Microsoft indrømmer kode-tyveri fra dansk datalog

Microsoft erkender nu blankt, at en kinesisk underleverandør har kopieret design og kode fra den dansk-udviklede mikroblogging-tjeneste Plurk. Plagiatet Juku er nu definitivt lukket ned, og Microsoft undskylder.

Når sagen stinker, og beviserne er overvældende, er den bedste taktik at lægge sig fladt på maven.

Og der præcis, hvad Microsoft har gjort. Dagen efter, at offentligheden fik kendskab til, at MSN Chinas tjeneste Juku ikke blot efterlignede designet på den dansk-udviklede mikroblogging-tjeneste Plurk, men også havde kopieret koden derfra, har softwaregiganten nu i en pressemeddelelse indrømmet tyveriet.

»Underleverandøren har nu erkendt, at en del af den leverede kode var kopieret. Dette er sket i klar modstrid med leverandørens kontrakt med MSN China, og handlingen er uforenelig med Microsofts politik om respekt for intellektuel ejendomsret,« skriver Microsoft i pressemeddelelsen.

Juku-tjenesten er nu lukket definitivt ned, efter at Microsoft som følge af Plurks anklager midlertidigt havde taget Juku offline.

Plurk er en variant af Twitter, som har fået stor succes i Asien, fordi firmaet var hurtigt ude med versioner på de lokale sprog. I Taiwan er Plurk.com således nummer 38 på listen over mest besøgte websider.

Hovedudvikleren bag Plurk er danske Amir Salihefendic, der har en bachelor i datalogi fra Aarhus Universitet og står bag flere populære tjenester, blandt andet Todoist, som med over 100.000 brugere giver ham en fornuftig indtægt.

Arbejdet med Plurk begyndte, da han fandt sammen med en canadier og en malaysier. Siden kom der investorer ind over, og firmaet voksede med seks ansatte fra hele verden, i takt med at Plurk blev en stor succes i Asien.

Derfor var Microsofts tyveri en stor overraskelse for ham, som han havde svært ved at overskue, hvis ikke Microsoft kapitulerede og erkendte forholdet.

Heldigvis for Amir Salihefendic og resten af det ni mand store firma er det så netop, hvad Microsoft har gjort:

»Vi er naturligvis meget skuffede (over underleverandøren, red.), men vi påtager os ansvaret for denne situation. Vi undskylder over for Plurk, og vi direkte kontakt til firmaet for at forklare, hvad der skete, og de skridt, vi har taget for at løse situationen. I kølvandet på denne hændelse vil Microsoft og vores MSN China joint venture kigge vores rutiner omkring kode leveret af tredjepart efter i sømmene,« skriver Microsoft.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (22)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Anonym

Jeg tror helt ærligt, at MS er ligeglade med, om der sidder nogle danskere rundt omkring og er fornærmede :)

Hvad får dig til at tro det ?

Tyveri er da en ret alvorlig sag, uanset hvem tyven er.

Eller mener du, at Microsoft kan betragter sig som hævet over loven ?

Mon ikke de giver Plurk-folkene "an offer they can't refuse" ?

  • 0
  • 0
#5 P P

Eller mener du, at Microsoft kan betragter sig som hævet over loven ? hmmm nu var det ikke M$ selv der stjal... så klap du bare den indre klima-aktivist på hovedet, rolig....

  • 0
  • 0
#6 Venligst Slet Min Bruger

Hej Kim

Nu er det ikke tyveri - men kopiering. Væsentlig forskel, selvom APG gerne vil have os til at tro det modsatte.

Jeg tror du misforstod mit indlæg, det gik lige stærkt nok med at få det sendt afsted, kan jeg se. Min fejl.

Det jeg mente var, at der næppe kommer noget ud omkring erstatning, da det nok bliver holdt mellem Microsoft og Plurk. Og så kan folk sidde her og være småfornærmede, over at der intet bliver nævnt, men det tror jeg ærlig talt MS er ligeglade med.

  • 0
  • 0
#7 Svante Jørgensen

Efter som MS ikke har tjent nogle penge paa koden, og deres tjeneste er lukket ned, saa der ikke er nogen konkurrence, hvad er det saa Plurk har tabt som de skal have erstatning for?

Modsat saa har Plurk faaet en masse gratis omtale. Jeg kendte dem fx overhoved ikke foer jeg laeste denne nyhed.

For en gangs skyld har ophavsretten virket efter hensigten, og MS har lagt kortene paa bordet. Jeg er normalt en MS kritikker, men kan ikke se hvad de skulle have gjort galt i denne sag.

  • 0
  • 0
#9 Jimmy Frydkær Dürr

Lad os lige få én ting på det rene: Uautoriseret kopiering af kildekode til software er ulovlig. Og så er det hamrende ligegyldigt, om du hedder Microsoft, eller Polle fra Snave. Uautoriseret kopiering af kildekode er at betragte som simpel tyveri. Fakta er jo, at sitet, skabt af de ulovligt anskaffede koder, lige meget hvor meget man ændrer på koden, var oppe at køre og i brug. Derfor behovet for en forhandlet erstatning til Plurk.

Som det allerede ér nævnt: Det skulle lige være sket den anden vej - Arme mand. Han havde været ruineret for livet.

Derfor vil det også klæde Microsoft betydeligt, samt ændre mange menneskers syn på MS betydeligt, hvis firmaet officielt erklærer, at man har forhandlet en erstatning på plads med skadelidte. Beløbet kan vi, offentligheden, være lodret ligeglad med, det angår kun de to parter.

