Microsoft: Hold styr på firmaets pc'er med ny webtjeneste

Den ny cloud-tjeneste Intunes fra Microsoft skal gøre it-afdelingen i stand til at fjernadministrere alle Windows-pc'er og holde styr på hardware og software.

En ny webbaseret tjeneste skal gøre it-afdelingen i stand til at holde styr på firmaets Windows-pc'er. Microsoft vil gøre det muligt at fjernadministrere pc'erne via Windows Intunes, der vil blive tilbudt som en cloud-tjeneste.

Det vil sige, at virksomheder kan købe sig til tjenesten på abonnementsform og få adgang til et webbaseret værktøj.

Windows Intunes vil ifølge Microsoft kunne bruges til at administrere softwareopdateringer, køre Microsofts antivirus, overvåge problemer på pc'erne, yde fjernsupport til brugerne, opstille sikkerhedspolitikker og til at holde styr på, hvilken hardware og software der findes i pc'erne.

Tjenesten er lige nu udbudt i en begrænset betatest, men Microsoft vil senere gøre den tilgængelig som en del af selskabets cloud-tjenester.

Abonnementet vil inkludere muligheden for at opgradere Windows 7-installationer på pc'erne til Enterprise-udgaven, som indeholder visse ekstra funktioner som eksempelvis diskkrypteringen Bitlocker.

Windows Intunes er ifølge Microsoft beregnet til små og mellemstore virksomheder med mellem 25 og 500 pc'er, som skal administreres. Prisen vil være en månedlig licens pr. pc.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens Fallesen

Jeg vil nu gætte på, at den primære forklaring er, at det engelske udtryk »in tune« betyder, at ting stemmer (oprindeligt i den musikalske betydning, nu overført at f.eks. konfigurationen på en række Windows-maskiner stemmer overens).

Det giver på engelsk ikke mening at sige »in tunes«.

  • 0
  • 0
Kim Sørensen

@ Jens

Jamen vi er helt enige... Meningsforskellen på de to ord er ekstrem, og den afhænger altså af et enkelt "s"... Hvorfor det "s" vel også med rimelighed kan antages at være det, der gør hele forskellen i forhold til om MS står til at få ørene i Apples juridiske maskineri eller ej ;)

Meningsforskellen er så også det der gør det lettere uforståeligt, at journalisten konsekvent referer til tjenesten som Intune[u]s[/u]. På trods af der i artiklen bruges et screenshot hvor den korrekte titel er nævnt intet mindre end 4 gange... For slet ikke at tale om det blog-indlæg artiklen er baseret på...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere