Microsoft håner usikre Firefox og ustabile Chrome

En sammenligning mellem tre browsere udråber Internet Explorer 8 som den mest stabile, kompatible og sikre browser. I hvert fald når Microsoft selv står for vurderingen som en del af firmaets 'get the facts'-kampagne.

Lutter grønne flueben til Internet Explorer 8 skal overbevise verdens internetbrugere om, at der ikke er grund til at bruge tid på andre og dårligere browsere som Firefox og Chrome.

I en sammenligning mellem de tre browsere, som Microsoft selv har stået for, er der i hvert fald ikke tvivl om vinderen. Bortset fra et par områder, hvor resultatet er uafgjort, vinder Internet Explorer 8 i alle kategorier.

Således kårer Microsoft for eksempel Internet Explorer 8 til den mest sikre browser af de tre, på baggrund af beskyttelsen mod phishing og malware. Også beskyttelse af privatlivets fred er IE8 bedst til, lyder vurderingen, på grund af funktionerne Inprivate-browsing og filtrering. En funktion, som Chrome var på markedet med først under navnet Incognito.

Udviklingsværktøjer er et andet område, hvor IE8 løber med sejren:

»Selvfølgelig vinder Internet Explorer 8 denne her. Der er ikke brug for at installere værktøjer separat, og den tilbyder bedre funktioner som for eksempel Javascript profilering,« skriver Microsoft i begrundelsen.

Og så er Internet Explorer 8 den mest stabile browser, forlyder det, for som den eneste af de tre har den både isolering af hvert faneblad i sin egen proces og genskabelsesfunktioner.

På tre områder må Internet Explorer dog nøjes med uafgjort: Web-standarder, hastighed og mulighed for tilpasning.

Firefox har mange tilføjelser, skriver Microsoft, men til gengæld har IE8 så mange indbyggede funktioner, som i Firefox kræver et tilføjelsesprogram, at det må blive uafgjort. Og hvad angår hastigheden, er forskellen så lille, at det ikke betyder noget i praksis, er vurderingen.

Browsersammenligningen er en del af en marketingkampagne under overskriften 'get the facts'. Her er også en liste over myter om Internet Explorer 8.

På it-netmedier og diskussionssider bliver sammenligningen ikke modtaget så positivt.

Debattørerne kalder Microsofts sammenligning for alt fra salgsgas til direkte løgn og fremhæver blandt andet, at for eksempel udviklingsværktøjerne i Firefox er bedre, uagtet at man selv skal installere dem.

Se Microsofts browsersammenligning via det eksterne link herunder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (47)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Keller Catalan

Sikkerhed - yeah right

Privacy - ja, den vinder IE8, hvis man undlader at tage med, at Chrome har det samme

Ease of use - Jeg har ikke fundet ud af, hvad web slices og acceleratorer skal bruges til - til gengæld giver et tryk på ctrl + L en dialogboks med historik, i modsætning til f.eks. Chrome, som bare flytter cursoren til adresselinjen, hvori jeg får ikke blot historik, men også hjælp til søgninger. Igen virkelighedsfornægtende.

Developer tools - Udover, at jeg ikke havde lagt mærke til, at de var der, så er interfacet dårligere (popup vindue), integrationen dårligere (der er ikke noget højre-klik og vælg "inspicer element" som i Firebug) og javascript profileringen gør ingenting, såvidt jeg kan se.

Reliability - Igen fornægter de virkeligheden - at Chrome har begge dele, de nævner. Pudsigt nok handler "Reliability" ikke om, hvor OFTE browseren crasher.

Hvordan kan man sige, at "Customisability" er uafgjort, med argumentet, at det "slet ikke er nødvendigt at tilpasse, alt er allerede integreret"? Der er skisme da ikke customisability at inkludere alt fra starten!
"Er det nemt at ændre i opsætning og indhold?"
"Ja da, vi har allerede inkluderet alt!"

Compatibility - Ikke overraskende er IE8 mere kompatibel med sites kodet til IE6... Low blow.

Manageability - ingen anelse om, hvad de mener, så det kan næppe være noget, man har brug for i det daglige.

Performance - Min IE8 tager gerne 10-15 sekunder længere for at starte op, men derefter vil jeg medgive, at jeg ikke mærker forskel på load-tiderne.

Alt i alt en endnu værre kampagne end deres Linux-bashing.

Og så undrer det visse personer, at en del andre prøver at undgå MS - med DEN markedsføring, de lægger for dagen i dag, må det da være tydeligt at i hvert tilfælde deres marketingafdeling ingen skrupler - eller relation til virkeligheden - har.

Anonym

som Microsoft selv har stået for,,,

Mere behøvede jeg sådan set ikke læse. Det kunne tyde på, at Ms er lidt på rø... med deres skod, de kalder en browser (ja, det ER en hån imod RIGTIGE browsere at kalde IE 8 det.) At de er nødt til at fake en underøgelse, mener jeg.

Men... tag et kig på safari eller Opera, hvis i hellere vil prøve noget andet end Chrome, eller ikke vil tage main-streamen Firefox. Både Opera og Safari har exceptionelt gode CSS3-kundskaber, og nok noget af det hurtigste, jeg har set. Også i Javascript.

IE er i ALLE måder en ganske elendigt stykke amatør"software" med sikkerhedshuller som en Schweizerost, som det ikke er værd at spilde sin tid på. Og det er resten af IE-familien iøvrigt også. Ikke noget nyt der.

Søren Vind

Det er den slags useriøse markedsføring der virker komplet modsat på mig - det gør at jeg, når jeg engang er færdig som studerende, ikke vil kunne tage Microsoft seriøst som et muligt ansættelsessted. Rundt regnet samtlige punkter er jo direkte i modstrid med virkeligheden.

Det kan godt undre, at de - selvom de trodsalt har bedt om mere brugerinput til nye versioner af Internet Explorer - stadigvæk holder fast i de gamle idéer om ikke at understøtte diverse webstandarder, og i at browseren ikke er værd at gøre platformsuafhængig. Man kunne nok godt forestille sig at der kunne sælges flere licenser til nogen applikationer (CRM, sharepoint og den slags), hvis det blev muligt at anvende dem på andre platforme end lige Windows - og her er IE en ret central komponent.

Nicholas Colding

Det er jo ren DDR materiale MS der har udfærdiget. Ikke engang Nordkoreas leder (ham den lille lort med Elvis hår) kunne slippe af sted med den slags budskaber, her i 2009...

Meen - jeg tror nu bare de flinke folk fra Microsoft, har ville vise sig fra deres humoristiske side og sende verdens it folk på weekend, med et smil på læben. Og det er jo en pæn tanke :)

VH
Nicholas

Michael Zetlitz

Anti-Microsoft folk bruger alt energien på at finde dårlige ting ved Microsofts produkter. Find dog i stedet de gode ting og stjæl dem.

Nu er det jo MS der i dette tilfælde har travlt med at nedgøre andre produkter. Det er da en perverteret måde at markedføre sit produkt på.

Som det ser ud nu, er det vist primært MS der kopierer funktionalitet fra de andre browsere, så der er vist ikke meget at hente for konkurrenterne der.

Jan Keller Catalan

Kan man ikke lave et Firefox-plugin så man kun får vist nedstemte indlæg på version2.dk?

Så kan man få vist et lidt mere nuanceret billede fremfor den indædte anti-Microsoft stemning herinde.

Det ville være en ret tom diskussion, synes du ikke. Dit indlæg er det eneste, som har minus...

Ville det være nuanceret?

Jeg bemærker også, at du ikke kommer med nogle argumenter for, at det er en god, veldokumenteret og brugbar kampagne, men nøjes med at sætte dine med-debattører i bås som "Anti-Microsoft".

Anti-Microsoft folk bruger alt energien på at finde dårlige ting ved Microsofts produkter.

Læs lige indlæggene igennem en gang til og bid mærke i, at det primært er MS's [i]marketing afdeling[/i], der rakkes ned.

Martin Kofoed

Den her siger alt:

På tre områder må Internet Explorer dog nøjes med uafgjort: Web-standarder, hastighed og mulighed for tilpasning.

Firefox har mange tilføjelser, skriver Microsoft, men til gengæld har IE8 så mange indbyggede funktioner, som i Firefox kræver et tilføjelsesprogram, at det må blive uafgjort.

Okay .. Så man kan få et flueben i "muligheder for tilpasning", ved at have mange ting indbygget?

Det er jo hylende morsomt..!

Jeg ta'r det som en joke, for alternativet er jo rigtigt nok, at MS anser sine kunder for idioter. Og DET kan vel ikke passe.

Hans-Kristian Bjerregaard

Det bliver da også gjort i stor stil f.eks. med tabs i en separat proces. Ulempen er bare at MS jo på ingen måde har været de innovative i de sidste mange år på mange af deres kerneområder. Når de har dominansen på et marked så gør de alt for at hinde udvikling (og derved udgifter) på det område.
Ellers havde vi jo aldrig set noget til Google, Firefox eller Apples renæssance hvis ikke det var fordi MS faldt i søvn på de respektive områder.

For mig er det meget svært at finde mainstream MS produkter der sætter nye grænser for hvad man kan gøre. I stedet for at kæmpe med innovation gør de det med markedsføring og advokater. Det bringer jo ikke verden meget længere.

Jesper Kleis

Hvis MS hadve lavet en sammenlignende skema med IE 6 og IE 7 og de andre browsere mens de havde deres storhedstid - så burde de da have lært at features ikke betyder noget som helst for brugeren.

Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at undre mig over, hvornår en browsers kvaliteter haft indflydelse på udbredelsen af den???

Advarsel: Måske er der anvendt en anelse ironi i ovenstående indlæg.

Niels Jensen

Det var jo dem (Microsoft)der startede med sådan en omgang mundlort. Sådan en omgang flamebait(ny get the "facts" kampange).
Hvordan kan man hvis man bare ved lidt om IT, tage sådan noget fis serøst? Du vil da ikke forvente vi bare skulle sidde og klappe når de fyrer noget så usagligt pladder af?

Martin Bøgelund

Nej.

Kære bruger

Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi
ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.

Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold,
hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de
omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis
annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så
vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på
www.business.dk

Med venlig hilsen

Business.dk

Jan Keller Catalan

Jeg går ud fra, at du mener dette citat fra artiklen:
(som af hensyn til frirytterne har følgende overskrift: "10 sikre måder at tirre en nørd på")

"10. Internet Explorer er meget bedre end Firefox, ellers ville Firefox jo være den mest populære browser"

Er din pointe, at du sidestiller os, der argumenterer imod misvisende og fejlinformerende reklamebudskaber, med folk, som ikke er lydhør for andres holdninger?

Hvis det var en personlig holdning, at IE er bedre end Firefox/Chrome med de listede argumenter, ville jeg nok være uenig og gerne modsige dem - men fordi det er verdens rigeste softwarefirma, som kører på med denne kampagne, føler jeg mig nødsaget til at reagere noget voldsommere.

Thomas Stig Jacobsen

er vist slet ikke præget af den høje standard man normalt forventer af Version2 og deres læsere.

Diskussionen er jo andet end en mudderkrig mellem Microsoft-haters og så dem som ønsker en lidt mere nuanceret, faglig debat.

Men på den anden side så har Microsoft kampagne jo haft en stor (og god) effekt - dårlig omtale er også omtale.
Jeg synes det er helt vildt at ellers så professionelle mennesker lader sig provokere så nemt og falde ned på Microsoft eget niveau med deres nye kampagne. --> http://kilianvalkhof.com/ie8fun/

Endvidere så lad dog folk have deres meninger i stedet for at offentligt servere deres hoved på et fad.

Med venlig hilsen
Thomas

Anonym

Er nok lige troværdigew.

Microsoft giver sig selv topkatkater i webstandardunderstøttelse. Det er jo rent til grin. IE8 kan ikke engang nth-child eller nth-of-type. Den har problemer i fixed posistion, som ingen andre browsere, jeg har testet har. Det er simpelthen ringe.

Og godt, at V2 så tidligt i artiklen gør opmærksom på, det er bestilt arbejde, og derfor på iungen måde objektivt.

Flemming Frandsen

Det er godt nok fantastisk morsomt at se business.dk vinde en noscript regel i min firefox, når deres side er en ren kopi tyv-stjålet fra Wired:

http://www.wired.com/geekdad/2009/06/ten-more-ways-to-provoke-
a-geek-argument/

Så man må gerne stjæle med arme og ben, uden kildeangivelse, hvis bare man er et firma, men så snart der er nogen der ikke vil bruge båndbredde på firmaets forældede forretningsmodel så er man en uværdig tyv?

Død Profil

Jeg kan godt lide denne "myth buster" fra deres kampagne[1]:

Myth #2: Internet Explorer is less secure than Firefox.

The Real Deal: Research proves that Internet Explorer 8 catches almost twice as much malware than the competition. That's "less secure?"

Hvis det er ligesom "catch a cold" catches, så ja? :-)

Mvh,
Søren

[1] http://www.microsoft.com/windows/internet-explorer/get-the-facts/mythbus...

Jesper Stein Sandal

Internet Explorer er bedst til Exchange webmail. :)

Men det er så vist også det hele. Jeg foretrækker en cocktail af Firefox og Chrome. Selvom jeg også bruger IE, så er det faktisk kun til nogle få bestemte tjenester. IE8 er ingen dårlig browser, men den er heller ikke umiddelbart bedre end de to konkurrenter. Sikkerheden er det lidt tidligt at fælde dom over. Firefox kunne godt bruge et filter mod ondsindede websteder.

Men vi kan vel hurtigt blive enige om, at Safari er værre end IE? ;)

Anonym

"Men vi kan vel hurtigt blive enige om, at Safari er værre end IE? ;)"

Kommer vel an på.

  1. Den er mærkbart hurtigere at browse, den er mærkbart hurtigere i Javascript.

  2. Den har indbygget en del af de samme utilities som også IE8 påstås at have - bl.a. profilering

  3. Den forstår næsten CSS3 ligeså godt som Opera, hvorfor der er stor chance for, man ser en side, som tilsigtet. IE i alle versioner fatter hat af det.

  4. Den er mere standardoverholdende generelt - bl.a. har IE8 en irriterende fejl i posistio: fixed

  5. Brugerinterfacet er mere simpelt og forståeligt end IE, men IEs interface er også noget juks, faktisk det værste af alle browsere (foretrækker dog også Firefox alternativt Opera, hvis der skal vælges udfra interface)

Hvor er IE bedre?

Jonas Finnemann Jensen

Okay .. Så man kan få et flueben i "muligheder for tilpasning", ved at have mange ting indbygget?

Nej, det handler om at alle websites du besøger i IE nemt og enkelt kan tilpasse både din browser og din computer til dine behov... :)

Men, ja, det er da god humor...

Ontopic: Er dette så ikke så langt fra virkeligheden at M$ burde retsforfølges for vildledende markedsføring eller lign... ?

Martin Kofoed

er vist slet ikke præget af den høje standard man normalt forventer af Version2 og deres læsere.

Hvad er det for en standard, denne debat mangler?

Det eneste JEG mangler, er at nogen stiller sig op og forsvarer Microsofts "Get The Facts"-kampagne. Så vidt jeg kan se, går alle modsatrettede meninger ud på at dømme HELE debatten som "anti-Microsoft" og deltagerne som "Microsoft-haters". INGEN forsvarer den kampagne, som artiklen omtaler.

Hvorfor? Kunne det skyldes, at man ret hurtigt ville komme til at se relativt rundtosset ud?

Jeg synes tværtimod netop det er udtryk for meget høj standard, at folk føler sig stødt på deres professionelle stolthed, når et af verdens største softwarefirmaer vælger at hænge konkurrenter ud på et meget virkelighedsfjernt grundlag. Alene det at de kan finde på at sætte gang i en sådan kampagne, rejser en hulens masse interessante spørgsmål om afsenderens motiver og bevæggrunde.

Men lad mig da så spørge Thomas Stig Jacobsen og Lasse Reinhold: Er "Get The Facts" om IE8, Firefox og Chrome bare helt fin, eller hvad? Bygger den på et grundigt, gennemarbejdet grundlag? Er den troværdig? Jeg spørger fordi, jeg har meget, meget svært ved at se NOGEN stå med rank ryg og forsvare kampagnen (hvad I jo heller ikke som udgangspunkt gør). Jeg er nysgerrig, så hjælp mig hér.

Jesper Lund

Med noscript er det muligt at læse artiklen med adblock plus installeret. Layoutet er ikke så pænt men igen det går nok hvis man har trang til at læse den slags artikler.

Du behøver ikke NoScript. Gør disse to ting i ABP

1) Deaktiver "sammenklap blokerede elementer" under instillinger
2) Tilføj filteret: @@/script/adimage.js

Derefter kan du se berlingske.dk, bt.dk etc igen.

Anonym

De er da godt selv klar over, at den test stinker værre end en fjorten dage gammel torsk, som har ligget i høj solskin. Det er alene for at få omtale. Jeg synes man skulle udbrede det rigtige link til testen (det dér fun-link) noget mere i stedet for at linke til MS-get-the-fake-test. Måske V2 kan lokkes til at lægge det fun-link på som eksternt link, he ;)

Anders Norgaard

Ret skal være ret, og faktisk vil jeg sige at i lige præcis dette tilfælde har V2 lavet en artikel med både bid og holdning, og ikke bare leveret en gang mikrofonholderi.

/Christian

Jeps. Udemærket artikel. Mere tvivlsom overskrift. Er jeg den eneste der synes at det er en stenet praksis at en redaktør som ved mindre om emnet end artikelforfatteren skriver overskriften?

Log ind eller Opret konto for at kommentere