  • 0
  • 0
#11 Svante Jørgensen

Du mangler stadig at forklare hvad det er Plurk skal have erstatning for.

Kopiering af kode er IKKE tyveri (det er brud paa ophavsretten), og det er en civil sag, i modsaetning til at koere for staerkt i bil.

Brud paa ophavsretten straffes med fogedforbud mod at goere brug af det kopierede, samt erstatning af tabt fortjeneste hvis det kan paavises. Ikke "erstatning fordi du broed ophavsretten" - det giver mening.

Hvad er det Plurk har tabt som de skal have erstatning for???

  • 0
  • 0
#13 Deleted User

@Svante

Du mener ikke, at Microsoft skylder Plurk en erstatning. Som rationale herfor fremhæver du, at Microsoft ikke har tjent nogen penge på Juku.

Skal det forstås således at du er af den opfattelse, at Microsoft bruger penge og tid på at hyre en tredjepart til at levere et produkt, som ikke giver dem nogen form for indtægt? Du mener altså, at Microsoft forærer en leverandør nogle penge for en service, Microsoft ikke får noget ud af at have liggende?

Nej, vel? Så har Microsoft vel også haft en indtægt på Juku, som Plurk skal have erstatning for.

  • 0
  • 0
#15 Torsten Holtse

Det var jo ret forventeligt ud fra den forrige artikel, at Microsoft ville erkende sit ansvar og lukke Juku. Hvad er statning angår så kan jeg ikke forestille mig at der kan være belæg for det helt store. Nu er det jo foregået i Kina hvor der ikke er noget, der hedder ophavsret så det er jo ikke kriminelt i det land hvor plagiatet er foregået.

Nu håber jeg vi også får en udtalelse fra Plurk så vi kan høre om de er tilfredse med udfaldet af sagen :-)

  • 0
  • 0
#16 Jens H. Knudsen

Svante Jørgensen du er for langt ude...

Selvfølgelig skal plurk have en klækkelig erstatning... Det er tyveri uanset hvordan man vender og drejer det. MSN China har fået det fra en underleverandør nuvel, men det er MSN China's ansvar når det er brugt på deres site...

Det er også den enkelte private PC brugers ansvar at sikre deres windows er lovlig... Fatter slet ikke dem der ikke kan se Microsoft opfører sig dobbelt moralsk hvis de blot lader dette fordampe med en offentlig undskyldning...

Nu er det jo også langt fra første gang de er taget i software tyveri...

Og hvad har Plurk har tabt på sagen spørger du... Well jeg er da sikker på Plurk godt ville have solgt plurk eller en licens til de måtte bruge det.

  • 0
  • 0
#17 Svante Jørgensen

Kære Jens Knudsen, Brud på ophavsret er ikke tyveri, lige meget hvordan du vender og drejer det. Argumentet at "Brud på ophavsret = tyveri" er blevet pillet fra hinanden så mange gange at jeg vil lade være med at spilde mere tid på det. Det er simpel fakta at det per definition ikke er tyveri.

Det er fuldstændigt ligemeget om MS har fået det fra en underleverandør eller ej. Det er stadig ikke tyveri, og Plurk har stadig ikke mistet mere eller mindre af det af den grund.

Jeg kan sagtens se at Microsoft opfører sig dobbeltmoralsk, og det har jeg påpeget i flere andre sager. Men det er ikke ulovligt og har intet med erstatning at gøre.

Om Plurk sælger en licens eller ej har intet med Microsoft at gøre, og man kan ikke blive erstattet for noget der starter med "Jammen, hvad nu hvis ..." eller "Vi ville gerne ...".

Der er stadig ingen i denne tråd der har kommet med nogen seriøs argumentation for hvad Plurk skal have erstatning for.

@Lars Lundin ang. bøde Ja, det er rigtigt at man også kan straffes med bøde, men det går til staten og ikke til den krænkede part, så jeg nævnte det ikke.

  • 0
  • 0
#18 Deleted User

Hvis MS ikke har tjent penge på at stjæle koden (og jo, de er ansvarlige selvom det er en underleverandør), derfor ikke skal betale erstatning, vil det samme argument kunne bruges om folk der piratkopierer MS' produkter til eget brug.

Skal vi liiiige vende den med APG? ;)

  • 0
  • 0
#19 Jimmy Frydkær Dürr

@ Svante Jørgensen

Hvad med erstatning for udgifter til juridisk bistand? Plurk har ho været i forbindelse med deres advokat, og sådan en fyr koster det penge at tale med. Så MS kunne meget passende starte med at dække de udgifter for Plurk.

Og lad os så lige slå fast, at det vist kun er i Microsofts egen interesse at de yder en økonomisk erstatning til Plurk for eventuel skade på brand. Helt på samme måde som Microsofts hære af advokater ville forlange af andre, som krænker deres produkter.

  • 0
  • 0
#20 Kristoffer Nielsen

Jeg mener faktisk at have læst, at folk der har kopieret ting, og er blevet snuppet for det, ikke har skullet betale for ms programmer. APG havde vist kun fået rettighederne til at sagsøge folk for kopiering af spil, musik og film, men vist ikke programmer. Husker jeg rigtigt, eller er det helt forkert?

Det er vist følgende der stod bag antipiratgruppen:IFPI Danmark, Foreningen af Danske Videogramdistributører, KODA, NCB, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund.

  • 0
  • 0
#22 Deleted User

Altså - hvis det har været en af Microsofts leverandører der har kopieret koden, så kan man vel ikke bebrejde Microsoft, uanset om de holder det juridiske ansvar.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere