hurtigere igennem (så kan vi også skære en del af de der studie-"eksperter" fra, som er nødt til at være der for at vejlede folk gennem junglen - folk der er ansat fordi systemet er vanskeligt, og som kan fjernes ved en reformering).

Men hvorfor kan de 3 mdr. sommerferie kun bruges før 1. semester på at læse op. Folk med en kortere uddannelse skal vel på samme måde kunne benytte de 3 mdr. på at læse op, og på den måde kvalificere sig.

Men igen giver IT-Vest kun adgang til Master niveau, og ikke kandidat.

Måske man skulle overveje at gøre tingene bare en lille smule mere fleksible

Jeg er helt enig med dig. Men det virker som om der er en modvilje imod dette. Så det er vel fint at erhvervslivet som skal aftage universiteternes produkter klager.

Jeg startede som Datamatiker i sin tid (IT flippet og lige lidt for meget slack i diverse bløde fag i gym, gjorde jeg ikke kunne komme ind på DIKU til start.) , lige efter gymnasiet og gennemførte normeret... hvilket ikke er noget specielt, det er praktisk taget umuligt at gøre andet.

Efterfølgende tog jeg på DIKU (man får ca. 1 års merit), som jeg nu har gennemført. DIKU var, for at sige det mildt, et langt højere niveau, og et helt helt andet tempo. En Datamatiker uddannelse er bare slet ikke tilnærmelsesvise en bachelor i datalogi, så overbygninger på det skal man være noget påpasselig med

Rent timemæssigt havde jeg slet ikke i nærheden af 37 timer på skole bænken, men samlet set har der været rigeligt med timer. Desuden var jeg ret selektiv med hvilke timer jeg faktisk mødte op til, ikke alle var fremmødet værd.

Her bagefter må jeg dog indrømme at jeg syntes det er dejligt afslappende "kun" at have 37.5+ timer på arbejdet, og både aftener og weekender frie.

I 2 af mine sommerferier arbejdede jeg en hel del, det koster jo at være studerende. Og der var også en sommerferie, hvor jeg simpelthen satte mig ned med et nyt sprog, C#, som jeg ikke kendte specielt godt og så bare gav mig selv et 3 ugers intenst crash course i det. Erhvervslivet efterspurgte det, så det var i den grad det værd.

Man kunne sørge for at folk med f.eks. en Datamatiker uddannelse nemmere kunne tilegne sig en kandidatgrad - og ikke først Diplom og så Master som f.eks. det er på ITU, hvor det samtidigt vil tage enormt lang tid at ervherve dette ved siden af et seriøst job.

Overbygningen til Master for datamatikere er en lang, dyr og tidskrævende vej at gå. For individet hænger gevinsten på ingen måde sammen med indsatsen.

6000-12000 Kr. for et semester, sammen med en del obligatoriske fag man allerede har erhvervserfaring med og nogen indblik i, virker totalt håbløst.

DTUs adgangskurser er en lang mere virksom vej at gå. Koncentreret fokus på det relevante og så videre.

Problemet er at spriget du argumenterer for er forholdsvist stort.

En bachelor i datalogi på RUC svarer helt præcist til 30 ECTS i datalogikurser (resten bruges på den anden specialisering og basis kurser). Færdige datamatikere har 120 ECTS (vil jeg gå ud fra da studiet tager 2 år) så de mangler et års studie samt noget omskoling i nogle fag da der ikke er fuldt overlap mellem uddannelserne.

Begge dele et stykke vej fra de 180 ECTS en bechelor i datalogi giver så jeg kan ikke se hvorledes du vil få folk op på det niveau uden der går noget tid. Der er jo minnimum 1½ års fultidsstudier for en datamatiker 2½ år for en RUCer før de er klar til en kandidat i datalogi.

Uddannelse handler jo ikke om at blive hurtigt færdig men om at lære så meget som muligt under vejs.

Uddannelse handler jo ikke om at blive hurtigt færdig men om at lære så meget som muligt under vejs.

Det er rigtig at ift. ECTS er det ikke nemt for universiteterne.

Og selvfølgelig handler uddannelse om at lære noget. Problemet med Master overbygningen er bare at mange erhvervsaktive, har allerede en stor del af den lærdom der ligger i kurserne. De mangle mere den teoretisk viden, et teoretisk begrebsapparat osv.

Personligt syntes jeg simpelthen det er spild at tid med den måde uddannelserne er skruet sammen på. Formegenlig er det ECTS systemet der er årsagen. Det kan de jo frit se bort fra på DTUs adgangskurser og så fokuserer på at lære de studerende det de har brug for.

At man så oven i købet skal betale en væsentlig sum for at få sit papir, gør det ikke specielt mere attraktivt.

Jeg argumentere for at springet skal gøres mindre ved at fokusere på at reformere uddannelserne så der kan springes mellem dem. Situationen du gør opmærksom på er jo uholdbar.

Desuden er en datalog fra RUC vel ligeså meget datalog som een fra DIKU (snobberiet sat til side). Selvom RUC'eren på bachelor niveau kun har 25% ECTS point i forhold til en datamatiker og 16% i forhold til een fra DIKU.

Hvor meget er straffen for at skifte f.eks. fra RUC til ITU, i forhold til at skifte fra DIKU til ITU?

Uddannelse handler jo ikke om at blive hurtigt færdig men om at lære så meget som muligt under vejs.

Det er der heller ingen der siger, slet ikke mig. Jeg siger bare hvis vi skal have flere med kandidatur, skal vi nok gøre noget for det. Det med at sidde på hænderne og tro det sker af sig selv, eller beskytte sit institut, og tro at det må andre bekymre sig om. Det holder ikke. Derfor kan man tænke sig at ITU nok sluger DIKU på et tisspunkt.

ECTS er vel et mål for hvor længe man har kunnet sidde stille på skolebænken, mere end det er et mål for hvor meget man har lært ;-P

Datalogi har altid været et studie med lang gennemførselstid. Det er ikke fordi de studerende her er mere dovne end andre steder, men primært fordi de har masser af studierelevant erhvervsarbejde ved siden af. Det er samfundsmæssigt forholdsvist uproblematisk, for dels bruger de studerende deres uddannelse allerede mens de studerer og dels foretrækker erhvervslivet kandidater, der har arbejdet under studiet, frem for kandidater, der er færdige på normeret tid uden at arbejde ved siden af.

Humbug! det er ikke (kun) derfor. DIKU udbyder ikke altid nok spændende fag, og der kunne gøres meget meget mere for at fange de studerende som ikke har været aktive i et stykke tid. Det var også utroligt besværligt at finde en speciale vejleder for de svarede aldrig på de emails man sendte til dem. I stedet måtte man gå der hen, sparke døren ind, og afbryde den tankeprocess de nu var i gang med for at spørge til en email som de alligevel ikke havde læst, og så henviste de til en anden som slet ikke havde noget med det emne at gøre, og sagen kunne gentage sig. Da jeg spurgte studieleder? om hjælp, så var svaret bare "det må du selv klare".

Da jeg så var blevet færdig, havde afleveret speciale den 31. oktober, forsvaret den 21. november, og søgt om examens bevis inden december, så kommer der gud hjælpe mig et brev fra diku i januar måned hvor de skriver: "vi kan se at du har været indskrevet på DIKU i lang tid uden at gå til examen. Skal du ikke være færdig? Vi har hyret extra bemanding til at hjælpe dig med at skrive speciale".

Jeg var ved at falde ned af stolen af grin. DIKU af alle steder burde kunne finde ud af at lave et opdateret database udtræk.

Jeg var ved at falde ned af stolen af grin. DIKU af alle steder burde kunne finde ud af at lave et opdateret database udtræk

Tjo... men det er vel ikke i deres interesse ;-)

Desuden er en datalog fra RUC vel ligeså meget datalog som een fra DIKU (snobberiet sat til side). Selvom RUC'eren på bachelor niveau kun har 25% ECTS point i forhold til en datamatiker og 16% i forhold til een fra DIKU.

Jeg benytter udelukkende ECTS til at måle længden af studiet. Og jeg vil til en hver tid mene (måske med en promilles usikkerhed) at en der har taget 24 datalogikurser har mere datalogi mellem ørene end en der kun har taget 4 kurser. Der er intet snobberi her kun rå tal. Jeg har bevidst udeladt at nævne DIKU da det er en generel bachelor i datalogi jeg taler om altså også ITU, DAIMI mm. En fra RUC har til gengæld en masse andre kompetencer inden for bla. fysik.

Jeg argumentere for at springet skal gøres mindre ved at fokusere på at reformere uddannelserne så der kan springes mellem dem.

Jeg kunne forstå din argumentation hvis det var fordi der var store problemer mellem ækvivalente uddannelser som f.eks. bacheloruddannelserne på DAIMI og DIKU men en datamatiker er jo en helt anden ting og tilfredsstiller vidt forskellige målgrupper, både af studerende og aftagere. RUC har fokus på en bred tværfaglighed istedet for en dyb specialisering så også her er det svært for mig at se ligheden mellem uddannelserne.

Min pointe er sådan set bare at uddannelserne er forskellige fordi der er behov for de forskellige kompetencer. At kræve dem mere ensartede vil ødelægge den diversitet som både de studerende og erhvervslivet har behov for.

@Hans

At kræve dem mere ensartede vil ødelægge den diversitet som både de studerende og erhvervslivet har behov for

Du misforstår pointen (igen), det handler om at gøre det nemt for folk at efteruddanne sig, eller skifte studieretning. Dvs. understøtte diversiteten. Hvis diversiteten bliver en klods om benet, er den ikke til nogen verdens nytte andet end at fastlåse de studerende på den uddannelsesinstitution de startede på. Så tjener den kun uddannelsesinstitutionen og ikke de studerende eller erhvervslivet.

Noget tyder ud fra artiklens budskab på at selvom diversitet og så videre sigter på erhvervslivet, har man ramt forbi, får Microsoft får ikke det de har brug for. Derfor skulle man måske alligevel påtænke at reformere i forhold til erhvervslivet (og Jons beskrivelse af DIKU er da helt til grin), så det hele ikke bliver alt for statisk.

Carsten har jo en meget god og valid pointe omkring DTU.

Samtidig vedtog ledelsen på Københavns Universitet at man ikke længere kan optages på kandidatuddannelsen før man er helt færdig medforkorte studietiden...

Dette er en direkte konsekvens af færdiggørelsesbonus: Denne bonus regnes separat for bachelor- og kandidatuddannelsen. Derfor vil KU ikke optage folk på kandidatuddannelsen, før de kan bruge 100% af deres tid (i teorien) på studiet, for ellers får KU ikke færdiggørelsesbonus. Tilsvarende vil de ikke lade folk begynde pa kandidatstudiet inden afsluttet bachelor, for så risikerer de at forlænge bachelorstudietiden, så de også her mister færdiggørelsesbonus.

Vi kan godt blive enige om, at det er absurd. Men KU agerer blot efter de belønningsmekanismer, som folketinget har fastsat, så det er ikke primært deres skyld.

Som jeg nævnte i en tidligere tråd: Hvis man definerer et produktivitetsmål og belønner ud fra det, så vil folk agere efter produktivitetsmålet og ikke efter fornuft.

Da jeg så var blevet færdig, havde afleveret speciale den 31. oktober, forsvaret den 21. november, og søgt om examens bevis inden december, så kommer der gud hjælpe mig et brev fra diku i januar måned hvor de skriver: "vi kan se at du har været indskrevet på DIKU i lang tid uden at gå til examen. Skal du ikke være færdig? Vi har hyret extra bemanding til at hjælpe dig med at skrive speciale".

Jeg var ved at falde ned af stolen af grin. DIKU af alle steder burde kunne finde ud af at lave et opdateret database udtræk.

DIKU har ikke en lokal database over studerende. De nævnte databaseudtræk var lavet af Det Naturvidenskabelige Fakultet, og de er kendt for at være ret langsomme med at registrere, når folk bliver færdige. Nogle har ventet over 6 måneder på at få kandidatbevis.

Som jeg nævnte i en tidligere tråd: Hvis man definerer et produktivitetsmål og belønner ud fra det, så vil folk agere efter produktivitetsmålet og ikke efter fornuft

Det er nemlig rigtigt.

Det er så dejligt når vi igen og igen kan gentage lærdom, og fortælle hvor forkert det er, og så bare igen gøre det samme næste gang. Det er ligesom når vi (igen) finderud af at vandfaldsmodellen er en skod model til udvikling af forretningssystemer for kunder, men så næste gang vi starter udviklingen af et system igen benytter den. Det fede er når vi så efter dette igen sidder og er løbet over budget og tid, og ikke har afleveret den success det skulle blive.

DIKU har ikke en lokal database over studerende. De nævnte databaseudtræk var lavet af Det Naturvidenskabelige Fakultet, og de er kendt for at være ret langsomme med at registrere, når folk bliver færdige. Nogle har ventet over 6 måneder på at få kandidatbevis.

Hvordan kan det være? Det er da en mildest talt elendig om lemfældig behandling af de studerende.

Måske man skulle lave nogle BPM kurser som kunne mappe Det Naturvidenskabelige Fakultets arbejdsgange, lave noget Workflow software, og opgradere dem.

Generelt er mulighederne for efteruddannelse i Danmark ringe. Der er grundlæggende set kun 2 veje at gå.

Enten kan man tage den lange sure vej i universitetsverden. Ellers kan man bruge ufattelige summer på korte kurser hos udbydere som Teknologisk Institut, Super User o.l.

Ingen af delene står, efter min mening, mål med prisen. For lang størstedelen af de travle IT folk, mange med et travlt familieliv ved siden af, er det simpelthen ikke en mulighed at bruge så meget tid på at lære så lidt. Samtidig er læringen på de korte erhvervskurser så ringe og står på ingen måde mål med den pris som kurserne koster, at det ligeledes er udelukket for det fleste at lave en reel opkvalificering.

Den eneste mulighed for at lære noget er igennem erfaring og selvstudie. Det er meget usystematisk viden man får på den måde, der er ingen studierelevant sparring ud over venner og kollegaer og så giver det intet diplom.

Det er ikke så overraskende at firmaer som Microsoft må rekruttere i udlandet med de muligheder de danske erhvervsaktive IT folk har for efteruddannelse i Danmark.

Tilsvarende vil de ikke lade folk begynde pa kandidatstudiet inden afsluttet bachelor, for så risikerer de at forlænge bachelorstudietiden, så de også her mister færdiggørelsesbonus.

Jeg synes det er kritisabelt. SU-styrelsen tager ikke hensyn til det og konsekvensen bliver nemt at folk mister SU'en midt i det hele. Om ikke andet vil en SU-studerende i min situation mangle SU til sidst i kandidatuddannelsen med en mulig forsinkelse til følge.

Det er så min politiske holdning til det. Personligt er jeg ikke SU-studerende, så jeg arbejder bare noget mere mens jeg venter.

Du misforstår pointen (igen), det handler om at gøre det nemt for folk at efteruddanne sig, eller skifte studieretning.

Mit eneste argument er også bare at hvis en uddannelse kræver et vist niveau kan man selvfølgeligt ikke få folk igennem hvis niveau er under dette. Så det jeg argumenterer imod er din oprindelige udtaelse om at det er svært at tage en kandidat sammen med et arbejde uden at det tager for meget tid. Og at det er svært at skifte studie kan jeg heller ikke se (har selv gjort det). Du får jo merrit for alle overlappende fag. Så jeg kan helt ærligt ikke se problemet ud over at det tager tid og arbejde at blive klogere.

Så jeg kan helt ærligt ikke se problemet ud over at det tager tid og arbejde at blive klogere.

Nej, men det er der så nogle andre der kan, bl.a. Microsoft.

Mit eneste argument er også bare at hvis en uddannelse kræver et vist niveau kan man selvfølgeligt ikke få folk igennem hvis niveau er under dette.

Det er vi enige om.

Så det jeg argumenterer imod er din oprindelige udtaelse om at det er svært at tage en kandidat sammen med et arbejde uden at det tager for meget tid.

Nej siger jeg ikke. Jeg siger systemet er for ufleksibelt. For at få en kandidat (hos DIKU f.eks.) skal man gå til forelæsninger i arbejdstiden, det er meget ufleksibelt. Det kan vi vel kun være enige om? I universistetsverdenen tæller erfaringen åbenbart ikke.

Og at det er svært at skifte studie kan jeg heller ikke se (har selv gjort det).

Nej men at du ikke kan se det er jo godt for dig. Det gør det bare ikke til et "ikke-problem".

Så jeg kan helt ærligt ikke se problemet ud over at det tager tid og arbejde at blive klogere.

Problemet er der, det har bla. Microsoft så påpeget - at du ikke kan se det, gør vel ikke sagen bedre. Carstens indlæg om efteruddannelse på IT området i Danmark rammer plet. Det er temmelig nemt at se hvis man er arbejdsgiver og skal efteruddanne folk ud fra de tilbud der er, eller hvis man er arbejdstager og skal til at igang med en efteruddannelse.