Microsoft har lært lektien: Tilbyder IE-fri Windows 7 i EU

Microsoft vil undgå at EU-Kommissionens undersøgelse forsinker Windows 7 og vil derfor sælge Windows 7 i EU uden Internet Explorer.

Microsoft har tilsyneladende lært, at EU-Kommissionen ikke holder sig tilbage for at lange kraftige øretæver ud til softwaregiganten. For at undgå problemer vil Microsoft derfor lancere Windows 7 i EU uden webbrowseren Internet Explorer.

EU-Kommissionen er lige nu i færd med at undersøge, om Microsoft har misbrugt dets dominans på markedet for styresystemer til pc'er til at holde konkurrenter ude af browsermarkedet.

»Vi holder fast i at lancere Windows 7 i Europa samtidig med lanceringen i resten af verden, men vi er også nødt til at holde os inden for den europæiske konkurrencelovgivning. På grund af den verserende sag har vi besluttet, at vi i stedet for at inkludere Internet Explorer i Windows 7 i Europa, vil vi tilbyde den særskilt,« skriver juridisk chef Dave Heiner fra Microsoft på selskabets On The Issues weblog.

Pc-producenterne kan stadig vælge at inkludere en webbrowser, men de kan frit vælge, hvilken webbrowser de vil installere på nye pc'er.

Samtidig vil Windows 7 blive solgt i EU som Windows 7 E, hvor E'et indikerer, at der er tale om den særlige EU-udgave uden Internet Explorer.

EU-Kommissionens undersøgelse er iværksat på anmodning fra norske Opera, som på pc-markedet i dag har en marginal markedsandel i forhold til både Internet Explorer og markedets nummer to, Mozillas Firefox.

Opera er imidlertid ikke fuldt tilfreds med Microsofts tiltag, som ifølge Opera ikke gør nok for at give andre browserleverandører adgang til Windows-kunderne.

»Jeg tror ikke, at det her vil sætte konkurrencen på markedet i gang igen,« siger teknisk direktør Håkon Wium Lie fra Opera til nyhedstjenesten CNET.

Opera vil i stedet foretrække, at Microsoft som en del af Windows giver kunderne mulighed for at vælge mellem forskellige browsere, når de går på internettet første gang.

Microsoft giver tilsvarende brugerne valgmuligheder mellem forskellige søgemaskiner, når de første gang bruger Internet Explorer 8.

Heller ikke EU-Kommissionen er begejstret for Microsofts udspil. Kommissionen påbød ganske vist Microsoft et lignende tiltag, da softwaregiganten blev dømt for at have misbrugt det markedsposition til at fremme Windows Media Player, hvor Microsoft derfor skulle tilbyde en version af Windows i EU uden afspilleren.

»Kommissionen havde anmodet Microsoft om at give forbrugerne et valg mellem webbrowsere. I stedet har Microsoft tilsyneladende besluttet give forbrugerne en version af Windows helt uden webbrowser. I stedet for flere valgmuligheder, har Microsoft åbenbart valgt at tilbyde færre,« skriver Kommissionen i en kommentar til Microsofts udspil ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Maciej Szeliga

"Windows kan ikke køre uden IE"
"Man kan ikke fjerne IE"

...mon ikke IE bare bliver skjult som man allerede kan i Win XP og 2003 ?

MS fylder os med tomme løfter hele tiden (ca. siden Windows 95) så vis os aben... så vil vi tro jer.
...eller som en kendt person sagde: "Talk is easy, show me the code!"

  • 0
  • 0
Thorbjørn L_.

at IE fylder så meget i monopolsagen....

Kære EU og politikere, tag nu og få gjort noget ved de DRM-systemer, der kun virker med Windows, der gør at man skal være MS-kunde for at
a) se TV2 sputnik (og andet online-tv)
b) låne musik på (offentlige) bibloteker
c) kunne købe og høre DRM-musik i online-butikker. (Her burde DRM-systemer i øvrigt helt forbydes)

Det her MS-DRM er bevist er lavet lukket, selvom der sagtens kunne have været lavet åbne systemer (med elementer fra RSA og XOR). Samtidig vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved sikkerheden - hermed menes kopi-sikkerhed. Jeg er ikke i tvivl om at det med sikkerhed giver MS en stor fordel konkurrence-mæssigt.

At IE er default-browser på Windows er en (om noget) en bagatel i forhold til dette ....

  • 0
  • 0
Martin Kofoed

Mere skal der vel ikke til?

Og så et lille skilt ved siden af alle nye PC'er i butikkerne:

Pris: 3.400,-
Med Linux: 3.400,-
Med Windows Vista Home Premium Mesterhakket: 4.400,-
Uden OS: 3.400,-

Det ville forbrugerne da snildt kunne vænne sig til. Det er jo cirka samme princip, når man køber et lidt dyrere TV, der så til gengæld har DVB-T-tuner indbygget.

Alt det der crap med at applikation X eller Y ikke må være en del af OS'et er jo helt til grin. Tag nu i stedet fat hvor det virker, EU!

  • 0
  • 0
Christian Sparre

Grunden til at Opera kun har en marginal andel er vel fordi deres browser er noget hø i forhold til f.eks. Firefox? Opera og Firefox har vel samme vilkår? Og der er Mozilla så kommet ud på toppen.

Jeg vil da ikke afvise at Microsoft har et forspring fordi de har IE inkluderet, men er det ikke bare en del af deres produkt ligesom der er en en teksteditor, lommeregner osv. inkluderet? Ja der er jo også en manager til trådløse netværk, skulle IBM/Lenovo så begynde at pive fordi de har et program (Access Connections) der kan det samme?

Opera må simpelthen komme ind i kampen og lave en browser der kan konkurrere med Firefox og så holde om med at tude så meget!

  • 0
  • 0
Palle Meinert

Efter min mening er den bedre end firefox og især version 10 beta som er langt mindre kræsen en tidligere versioner. Den kan alt hvad jeg har brug for uden at skulle installere plugins Og så synkroniser den automatisk bookmarks på alle mine maskiner/operativsystemer og ikke mindst opera mini på mine tlf.

Har firefox/safari som backup, men opera er fortsat hovedbrowser.

Opera har dog ikke den goodwill at være open source som firefox/chrome eller brand kendskab som Google, MS og Apple.

  • 0
  • 0
Poul Pedersen

Du har jo ret, hvis MSIE ikke var totalt defekt som browser, så var der nok ikke nogen stor sag.
Men nu er sagen at IE står for langt hovedparten af det bøvl som folk har med deres PC(==Windows).

Derfor er der et stort ønske om at slippe af med hullerne i osten, og at få læsset IE ud af sit OS er da helt klart et langt skridt på vejen mod et stabilt og sikkert OS. Men da browseren repræsenterer magt, så vil de naturligvis ikke afgive den frivilligt.
Og mht. Client Access Connections, så er det vist ret tydeligt at det er IBM/Lenovo der står med det dårlige produkt i den sag.
Når engang IE er færdig med at være monopol, så er jeg sikker på at kampen kommer til Email=Outlook-tankegangen for "skriveprogram"=Word-tanken er godt på vej ud.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Eskild,

Det interessante er om win7 i praksis kan bruges uden IE

fx har winupdate tidligere krævet IE

WindowsUpdate er nu en integreret del af Windows 2008 Svr (og vist også i Win7). Dermed lugter det lidt af repository-systemet fra Linux-verdenen, hvor man ikke skal bruge en browser (direkte) for at få opdateret med nye programmer og rettelser.

  • 0
  • 0
Peder Mikkelsen

Det er fordi den indbyggede Windows Update klient i Vista har behov for en http protocol-handler som medfølger i IE, det ville være skørt hvis der skulle være en speciel http protocol-handler indbygget i Windows Update klienten fremfor blot at anvende den som medfølger (jeg går ud fra at protocol-handleren medfølger selv i den nye EU-udgave så maskinen kan opdatere sig selv).

Efter lidt søgning er jeg kommet frem til at Firefox har sin egen http protocol-handler, så måske virker det uden IE. Her er artiklen som giver mig det indtryk:

http://msinfluentials.com/blogs/jesper/archive/2007/07/10/blocking-the-f...

Hvis du har lyst (jeg har ikke) kan du prøve at køre Windows Update uden IEs protocol-handler ved at slette den relevante indstilling under HKEY_CLASSES_ROOT\http og derefter bede Firefox registrere sig som default browser, se eventuelt mere om det i denne artikel fra MSDN:

http://msdn.microsoft.com/en-us/library/aa767914.aspx

  • 0
  • 0
Daniel Egeberg

Det er jo sådan set fint nok, men hvad så med de browsere der ikke er inkluderet på den CD/DVD/USB stick som følger med? Er det så ikke også unfair for dem? Hvad med lynx? Det er da en udmærket browser som er både rimelig sikker, hurtig og bruger næsten ingen RAM.

Den almindelige bruger har jo ingen anelse om hvad wget, som jo slet ikke følger med Windows, er. For de fleste mennesker er IE det samme som "internettet". Hvordan vil du forklare dem at de skal selv finde en browser, når de slet ikke kan "gå på nettet" for at finde en?

Safari følger jo også med OS X, Firefox med Ubuntu, Iceweasel med Debian osv. Hvordan er det anderledes? Hvis nu fx HP pakker Win7 med Firefox, hvordan er det så "fair" overfor Opera eller alle de andre som ikke blev valgt, når det ikke er fair at MS pakker Windows med IE bare fordi det er deres eget produkt?

Jeg har ærligt talt lidt svært ved at se hvordan man vil implementere en løsning som giver "fair konkurrence" mellem de forskellige browserudviklere.

  • 0
  • 0
Anonym

"Grunden til at Opera kun har en marginal andel er vel fordi deres browser er noget hø i forhold til f.eks. Firefox?"

Tværtimod, så er Opera en af de mest standardoverholdende browsere jeg har set. Forefox når den kun halvt.

Opera understøtter meget nært efter standarderne både HTML og CSS. Er yderst eksemplarisk hvad angår Javasceript, her er ikke noget "egenskabt". Og taler man f.eks. CSS3, så er Opera langt foran Firefox.

Så det er ikke det. Mere er det nok fordi O+pera altid har været anset for en nørdebrowser. Tror, det er fordi man har så mange indstillingsmuligheder.

Men ærligt, den er rivende hurtig, meget standardoverholdende, og jeg har aldrig oplevet den gå ned, så selve kvaliteten der kan man ikke klandre.

Næh, Opera er ikke så ringe endda. Men din kode skal være meget korrekt, ellers brokker den sig!

Den mest lamme browser er så ikke overraskende IE i alle versioner. Ikke standardoverholdende, problemer i at forstå javascript/AJAX, 17 forskellige "kompatibilitetsmodes", CSS3 fatter den hat af, ikke understøttet eller fejlunderstøttet HTML, samt masser af egengenereret IE-ikkeW3Cstandard-slamkode, der gør den ubrugelig til meget andet end at gå i banken med, hvis man ellers tør for alle sikkerhedshullerne.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Rune,

Tværtimod, så er Opera en af de mest standardoverholdende browsere jeg har set. Forefox når den kun halvt.

Opera understøtter meget nært efter standarderne både HTML og CSS. Er yderst eksemplarisk hvad angår Javasceript, her er ikke noget "egenskabt". Og taler man f.eks. CSS3, så er Opera langt foran Firefox.

Så det er ikke det. Mere er det nok fordi O+pera altid har været anset for en nørdebrowser. Tror, det er fordi man har så mange indstillingsmuligheder.

Uanset hvordan du vender det, så er Firefox en succes på det brede forbrugermarked - det er Opera ikke.

Næh, Opera er ikke så ringe endda. Men din kode skal være meget korrekt, ellers brokker den sig!

Kunne man tænke sig, at netop denne manglende forståelse for Postes lov (vær fleksibel med det det du modtager men stringent med det du sender) kunne have en del af skylden? Firefox opførte sig på samme vis da jeg begyndte at bruge den i version 0.8, men det holdt de heldigvis op med.

  • 0
  • 0
Anonym

"Uanset hvordan du vender det, så er Firefox en succes på det brede forbrugermarked - det er Opera ikke."

Det kommer vel an på så meget. Tager man mobilbriowsere, så tror jeg ikke rigtigt, der findes andre end Opera. Og jeg har set reklamen for Firefox's mobilversion, og tror heller ikke den kan slå Opera- lader til at blive ret energikrævende.

"Kunne man tænke sig, at netop denne manglende forståelse for Postes lov (vær fleksibel med det det du modtager men stringent med det du sender) kunne have en del af skylden? Firefox opførte sig på samme vis da jeg begyndte at bruge den i version 0.8, men det holdt de heldigvis op med."

Kun dovne mennesker ønsker sig da at browsere skal blive MERE tilgivende. Det er jo at tækkes IE i den grad, for det er hvad MS altid har gjort. Ladet deres briowsere æde alt, så man kan klodse slamkode ind, som man lyster. Næh, ellers tak. Så kan du lisså godt gå i gang med Frontpagen igen (URRK!).. Hvis jeg vil have et tjek af, om min kode er i orden, så skal den virke i Opera. Det er den endelige test, og det behøver de absolut ikke ændre for min skyld.

  • 0
  • 0
Jesper Knudsen

Alle OS skal inkludere alle browsere og give brugeren et valg, hvilken der skal køres/installeres første gang. Ubuntu og OS X kan godt se at følge trop nu.

Selvfølgelig skal alle versioner være fuldt opdateret og kommer der en ny browser på markedet i morgen, skal den være tilgængelig på klokkeslættet på alle nye installationer uanset OS. Og ikke kun nye maskiner, alle maskiner

Værsgo det 100% fair, stop de ligegyldige argumenter, lav løsningen og open source den. Next topic.

suk

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Rune,

Det kommer vel an på så meget. Tager man mobilbriowsere, så tror jeg ikke rigtigt, der findes andre end Opera. Og jeg har set reklamen for Firefox's mobilversion, og tror heller ikke den kan slå Opera- lader til at blive ret energikrævende.

Jeg anede faktisk ikke, at der var en FF til mobiler - men selvom mobilmarkedet tages med, så udgør OperaMini 0,024% af browserbrugen i Danmark.

http://fdim.dk/?pageid=89&list=browser&sorttype=users&dir=desc&usertype=...

Kun dovne mennesker ønsker sig da at browsere skal blive MERE tilgivende. Det er jo at tækkes IE i den grad, for det er hvad MS altid har gjort. Ladet deres briowsere æde alt, så man kan klodse slamkode ind, som man lyster. Næh, ellers tak.

Jeg tror, at du ved en fejl er ved at sætte behovene for "gennemsnitsdanskeren" til at være lig dine behov som webudvikler/programmør.

  • 0
  • 0
Rasmus Lund-Hansen

Det kommer vel an på så meget. Tager man mobilbriowsere, så tror jeg ikke rigtigt, der findes andre end Opera. Og jeg har set reklamen for Firefox's mobilversion, og tror heller ikke den kan slå Opera- lader til at blive ret energikrævende.

Operas udbredelse på mobiltelefoner er irrelevant i en snak om browsere til desktoppen.

Operas største problem er ikke unfair konkurrence fra Microsoft. Deres problem er i stedet, at ingen kender og/eller gider bruge deres browser. De har mindre markedsandele end Chrome, til trods for at Opera har eksisteret i over et årti.

  • 0
  • 0
Anonym

at folk her, som ikke kan lide, jeg skriver godt om Opera - at disse tydeligvis meget kloge (og klogere end mig) mennesker ikke udtaler sig på baggrund af egen erfaring, men på statistik eller "hvad andre mener", eller hvad i "tror jeg opfatter det som". Hvilket i (det var vidst usær Jesper Strockholm den sidste) iøvrigt ikke aner en METER om.

I modsat fald må i gerne skrive hvor i udtaler jer af erfaring, og ikke bare reagerer på rygmarven på det, jeg skriver.. tak.

Og ja, jeg har selv prøvet den browser over et godt stykke tid nu, og jeg kender udmærket hvor der er fordele og ulemper ved den, så jeg udtaler mig af erfaring.

  • 0
  • 0
Anonym

"Jeg anede faktisk ikke, at der var en FF til mobiler"

http://www.mozilla.org/projects/fennec/1.0a1/releasenotes/

"men selvom mobilmarkedet tages med, så udgør OperaMini 0,024% af browserbrugen i Danmark."

Tror den er større, når man erholder alene mobilbrowsere. Og det er iøvrigt misforstået udfra hvad jeg skriver. Der er nogen, som mener, Opera ikke bruges af nogensomhelst, hvilket jeg svarede på udfra, at Opera Mini også er en browser.

"Jeg tror, at du ved en fejl er ved at sætte behovene for "gennemsnitsdanskeren" til at være lig dine behov som webudvikler/programmør."

Du ved lige nøjagtigt ikke noget om, hvad jeg ellers bruger den browser til, så det kan du ikke udtale dig om.

Standardoverholdende browsere er et gode for alle. Så behøver man kun bruge én kode til ét stykke arbejde. Måske Conditional Comments siger dig noget?

Og problemet med ikke standardoverholdende browsere er bl.a. at man risikerer at få "sider, som er optimeret til denne ene browser" (så du kun kan bruge IE til netbank f.eks.) og/eller at man ikke kan være sikker på, hvilket resultat, som vises for brugeren, fordi den bare "æder alt", og forsøger at forstå hvad man mener. Det er bl.a. de problemer, som IE slås med - i dén grad.

Standardoverholdende browsere viser tingene som tiltænkt, hvis kodet efter standard, hvilket også vil give billigere websider. Plus, at man kan vælge hvilken browser man selv vil.

Fuldt udbygget CSS3-forståelse vil kunne skære en del ned på koden, hvilket gør siden hurtigere. Der er også en del tiltag til tilgængelighed.

Derudover er Opera en ret kvik browser, når gælder javascript. Jfr. en nylig debat om overfyldelse af JS på hjemmesider.

Men du - og andre - ønsker måske IE6 tilbage igen...

  • 0
  • 0
Anonym

"Uanset hvordan du vender det, så er Firefox en succes på det brede forbrugermarked - det er Opera ikke."

Ja. Og jeg har også prøvet at svare på, hvorfor jeg tror, FF er mere populær. Men jeg forsøger at holde tingene adskilt. Én ting er selve browserens look-n-feel, en anden er, hvor godt den viser hjemmesiderne. Og jeg tror ikke, folk kan finde ud af indstillingerne i Opera og derfor opfatter den som "tung". Selv om jeg synes, de er langt lettere at finde rundt i end IE.

Men det ændrer ikke på, at selve kvaliteten af browseren som "hjemmesideviser", der er Opera FF langt overlegen. Tænk på det som Linux vs. Windows. Når nu Linux er gratis og så meget bedre, mere sikker end Windows (er der nogen, som påstår), som koster penge, hvorfor er Windows så meget mere populær?

  • 0
  • 0
Ib Erik Söderblom

Et afgørende problem er, at brugerne er blevet vænnet til IE's afvigende adfærd.
Dér fører Opera stort i denne snak, med sin stringente overholdelse af standarder.
Så, hvis alle blot kodede til Opera ville det se bedre ud.
Angående at se bedre ud, så har jeg længe ment, at Opera i grafisk udtryk og funktionalitet har været lysår foran de andre browsere.

At den ikke fungerer optimalt med DR eller Danske Bank er ikke browserens fejl, men skyldes idioti i den kodende ende.

Men uden Explorer i Microsoft OS'et, hvordan får Tante olga så fat i en alternativ browser, når hun har installeret OS'et ?
Hvad har EU beslutningstagerne tænkt sig ?
Eller har de ikke tænkt tanken ?

  • 0
  • 0
Anonym

"Et afgørende problem er, at brugerne er blevet vænnet til IE's afvigende adfærd."

Ja. Men her må man så skelne imellem dem, som mener at generelle standarder er vejen frem, og så dem, som mener status quo er fint nok. Altså, at MS sætter standarden. Jeg tilhører den første fløj.

"Dér fører Opera stort i denne snak, med sin stringente overholdelse af standarder."

Jeg ved ikke, om du specifikt svarer mig - men som udgangspunkt går jeg ikke så højt op i, om browseren hedder Opera, Firefox eller Kurt. Men jeg kan se fordelene ved, at browseren overholder nogle standarder, som man så koder efter, og det gør Opera bedre end FF - ikke at FF så er dårlig til det.

"Så, hvis alle blot kodede til Opera ville det se bedre ud."

Jeg ville hellere sige, hvis alle kodede efter W3C-standarder og alle browsere så overholdt de samme standarder.

Det handler lidt om friheden til at vælge. Hvis alle browsere blev standardoverholdende 100%, ville det eneste, de så kunne konkurrere på være deres look-n-feel. Og her er der så nogen, som foretrækker den minimalistiske stil, som jeg har fornemmelsen af, Chrome går ind under, nogle vil gerne have muligheder for en masse plug ins, som man kan med FF, andre kan så godt lide mere nørdede browsere, som nogen mener Opera er.

Men altså, friheden til at vælge kommer alene fra standardoverholdelse i alle faser.

"Angående at se bedre ud, så har jeg længe ment, at Opera i grafisk udtryk og funktionalitet har været lysår foran de andre browsere.
At den ikke fungerer optimalt med DR eller Danske Bank er ikke browserens fejl, men skyldes idioti i den kodende ende."

Netop det med friheden til at vælge

  • 0
  • 0
Baldur Norddahl

det ville være skørt hvis der skulle være en speciel http protocol-handler indbygget i Windows Update klienten fremfor blot at anvende den som medfølger

Genbrug er godt men så er det heller ikke sværere at skrive en primitiv HTTP klient der kan hente opdateringer. Det kan gøres på en håndful kodelinjer afhængig af hvor avanceret den behøves være.

  • 0
  • 0
Peter Jespersen

Den primære årsag til udbredelsen er nu at den allerede er plantet i systemet når kassen til PC'en pakkes ud, ligesom med styresystemet selv. Dernæst fordi at MS sørger for at den passer sammen med deres Web-udviklings- og distributionsværktøj - heldigvis er antallet af de såkaldte MSWIE optimerede hjemmesider lidt på retur.
Microsoft har i det hele taget ikke haft helt success med deres "Embrace, extend and extinguish" strategi.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere