Microsoft Java Virtual Machine er afgået ved døden

Med udgangen af juni er Microsofts licens til Suns Java-kildekode udløbet. Drop vores Java Virtual Machine nu, lyder budskabet fra Microsoft.

Egentlig var giftsprøjten gjort klar den 31. december 2007. Men Sun og Microsoft blev siden enige om, at Microsofts Java Virtual Machine (MSJVM) allernådigst ? og af hensyn til kunderne - kunne leve videre ind til 30. juni 2009.

Og nu er dommen eksekveret. Onsdag udløb Microsofts licens til at bruge Suns Java-kildekode endegyldigt, og softwaregiganten har følgelig droppet al distribution, understøttelse, support og videreudvikling af MSJVM.

»Vi opfordrer vore kunder til at holde sig informeret om forældet software og at bevæge sig væk fra MSJVM inden for overskuelig fremtid,« skriver Microsoft på sin hjemmeside.

Microsoft henviser til Java Runtime Environment (JRE) som en løsning, der kan erstatte MSJVM, skønt firmaet understreger, at de ikke står inde for hverken sikkerhed eller pålidelighed af JRE.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Michael Harly

jeg som en af de første ting har jeg altid deaktiveret MSJVM og installere JRE, lige sinde det har vært muligt. JRE har kunne køre alle de ting som jeg har haft brug for. Jeghar også rådet alle som har spurt mig om at gøre det samme, MSJVM har jo aldrig haft ryg for ikke at være 100% java kompatible

  • 0
  • 0
#2 Lasse Lasse

MSJVM er da ikke aktiveret som default? Går ud fra, at det er msjavx86.exe, der menes.

Jeg har i hvert fald altid foretrukket bare at køre msjavx86.exe på 5 Mbyte, og så spiller det bare (har ikke oplevet problemer med kompatibilitet), fremfor:

Først hente en installer på 600 Kbyte, som downloader en anden installer på XX antal Mbyte og tilføjer en kaffekop i din tray bar samt Google toolbar og Google Desktop, alt imens der vises et slideshow af reklamer med 3. parts software (OpenOffice, mv).

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere