Microsoft: Hvorfor skal ODF have særbehandling?

Der er glæde hos Microsoft over dagens politiske beslutning om dokumentstandarder, for OOXML lever op til politikernes krav, mener firmaet. Men hvorfor skal ODF have særbehandling, spørger Microsoft.

Afgørelsen i den lange og intense krig mellem dokumentformaterne ODF og OOXML bliver tolket forskelligt i de forskellige lejre. Hos Microsoft glæder man så således over, at OOXML nu er valgt som fremtidens åbne dokumentstandard. Microsofts format lever nemlig op til de krav, som alle partierne er blevet enige om skal gælde for dokumentformater i staten fra april 2011.

»Vi glæder os over, at de vedtagne kriterier giver borgerne et frit valg, som rummer mulighed for at vælge mellem flere dokumentstandarder. Valgfriheden er vigtig, idet OOXML og ODF er forskellige, adresserer forskellige behov og fordi OOXML giver borgerne flere muligheder og mere funktionalitet end ODF. Vi er derfor glade for, at man politisk har fastsat nogle kriterier, som den ISO-godkendte OOXML-standard lever op til,« udtaler teknologidirektør Jasper Hedegaard Bojsen i en pressemeddelelse.

For at underbygge, at OOXML lever lige så meget op til kravene som ODF, peger Microsoft-direktøren på, at OOXML-standarden nu vedligeholdes af den internationale organisation ISO.

»Nøglekriteriet for ISO-godkendelse var at standarden kan implementeres i sin helhed af alle leverandører og softwareudviklere, der har ønske om og vilje til dette,« udtaler Jasper Hedegaard Bojsen.

Dagens forlig betyder, at et ekspertpanel skal vurdere dokumentformaterne i forhold til politikernes krav. Derefter kan de komme på listen over godkendte formater.

Derfor er det forkert, når politikere nu melder ud, at ODF er på listen, mener Microsoft og kalder det særbehandling af dokumentformatet, der bliver støttet af open source-verdenen

»Vi undrer os over, at ODF tilsyneladende nyder en politisk særstatus, og at flere politikere synes at forhåndsgodkende ODF, inden ekspertudvalget har givet deres vurdering. Den politiske præference kan underminere troværdigheden af det ekspertudvalg, som politikerne netop selv har nedsat,« lyder det fra Jasper Hedegaard Bojsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (24)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Carsten Sonne

For at underbygge, at OOXML lever lige så meget op til kravene som ODF...

Må jeg lige minde om et af kriterierne:

Interoperabel inden for funktionalitetsloftet med andre standarder på listen.

Det helt afgørende er hvilken standard der kommer først på listen samt at funktionalitetsloftet bliver klart defineret.

  • 0
  • 0
#2 Christian Nobel

Efter ikke have ville deltage i et samarbejde med stort set alle andre, men hellere opfinde sin egen "standard".

Efter gentagende gange at have overtrådt påbud fra bla. EU.

Efter i årevis at have holdt det meste af Internettet for nar.

Efter at have truet firmaer (TomTom) på livet med patentkrav.

Fortsæt selv ad nauseum....

/Christian

  • 0
  • 0
#4 Mikkel Kruse Johnsen

"- Frit implementerbar uden økonomiske, politiske eller juridiske begrænsninger på implementering og anvendelse."

"- Det skal være demonstreret at standarden i sin helhed kan implementeres af alle direkte i sin helhed på flere platforme."

Som det fremgår skal hele standarden kunne implementeres uden økonomisk begrænsninger. Men jeg mener da stadigvæk at dele af OOXML indeholder lukkede dele som OLE.

Den kan jo ikke impelementeres i sin helehed så.

  • 0
  • 0
#5 Martin Kofoed

Mon ikke det ville have været bedst - også for Microsoft - hvis der var blevet truffet endelig, bindende afgørelse til fordel for ODF i dag?

Nu kommer der til at gå over et år med almindelig forvirring, dyre lobbymiddage, langvarige strategimøder i Vedbæk, fortolkning af det juridiske i det vedtagne, etc. etc. etc. ..

Alt sammen i stedet for bare AT KOMME I GANG. Getting work done. Sådan noget.

Men nej, lad os da starte flere rundkredsdiskussioner de næste mange måneder.

Jeg ønsker mig bare én ting: et nyt logo til V2's OOXML vs. ODF-historier. :)

  • 0
  • 0
#7 Martin Bøgelund

Der er glæde hos Microsoft over dagens politiske beslutning om dokumentstandarder, for OOXML lever op til politikernes krav, mener firmaet. Men hvorfor skal ODF have særbehandling, spørger Microsoft.

Kære Jasper, du kan læse svaret her: http://www.version2.dk/artikel/13690-breaking-odf-vinder-dokumentformat-...

Men kort fortalt, så har Microsofts årelange overgreb og mishandling af det frie marked bragt os i en situation, hvor jeres historiske snyderi kan sikre jeres jerngreb og kontrol over markedet i mange år endnu, selvom I begynder at spille efter reglerne fra nu af.

Men det går jo ikke. I Danmark hylder vi princippet om at ulovligheder ikke må kunne betale sig, så et eller andet sted er vi nødt til at lade jeres synderegister være jeres ulempe.

Derfor lovgiver vi ikke [i]imod[/i] jer, men [i]for[/i] en genopretning af det frie marked for kontorpakker.

Det frie marked er lagt i respirator efter jeres mishandling, og den bedste respirator hedder nu engang ODF.

Hav en fortsat god dag!

  • 0
  • 0
#8 Thomas Petersen

Helt ærligt - det er da kun for seriøse nørder der gider gå op i hvilken standard der skal bruges til en officepakke af den ene eller anden producent.

Lav nu bare et fælles format som understøttes af begge - og kommende officepakker.

Det flytter ikke på licenstal alligevel....

Formatkrigen er da en storm i et glas vand... Come on...

  • 0
  • 0
#10 Jarle Knudsen

Lav nu bare et fælles format som understøttes af begge - og kommende officepakker.

Nu vender du hele problemtikke om på hovedet.

Det er ikke et format der skal understøtte mange Office-pakker (også fremtidige?). Det er office-produkter der skal understøtte en fælles standard (noget MS ikke vil være med til)

Hint: "optimeret til IE6"...

  • 0
  • 0
#11 Ove Larsen

Thomas - format krigen handler om fremtiden - hvor du måske om 30 år skal behandles på et hospital - eller have udbetalt en forsikring - men at tidligere dokumenter i din sag - ikke kan læses - da de er skrevet i et format - fra et bestemt firma - der måske i mellemtiden er gået konkurs - eller andre tænkte situationer. Derfor er det ikke ligegyldigt - eller en storm i et glas vand.

Peace /Ove

  • 0
  • 0
#12 Christian Nobel

Lav nu bare et fælles format som understøttes af begge - og kommende officepakker.

[b]HALLOOOOO[/b] et dokumentformat understøtter ikke en kontorpakke [b]men omvendt[/b] og der er allerede et format der til fulde kan benyttes af alle kontorpakker, [b]hvis de vil[/b], nemlig ODF.

/Christian

  • 0
  • 0
#13 Mikkel Kruse Johnsen

Hi Thomas

Det er sådan set det ODF prøvede at gøre, men Micrsoft ville ikke være med. Så nu har vi to formater og vi skal finde kun et.

Det er nemligt meget vigtigt vi kun har et format som der bruges (og viderudvikles på)

F.eks. hvis alle bruge deres egen format af HTML så ville man kun kunne bruge dele af internettet.

Eller jeg sende en mail til dig i "RFC 3000" som jeg syntes var en bedre email format en den starndard vi bruger nu "RFC 2822". Så ville vi ikke kunne kommunikere sammen.

Så det er meget vigtigt.

  • 0
  • 0
#16 Soren 'Frank' Munch

... der ikke synes, at det vigtigste må da være at diskutere burka/hijab/tørklæde-forbud?! Men i stedet arbejder på at undgå, at den fremtidige danske dokument-standard bliver lagt i hænderne på et amerikansk monopol. Og for hvem det endda lader til at lykkes? Kan man ikke give Helge Sander og Co. Nobel´s fredspris (selv om den er blevet lidt devalueret for nylig)?

  • 0
  • 0
#17 Gert Agerholm

Kære MS.

Det er forståeligt at i ikke klapper i hænderne over at det er ODF der står på listen som det eneste format. Men i stedet for at gå til frontalangreb ville det klæde jer MEGET hvis i tog beslutningen til jer og i stedet for arbejde ud fra dette. Ved hele tiden at ævle op om at det er en fejl at OOXML ikke er på listen siger i i princippet at i ved bedre og at dem der har lavet listen ikke ved nok (dumme?). Dette fremmer på INGEN måder respekten, nærmere modsat. Tag det som en udfordring og implementer en rigtig god ODF i MS Office. Så har vi nemlig virkelig det frie valg, som Jasper jo efter lyser. OpenOffice, MS Office osv. vil være virkeligt konkurrerende produkter, og så er jeg sikker på af MS Office ikke står dårligt.

Teknik og modenhed. Tja, jeg har ikke indsigten i at se om OOXML er mere eller mindre moden, men nettop i burde vide, at det ikke altid er de saglige tekniske argumenter der er afgørende for det som vinder. Tænk f.eks. på OS/2 kontra Windows 3.1, 2 samtidige produkter, og selv i bør kunne indse at hvis det var det teknisk bedste produkter som skulle vinde, så eksisterede i måske slet ikke idag. Det har Bill Gates da selv mere eller mindre sagt på Condex messen i 1989.

I stedet for hele tiden at brokke sig, se at komme videre, deri vindes mest respekt og gavner i sidste ende brugerne mest, dem som i sidste ende betaler jeres løn.

  • 0
  • 0
#18 Morten Kjeldgaard

Hvad er egentlig årsagen til at PDF ikke er kommet med på listen? ODF er jo glimrende som dokumentformat hvis man har behov for at redigere i dokumentet, men nogen gange er dette jo netop ikke ønskeligt.

PDF giver mulighed for at sende (i praksis) "read-only" dokumenter, evt. som scan med håndskrevne noter osv.

Ville det ikke være relevant at nævne PDF som dokument-format for det offentlige?

  • 0
  • 0
#19 Hans Schou

Morten Kjeldgaard,

Hvad er egentlig årsagen til at PDF ikke er kommet med på listen?

Som du selv skriver, så regnes det ikke for et dokument man kan redigere. Det er vist også planen at det skal på "listen", men altså som et dokument der er "final".

PDF giver mulighed for at sende (i praksis) "read-only" dokumenter, evt. som scan med håndskrevne noter osv.

Som det er med faxer, så kan PDF redigeres. Jeg har at gøre det pr. håndkraft, men det er langt nemmere med Inkscape http://www.inkscape.org/

  • 0
  • 0
#22 Michael Nielsen

I har jo ingen gang implementeret jeres egen fulde ISO OOXML, så der er reelt ingen der ved om jeres standard fungere, eller kan bruges.

MSO implementere jo ingen gang standarden, så hvordan kan I påstå at det overholder kravende ? der findes jo ingengang en referance implementation, og som jeg hører det så har I måske support en gang i 2017.

Altså er OOXML standarden hverken moden, efterprøvet, eller implementeret, den findes P.T. altså ikke i implementeret udgave.

Til modsætning er ODF implementeret i et utal af andre programmer, på alle kendte platforme (så vidt jeg ved), derfor lever op til alle krav.

I min mening har MS haft alt for meget sær behandling i denne debat, med syltning af beslutningen i over 4 år.

Det ville havde klædt folketinget at den gang man lavede bekendtgørelsen om åbnestandarder, at man også tog en simple beslutning.

"Hvis der findes en åben og tilgængelig standard på et område skal alt software det offentlige bruger understøtte og bruge denne standard." hvorefter man giver alle software leverandører 18 måneder (uden gummi) til at leve op til kravet, hvis de ikke kan, så skifter man til en leverandør der kan.

Så havde vi ikke brugt millioner på denne debat, og vi ville havde MS der understøttede ODF, per default, eller også var MSO smidt ud af staten.

  • 0
  • 0
#23 Morten Kjeldgaard

@Hans Schou:

Som det er med faxer, så kan PDF redigeres. Jeg har at gøre det pr. håndkraft, men det er langt nemmere med Inkscape

Ja, jeg er klar over at PDF'er kan redigeres, det har jeg ofte selv gjort. Men i det mindste undgår man ved PDF at afsløre meta-data, ligesom det skete da statsminister Fogh-Rasmussen sendte sin nytårstale ud til pressen i .DOC format, og at det herefter blev afsløret, at den var skrevet af Christopher Arzrouni, daværende chef i Dansk Industri :-D

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere