Microsofts browsere blev hårdt ramt af brugerflugt i 2016. Indtil videre har Microsoft mistet 331 millioner browserbrugere i 2016 alene, det skriver Computerworld.
Internet Explorer trækker brugerantallet kraftigt ned, da browseren i starten af 2016 stod for 44 pct. af markedsandelen imens den i oktober kun havde 23 pct. af markedsandelen.
Microsofts anden og langt nyere browser ved navn Edge har derimod oplevet en fremgang fra at stå for 3 pct. af markedsandelen i begyndelsen af 2016 til i oktober at stå for 5 pct.
De mange millioner browserbrugerne, som Microsoft har mistet, har i høj grad søgt hen mod Googles browser Chrome. I 2016 stod Chrome for 35 pct. af markedet, og det tal var steget til 55 pct. i slutningen af oktober.
Fortsætter Microsofts nedtur, forudser Computerworlds Gregg Keizer, at Internet Explorer og Edge vil stå for mindre end 25 pct. af markedet i december 2016 og mindre end 20 pct. af markedet til marts.