Microsoft har fjernet falsk Chrome-annonce fra Bing

Illustration: Screendump/Bing
Kan have ført til, at mange pc-brugere har installeret malware.

Mange brugere har ikke fået downloaded Google Chrome, men en efterligning med uønskede egenskaber, når de har villet styre uden om Microsoft Edge til fordel for netop Chrome.

Det er situationen som følge af en falsk Chrome-annonce, der er optrådt i Edge søgemaskinen Bings søgeresultater.

Sagen er som følger: Det første, mange gør, når de har fået en ny, Windows-baseret pc, er at åbne Edge-browseren og downloade Google Chrome. For mange er det den eneste gang, de bruger Edge.

Det er som udgangspunkt ikke noget problem at erstatte Edge med andre browsere i Windows 10.

Annoncer, ikke indekserede links

Når man søger efter Google Chrome i Edge, er det Microsofts søgetjeneste, Bing, som giver svarene. De tre-fire først hits, som vises, er annoncer. Det er ikke usædvanligt og ses ofte også ved almindelige søgninger på Google – dog som oftes ikke, når det handler om søgninger efter software til download.

Hits hos Bing er altid markeret som annoncer, men på grund af de anvendte fonte og farver, er annonceframingen ikke særlig tydelig. Derfor er der mange, der i skyndingen vælger det første søgeresultat, som tilbyder download af Google Chrome.

Fik respons

Det har været sådan i flere år, men problemet fik ekstra opmærksomhed i sidste uge, da en Twitter-bruger, Gabriel Landau, lagde en video ud, som viser en annonce for Google Chrome, hvor der er lagt megen ihærdighed i at få annoncen og downloadsiden til at se ud, som om den er fra Google. I søgeresultaterne står der, at annoncen er tilknyttet google.com-domænet, men klikkede man på annoncen, blev man ført til det nu ikke-fungerende domæne googleonline2018.com.

Landau taggede i Twitter-tråden nogle kendte it-skribenter i USA, og det bidrog nok til, at sagen begyndte at rulle.

Har fjernet annoncen

Efterhånden kom også Microsoft, gennem Twitter-brugeren Bing Ads, på banen. I et svarindlæg skriver Bing Ads, at det at beskytte brugere mod ondsindet indhold er noget, som har højeste prioritet hos Microsoft. Det oplyses, at den aktuelle annonce er blevet fjernet, og at kontoen bag annoncen er blevet blokeret.

Det betyder ikke, at det er Googles egen downloadside, som vises øverst i søgeresultaterne i Bing, når man søger efter for eksempel 'Google Chrome' eller 'download Chrome', hvilket Landau gjorde.

Malware?

Fortsat må brugerne bl.a. forbi en håndfuld annoncer fra flere mere eller mindre ukendte websites, som håber på at opnå en mængde annoncevisninger ved at lokke Bing-brugere til at komme til dem for at downloade Chrome.

I andre tilfælde har websitet mere ondsindede hensigter og tilbyder en modificeret udgave af Chrome, eller i hvert fald installationsværktøjet, hvilket som oftest fører til, at pc'en i bedste fald bliver inficeret med mild malware såsom adware.

Hvorvidt Chrome-udgaven, som man downloader fra et alternativt website, er originalen eller ikke, er vanskeligt at finde ud af for de fleste. Og har man først fået downloadet den forkerte, kan det være vanskeligt at få ryddet rigtigt op bagefter. Ideelt set bør man nok resette hele Windows-installationen for at være sikker på, at der ikke er noget, der bliver liggende.

Der er kun ét sted, hvor brugerne kan være sikre på, at de får en Chrome-udgave, som der ikke er blevet fiflet med, og det er hos Google selv.

Vær forsigtig med browseren

Det er blevet meget vigtigt at være sikker på, at browseren ikke er ondsindet og spionerer mere på brugeren end det leverandøren selv fortæller at de gør.

Browsere anvendes nemlig ikke længere bare til at tilgå netaviser og hjemmesider, men er for mange det vigtigste værktøj på en pc. Mange indtaster ganske meget fortrolig information, og det kan naturligvis være interessant for uvedkommende at opsnappe.

Det kan diskuteres, om Chrome er det bedste valg af browser, men det er under alle omstændigheder et bedre valg end at bruge en Chrome-klon med ondsindede hensigter.

Efterlyser tiltag

Selv om Microsoft har fjernet den aktuelle annonce, er det flere som stiller spørsmål ved at denne type vildledende annoncering, og som også har eksisteret i lang tid. Bleeping Computer omtalte sagen i april i år. Digi.no i 2016.

Landau spurgte Bing Ads i fredags om hvad der er gjort for at forhindre lignende tilfælde i fremtiden. Han har ikke fået svar.

Artiklen er fra [digi.no.]

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Joe Sørensen

Jeg oplevede også en gang noget lignende.

Der kom pludselig en del rapporter om at AVen at flere computere var inficeret med "noget". Af en eller anden grund, var det kun nye eller lige geninstallerede bærbare. Hvis jeg geninstallerede dem, så gik der ikke lang tid, så var der en rapport om et inficerings forsøg fra AVen igen.

Jeg spurgte en bruger om hvad vedkommende var i gang med, lige da AVen brokkede sig. Det viste sig at noget af det første man havde gjort da man fik computeren tilbage, var at: Åbne Firefox, bruger Google søgefeltet i Firefox til at søge efter Firefox. Trykke på den øverste annonce i søgeresultatet. Derefter trykkede han på den største download knap. Og så stoppede Firefox med en besked fra AV. Og flere brugere var udsat for dette.

Det viser sig, at det var helt almindelig praksis i firmaet at bruge Firefox til at downloade Firefox med. Jeg fandt ud af at annoncen kun blev præcenteret, hvis man søgte efter Firefox fra Firefox. Havde de brugt IE til at søge efter Firefox var annoncen der ikke.

Jeg ved ikke om jeg lærte noget om "brugere" ved den lejlighed. Men jeg lærte lidt om at man nogen gange vælger at betale for malware annoncer.

Hans Nielsen

Hvis man har søgt på BING efter google, så de første søgereesulter heller ikke været fra Google med fra malware/virus sider.

En af mange grunde, som alle bunder idet samme, og en god grund til ikke at bruge BING. At Micorsoft er startet med at sælge annocer og link henvisninger, mens de stadig ikker er lykkes med, at fået lavet en bare midelmådigt søgemaskinne.

Man kan da se at de har rettet lidt op på lige det. Det er nok ikke på grund af en bedre søgemaskinne, men noget som de har tastet manuelt :-(

Men som jeg forstår det, så virker BING rimeligt ok for amrikaner, hvis man vil købe ind. Måske også grunden til deres valg af Presidenter, hvis man har søgt informationer via den ?

Det er desvære også den søgemaskinne som Amazon bruger i deres Alex Echo produkter. Og sikkert en af grundene, til at den virker direkte imbesil, på mange områder.

Er nogle gange komme ud til mennekser som jeg skal hjælpe med deres computer, som ikke længere virker, eller som de tror har fået virus. Det viser sig så nogle gange at de bare har fået ændret søgemaskine til BING. Når Micorsoft har opdateret deres Edge.

PS: Nej jeg kan ikke lidt BING, synes det er en hån fra MS, at de har prøver at skubbe et så elendigt proddukt ned i halsen på folk. De kunne lære lidt af Google , ved at lukke ned for projekter som bare ikke kommer til at virke.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize