Microsoft håner usikre Firefox og ustabile Chrome

19. juni 2009 kl. 10:1745
En sammenligning mellem tre browsere udråber Internet Explorer 8 som den mest stabile, kompatible og sikre browser. I hvert fald når Microsoft selv står for vurderingen som en del af firmaets 'get the facts'-kampagne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Lutter grønne flueben til Internet Explorer 8 skal overbevise verdens internetbrugere om, at der ikke er grund til at bruge tid på andre og dårligere browsere som Firefox og Chrome.

I en sammenligning mellem de tre browsere, som Microsoft selv har stået for, er der i hvert fald ikke tvivl om vinderen. Bortset fra et par områder, hvor resultatet er uafgjort, vinder Internet Explorer 8 i alle kategorier.

Således kårer Microsoft for eksempel Internet Explorer 8 til den mest sikre browser af de tre, på baggrund af beskyttelsen mod phishing og malware. Også beskyttelse af privatlivets fred er IE8 bedst til, lyder vurderingen, på grund af funktionerne Inprivate-browsing og filtrering. En funktion, som Chrome var på markedet med først under navnet Incognito.

Udviklingsværktøjer er et andet område, hvor IE8 løber med sejren:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Selvfølgelig vinder Internet Explorer 8 denne her. Der er ikke brug for at installere værktøjer separat, og den tilbyder bedre funktioner som for eksempel Javascript profilering,« skriver Microsoft i begrundelsen.

Og så er Internet Explorer 8 den mest stabile browser, forlyder det, for som den eneste af de tre har den både isolering af hvert faneblad i sin egen proces og genskabelsesfunktioner.

På tre områder må Internet Explorer dog nøjes med uafgjort: Web-standarder, hastighed og mulighed for tilpasning.

Firefox har mange tilføjelser, skriver Microsoft, men til gengæld har IE8 så mange indbyggede funktioner, som i Firefox kræver et tilføjelsesprogram, at det må blive uafgjort. Og hvad angår hastigheden, er forskellen så lille, at det ikke betyder noget i praksis, er vurderingen.

Browsersammenligningen er en del af en marketingkampagne under overskriften 'get the facts'. Her er også en liste over myter om Internet Explorer 8.

På it-netmedier og diskussionssider bliver sammenligningen ikke modtaget så positivt.

Debattørerne kalder Microsofts sammenligning for alt fra salgsgas til direkte løgn og fremhæver blandt andet, at for eksempel udviklingsværktøjerne i Firefox er bedre, uagtet at man selv skal installere dem.

Se Microsofts browsersammenligning via det eksterne link herunder.

45 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
19. juni 2009 kl. 10:47

Sikkerhed - yeah right

Privacy - ja, den vinder IE8, hvis man undlader at tage med, at Chrome har det samme

Ease of use - Jeg har ikke fundet ud af, hvad web slices og acceleratorer skal bruges til - til gengæld giver et tryk på ctrl + L en dialogboks med historik, i modsætning til f.eks. Chrome, som bare flytter cursoren til adresselinjen, hvori jeg får ikke blot historik, men også hjælp til søgninger. Igen virkelighedsfornægtende.

Developer tools - Udover, at jeg ikke havde lagt mærke til, at de var der, så er interfacet dårligere (popup vindue), integrationen dårligere (der er ikke noget højre-klik og vælg "inspicer element" som i Firebug) og javascript profileringen gør ingenting, såvidt jeg kan se.

Reliability - Igen fornægter de virkeligheden - at Chrome har begge dele, de nævner. Pudsigt nok handler "Reliability" ikke om, hvor OFTE browseren crasher.

Hvordan kan man sige, at "Customisability" er uafgjort, med argumentet, at det "slet ikke er nødvendigt at tilpasse, alt er allerede integreret"? Der er skisme da ikke customisability at inkludere alt fra starten! "Er det nemt at ændre i opsætning og indhold?" "Ja da, vi har allerede inkluderet alt!"

Compatibility - Ikke overraskende er IE8 mere kompatibel med sites kodet til IE6... Low blow.

Manageability - ingen anelse om, hvad de mener, så det kan næppe være noget, man har brug for i det daglige.

Performance - Min IE8 tager gerne 10-15 sekunder længere for at starte op, men derefter vil jeg medgive, at jeg ikke mærker forskel på load-tiderne.

Alt i alt en endnu værre kampagne end deres Linux-bashing.

Og så undrer det visse personer, at en del andre prøver at undgå MS - med DEN markedsføring, de lægger for dagen i dag, må det da være tydeligt at i hvert tilfælde deres marketingafdeling ingen skrupler - eller relation til virkeligheden - har.

5
Indsendt af Anonym (ikke efterprøvet) den fre, 06/19/2009 - 11:21

OK, IE6 kan ikke bruges til det her.

Den sender indlægget igen, hvis man vil give karakter + til et indlæg.

Sidder i firmaet, desværre gammelt software.

6
Indsendt af Anonym (ikke efterprøvet) den fre, 06/19/2009 - 11:23

som Microsoft selv har stået for,,,

Mere behøvede jeg sådan set ikke læse. Det kunne tyde på, at Ms er lidt på rø... med deres skod, de kalder en browser (ja, det ER en hån imod RIGTIGE browsere at kalde IE 8 det.) At de er nødt til at fake en underøgelse, mener jeg.

Men... tag et kig på safari eller Opera, hvis i hellere vil prøve noget andet end Chrome, eller ikke vil tage main-streamen Firefox. Både Opera og Safari har exceptionelt gode CSS3-kundskaber, og nok noget af det hurtigste, jeg har set. Også i Javascript.

IE er i ALLE måder en ganske elendigt stykke amatør"software" med sikkerhedshuller som en Schweizerost, som det ikke er værd at spilde sin tid på. Og det er resten af IE-familien iøvrigt også. Ikke noget nyt der.

11
19. juni 2009 kl. 11:33

Rolig nu Rune. Pas på blodtrykket.

12
19. juni 2009 kl. 11:49

"First they ignore you, then they ridicule you, then they fight you, then you win." -- Mahatma Gandhi

Jeg var dog stadig dybt forbløffet over at de kan få sig selv til at skrive den slags, da jeg fandt sitet i går.

13
19. juni 2009 kl. 11:58

Er der en eller anden amerikansk pendant til majkat som bare holdes en anden dag som jeg ikke er opmærksom på?

14
19. juni 2009 kl. 12:03

Kan man ikke lave et Firefox-plugin så man kun får vist nedstemte indlæg på version2.dk?

Så kan man få vist et lidt mere nuanceret billede fremfor den indædte anti-Microsoft stemning herinde.

16
19. juni 2009 kl. 12:23

Det er den slags useriøse markedsføring der virker komplet modsat på mig - det gør at jeg, når jeg engang er færdig som studerende, ikke vil kunne tage Microsoft seriøst som et muligt ansættelsessted. Rundt regnet samtlige punkter er jo direkte i modstrid med virkeligheden.

Det kan godt undre, at de - selvom de trodsalt har bedt om mere brugerinput til nye versioner af Internet Explorer - stadigvæk holder fast i de gamle idéer om ikke at understøtte diverse webstandarder, og i at browseren ikke er værd at gøre platformsuafhængig. Man kunne nok godt forestille sig at der kunne sælges flere licenser til nogen applikationer (CRM, sharepoint og den slags), hvis det blev muligt at anvende dem på andre platforme end lige Windows - og her er IE en ret central komponent.

15
19. juni 2009 kl. 12:21

Kan man ikke lave et Firefox-plugin så man kun får vist nedstemte indlæg på version2.dk?</p>
<p>Så kan man få vist et lidt mere nuanceret billede fremfor den indædte anti-Microsoft stemning herinde.

Kan du selv se ironien i det du skriver?

17
19. juni 2009 kl. 12:31

Kan du selv se ironien i det du skriver?

Du kan slet ikke forestille dig, at nogen kan bruge browser A uden at rakke browser B ned?

Anti-Microsoft folk bruger alt energien på at finde dårlige ting ved Microsofts produkter. Find dog i stedet de gode ting og stjæl dem.

24
19. juni 2009 kl. 13:02

Det bliver da også gjort i stor stil f.eks. med tabs i en separat proces. Ulempen er bare at MS jo på ingen måde har været de innovative i de sidste mange år på mange af deres kerneområder. Når de har dominansen på et marked så gør de alt for at hinde udvikling (og derved udgifter) på det område. Ellers havde vi jo aldrig set noget til Google, Firefox eller Apples renæssance hvis ikke det var fordi MS faldt i søvn på de respektive områder.

For mig er det meget svært at finde mainstream MS produkter der sætter nye grænser for hvad man kan gøre. I stedet for at kæmpe med innovation gør de det med markedsføring og advokater. Det bringer jo ikke verden meget længere.

25
19. juni 2009 kl. 13:16

Hvis MS hadve lavet en sammenlignende skema med IE 6 og IE 7 og de andre browsere mens de havde deres storhedstid - så burde de da have lært at features ikke betyder noget som helst for brugeren.

Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at undre mig over, hvornår en browsers kvaliteter haft indflydelse på udbredelsen af den???

Advarsel: Måske er der anvendt en anelse ironi i ovenstående indlæg.

21
19. juni 2009 kl. 12:50

Kan man ikke lave et Firefox-plugin så man kun får vist nedstemte indlæg på version2.dk?</p>
<p>Så kan man få vist et lidt mere nuanceret billede fremfor den indædte anti-Microsoft stemning herinde.

Det ville være en ret tom diskussion, synes du ikke. Dit indlæg er det eneste, som har minus...

Ville det være nuanceret?

Jeg bemærker også, at du ikke kommer med nogle argumenter for, at det er en god, veldokumenteret og brugbar kampagne, men nøjes med at sætte dine med-debattører i bås som "Anti-Microsoft".

Anti-Microsoft folk bruger alt energien på at finde dårlige ting ved Microsofts produkter.

Læs lige indlæggene igennem en gang til og bid mærke i, at det primært er MS's [i]marketing afdeling[/i], der rakkes ned.

20
19. juni 2009 kl. 12:47

Anti-Microsoft folk bruger alt energien på at finde dårlige ting ved Microsofts produkter. Find dog i stedet de gode ting og stjæl dem.

Nu er det jo MS der i dette tilfælde har travlt med at nedgøre andre produkter. Det er da en perverteret måde at markedføre sit produkt på.

Som det ser ud nu, er det vist primært MS der kopierer funktionalitet fra de andre browsere, så der er vist ikke meget at hente for konkurrenterne der.

19
19. juni 2009 kl. 12:41

Det er jo ren DDR materiale MS der har udfærdiget. Ikke engang Nordkoreas leder (ham den lille lort med Elvis hår) kunne slippe af sted med den slags budskaber, her i 2009...

Meen - jeg tror nu bare de flinke folk fra Microsoft, har ville vise sig fra deres humoristiske side og sende verdens it folk på weekend, med et smil på læben. Og det er jo en pæn tanke :)

VH Nicholas

18
19. juni 2009 kl. 12:38

er det mon Jesper? Eller Morten?

22
19. juni 2009 kl. 12:53

Ret skal være ret, og faktisk vil jeg sige at i lige præcis dette tilfælde har V2 lavet en artikel med både bid og holdning, og ikke bare leveret en gang mikrofonholderi.

/Christian

44
21. juni 2009 kl. 15:18

Ret skal være ret, og faktisk vil jeg sige at i lige præcis dette tilfælde har V2 lavet en artikel med både bid og holdning, og ikke bare leveret en gang mikrofonholderi.</p>
<p>/Christian

Jeps. Udemærket artikel. Mere tvivlsom overskrift. Er jeg den eneste der synes at det er en stenet praksis at en redaktør som ved mindre om emnet end artikelforfatteren skriver overskriften?

45
21. juni 2009 kl. 17:04

Mere tvivlsom overskrift

Hvilken overskrift ville du da have givet?

Jeg kan godt komme med nogle forslag:

"Microsoft i ny Get-the-facts skandale"

"Microsoft fejlinformerer i ny browserkampagne"

"Vildledende markedsføring fra Microsoft"

Er den nuværende overskrift så meget anderledes?

46
21. juni 2009 kl. 17:35

Er den nuværende overskrift så meget anderledes?

Ja. Den nuværende overskrift implicerer, at Firefox er usikker og Chrome er ustabil!

47
21. juni 2009 kl. 17:42

Jeg medgiver, at den kan læses således, men jeg opfattede nu umiddelbart, at det var Microsofts udtalelse og ikke en objektiv sandhed.

23
19. juni 2009 kl. 13:01

Den her siger alt:

På tre områder må Internet Explorer dog nøjes med uafgjort: Web-standarder, hastighed og mulighed for tilpasning.</p>
<p>Firefox har mange tilføjelser, skriver Microsoft, men til gengæld har IE8 så mange indbyggede funktioner, som i Firefox kræver et tilføjelsesprogram, at det må blive uafgjort.

Okay .. Så man kan få et flueben i "muligheder for tilpasning", ved at have mange ting indbygget?

Det er jo hylende morsomt..!

Jeg ta'r det som en joke, for alternativet er jo rigtigt nok, at MS anser sine kunder for idioter. Og DET kan vel ikke passe.

40
19. juni 2009 kl. 22:49

Okay .. Så man kan få et flueben i "muligheder for tilpasning", ved at have mange ting indbygget?

Nej, det handler om at alle websites du besøger i IE nemt og enkelt kan tilpasse både din browser og din computer til dine behov... :)

Men, ja, det er da god humor...

Ontopic: Er dette så ikke så langt fra virkeligheden at M$ burde retsforfølges for vildledende markedsføring eller lign... ?

10
Indsendt af David Askirk Fotel (ikke efterprøvet) den fre, 06/19/2009 - 11:29

De må de jo være. Bare se hvor mange der stadig hænger ved deres IE6 i forskellige firmaer.....

9
19. juni 2009 kl. 11:28

Mangler sammenligningen ikke et punkt?

  • Kører på andet end Windows?

Hvordan klarer IE8 sig der?

4
Indsendt af Anonym (ikke efterprøvet) den fre, 06/19/2009 - 11:20

[slettet, dobbeltindklæg}

3
19. juni 2009 kl. 11:14

Ad Manageability - de mener formentligt Windows' evne til at styre opsætningen af IE installationer fra centralt hold via fx Group Policies. Jeg tror faktisk det er en reel barriere for udskiftning af IE i større firmaer, så på det ene punkt synes jeg godt MS kan få lidt ret :-)

7
19. juni 2009 kl. 11:26

Microsoft må jo tage deres kunder for godtroende idioter når de forventer at de hopper på den gang løgn og usandheder.

1
19. juni 2009 kl. 10:43

Når man har behov for at nedgøre andres produkter, dækker det jo sandsynligvis over egne mangler.