Microsoft: Iran forsøgte at hacke amerikansk præsidentkampagne

7. oktober 2019 kl. 08:44
Microsoft: Iran forsøgte at hacke amerikansk præsidentkampagne
Illustration: vectorfusionart / bigstock.
Hackerne forsøgte i august og september at infiltrere mailadresser tilhørende embedspersoner, journalister og en unavngivet kandidat til det amerikanske præsidentvalg i 2020. Det fortæller Microsoft.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hackere med forbindelse til den iranske regering har forsøgt at tiltvinge sig adgang til mailadresser på en unavngivet amerikansk kandidat, der stiller op til præsidentvalg næste år.

Det fortæller Microsoft efter at have registreret mere end 2.700 forsøg på at identificere specifikke mailadresser og derefter infiltrere 251 brugere bestående af embedspersoner, journalister og personer associeret med førnævnte præsidentkampagne.

Også journalister, der dækker global politik, og fremtrædende iranere med bopæl uden for Iran var udsat for infiltreringsforsøg.

Det skriver Bloomberg.com.

Intensiv indsats

Hvor Microsoft ikke nævner navnet på den præsidentkanditat, hvis kampagne blev udsat for angrebet, kan Reuters fortælle, at nuværende præsident Donald Trump, der også stiller op til valg i 2020, blev udsat for et angreb af iranske hackere med tilknytning til den iranske regering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reuters citerer »personer bekendt med sagen«, mens folk fra Donalds Trumps kampagne afviser, at kampagnen har været under angreb.

De 2.700 forsøg på at identificere brugere og de dertilhørende forsøg på at infiltrere 251 mailadresser fandt sted over en periode på 30 dage tilbage i august og september, og forløbet tyder på en intensiv indsats på at tilegne sig information, siger Microsofts vicepræsident for customer security & trust, Tom Burt.

»Indsatsen tyder på, at man er tydeligt motiveret og villig til at bruge signifikant tid og ressourcer på research og andre metoder til at indsamle information på,« siger Tom Burt.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger