Microsoft indrømmer batteribøvl i Windows 7

Efter en strøm af kundeklager er Microsoft krøbet til korset: Windows 7 kan give ballade med batteriet i den bærbare.

Windows 7 er generelt blevet godt modtaget af brugerne, men på ét område kan det gå helt galt, hvis man skal tro et væld af beretninger på supportfora på nettet.

Strømstyringen af batteriet kan gå helt i hårdknude, når man opgraderer til det nye styresystem, så en bærbar computer for eksempel kun kan køre en halv time på batteridrift, mod tidligere i timevis.

Andre oplever, at Windows 7 ikke har styr på, hvor meget strøm, der egentligt er tilbage, og derfor kan finde på at lukke brat ned - uden grund.

Nu erkender Microsoft, at der måske er noget om snakken fra de sure Windows 7-brugere, skriver Infoworld.com.

»Vi undersøger problemet i samarbejde med vores hardwarepartnere. Problemet ser ud til at være forbundet med systemets firmware. Advarslen i Windows 7 om, at det er nødvendigt at skifte batteriet ud, bruger information fra firmwaren,« lyder meldingen fra Microsoft ifølge Infoworld.com.

Ifølge nogle brugere hjælper det ikke på problemet at fjerne Windows 7 og skifte til XP eller Linux - problemet fortsætter selv efter et skift af styresystem.

Ved lanceringen af Windows 7 var et af Microsofts salgsargumenter, at styresystemet ville forlænge batteritiden på en bærbar computer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jens Pedersen

SpeedswitchXP har jeg selv haft stor glæde af i... ja, Windows XP :)

Programmet udmærker sig ved at være meget hurtigere til at justere klokfrekvensen på CPU'en op og ned samt den er meget mere aggressiv med hvor langt den skruer frekvensen ned når processoren ikke laver noget - især når man selv har skruet lidt i konfigurationen til programmet... (dynamic switching ved batteridrift er din ven ;))

Min Centrino 1.7MHz kan komme helt ned og runde omkring 50Hz i idle...

Det giver nok i omegnen af 50-70% ekstra batteritid, hvilket jo også er værd at tage med. (3-5 timer for en IBM T42 med 4 år gammelt 9-celle batteri)

  • 0
  • 0
#4 Jarnis Bertelsen

Ifølge nogle brugere hjælper det ikke på problemet at fjerne Windows 7 og skifte til XP eller Linux - problemet fortsætter selv efter et skift af styresystem.

Det lyder ærlig talt som noget vrøvl. Med mindre Win7 piller ved BIOS indstillinger, ændrer firmware eller lign. kan det vel ikke påvirke hardware performance efter et nyt OS er installeret? Det lyder lidt som om tandfeen og nisserne har rottet sig sammen mod de pågældende brugere...

  • 0
  • 0
#5 Ove Andersen

SpeedswitchXP har jeg selv haft stor glæde af i... ja, Windows XP :)

Programmet udmærker sig ved at være meget hurtigere til at justere klokfrekvensen på CPU'en op og ned samt den er meget mere aggressiv med hvor langt den skruer frekvensen ned når processoren ikke laver noget - især når man selv har skruet lidt i konfigurationen til programmet... (dynamic switching ved batteridrift er din ven ;))

Min Centrino 1.7MHz kan komme helt ned og runde omkring 50Hz i idle...

Det giver nok i omegnen af 50-70% ekstra batteritid, hvilket jo også er værd at tage med. (3-5 timer for en IBM T42 med 4 år gammelt 9-celle batteri)

Kan fortælle, at forskellige batteristyringsprogrammer ikke hjælper. Problemet er ikke, at computeren bruger for meget strøm eller batteriet er dårligt.. Problemet er, at Windows ikke har nogen ide om batteriets tilstand, og derfor sker der uforklarlige ting.

Kærestens HP bærbar har netop oplevet disse problemer. Slukker brat i tide og utide, viser at batteriet skal udskiftes, og det viser at batteriet hurtigt er fladt.

Derfor er der bestilt et nyt batteri til den, men det ser nu ud til at være den forkerte løsning på problemet.. Æv...

Damn you Microsoft.. Again..

  • 0
  • 0
#6 Kaj Nielsen

Jeg kan kun sige at jeg har gode erfaringer med wintendo 7, jeg har en lenovo thinkpad x60 tablet, hvor jeg har haft xp, ubuntu, vista og nu windåse 7 på. Jeg har kun oplevet at det var XP og windåse 7 der kunne finde ud af min strøm styring, specielt ubuntu var dårlig til at finde ud af batteri tiden, og vista var bare generelt dårlig. Så stor ros til MS eller lenovo folkene herfra, måske begge.

  • 0
  • 0
#7 Thomas Jakobsen Nygaard

er jeg ramt af problemet. Var egentlig klar til at afskrive min bærbar som noget gammelt bras der skulle udskiftes efter jeg har oplevet, at to batterier er døde i den, sjovt nok begge efter Win7's ankomst. Jeg var egentlig overbevist om at problemet var rent hardware. Har selv problemet, at den ganske enkelt dør efter kort tid, hvilket fik mig til at låne et batteri af en ven som ejer tilsvarende maskine, men ikke bruger den. Så kørte den fint i noget tid, hvorefter batteriet nu er dødt igen. Har dog aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at det var Windows 7 der skulle være skyld i det. Bliver spændende at se, hvad der sker.

  • 0
  • 0
#9 Morten Hattesen

Nu er det heller ikke alle der er ramt af det. [1] nævner det i hvert fald handler om HP, Acer, Dell og Mac.

Da de ovennævnte mærker alene har en markedsandel på langt over 50% er problemet nu ret stort.

Men hvordan Windows 7 kan have problemer med Mac hardware forstår jeg ikke rigtigt ;-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere