Microsoft gør Powershell til open source og tilgængelig på Linux

Illustration:
Ligesom Windows 10 har fået Bash, så får Linux nu modstykket fra Windows-verdenen, Powershell. Det skal hjælpe med administration i blandede miljøer og styrke .Net-platformen.

Powershell er nok endnu mere ukendt for Linux-administratorer end Bash er for deres kolleger i Windows-miljøet, men nu får de mulighed for at bruge Microsofts kommandoværktøj, efter Microsoft har frigivet Powershell som open source.

For de uindviede, så er Powershell ikke bare næste generation af den gamle DOS-prompt i Windows. Powershell kan trække på hele .Net-platformen i scripts og kommandoer, hvilket gør det til et nyttigt værktøj for systemadministratorer i Windows-miljøer.

Microsoft har på det seneste gjort tre ting, der får Powershell på Linux til at give mening. Først og fremmest er store dele af .Net-platformen og C# gjort til open source, og Microsoft har porteret .Net til Linux. Dernæst har Microsoft åbnet for Linux på selskabet cloud-platform Azure, og endelig har Microsoft porteret Bash til Windows 10.

Microsoft har med direktør Satya Nadella i spidsen gjort et stort nummer ud af at slå fast, at det er afgørende for Microsofts fremtid, at selskabet kan bringe dets værktøjer og tjenester til andre platforme end blot Windows.

Nemmere fremtid for blandede miljøer

Powershell til Linux og Bash til Windows betyder, at større dele af scripts og arbejdsgange kan deles i administrationen af Linux og Windows. Det gør det lettere at arbejde med blandede miljøer.

Samtidig er .Net-platformen Microsofts stærkeste kort for at tiltrække de udviklere, der skal skabe fremtidens applikationer. Windows er ikke i sig selv et stort trækplaster, hvilket Microsoft måtte sande med Windows Phone.

Powershell til Linux er en god indgang til at bruge .Net på Linux. Lige nu er der tale om en alpha-version, men planen er at portere hele Powershell. Selvom Powershell er født på Windows, så er det ikke en uoverkommelig opgave, da Powershell oprindeligt blev skabt med stærk inspiration fra, hvordan shell-værktøjerne var bygget på Unix-lignende systemer.

Der er dog visse ændringer, der er nødvendige for at gøre Powershell spiseligt på Linux. Eksempelvis bliver det muligt at bruge OpenSSH i stedet for Microsofts egen protokol.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (21)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Nielsen

Jeg kan ikke rigtigt se ideen i at benytte Powershell på linux.

Powershell gøre brug af .NET, men kan jeg benytte det til user management også vider på linux?

Jeg har i hvert fald et kæmpe hvorfor, som jeg skal havde forklaret før jeg begynder at benyttet Powershell på linux

  • 3
  • 1
Peter Makholm

Hvis du ikke arbejder i et blandet miljø (eller hvis din ide om et blandet miljø er at det består af CentOS og Ubuntu) og iøvrigt er tilfreds med scripting-faciliteterne i Linux, så har du ikke brug for PowerShell.

For en udvikler eller administrator der primært bruger Windows, men skal arbejde i et blandet miljø, så ser jeg en stor fordel i PowerShell for Linux. Præcis samme fordel som en unix-person har af bash og venner på Windows.

Men hvis vi lige fokusere på et rent Linux-miljø, er vi så tilfredse med scripting-faciliteterne eller kunne vi lære noget af en shell designet i dette årtusinde?

Når jeg arbejder bruger jeg konsekvent både bash-terminaler og vinduer med et read-eval-print loop med mit forestrukne scripting sprog (Perl, men det er underordnet). Der er opgaver jeg foretrækker at løse i bash og opgaver jeg foretrækker at løse i Perl – og nogle opgaver vil jeg gerne løse i noget midt imellem.

PowerShell er i nogle henseender et system midt imellem. Det ligner en shell, men pipelines er objekt-baserede istedet for linje-baserede. Det kan potentielt spare en masse bøvl med at parse og formatere data.

Det er heller ikke en niche Microsoft har opfundet. Jeg har i hvert fald set flere projekter der forsøgte at opgradere en linux-shell med XML for at gøre pipes smartere.

  • 14
  • 0
Simon Bjørnes

Hop lige op af dammen mester. Blot fordi du fisker flotte navne op gør den hverken bedre, mere stabil eller skalerbar.

Prøv at lave en simpel søgning "Which is better MySQL or MsSQL"
Alle sider i top 20 siger MySQL er overlegen. Antallet at MySQL databaser mod antallet af MsSQL databaser taler også sit tydelige tegen.

Fakta er stadig at du i din post skriver at der ikke er SQL på Linux. Men jo det er der og den er skam også bedre.
Men topic er ikke SQL så jeg hopper væk fra din verden.

  • 3
  • 19
Kenneth Nielsen

Halløj, der er intet newspeak her, eller noget andet, men ene og alene en typo hvor jeg IKKE fik skrevet MS SQL Server.

Jeg er udmærket klar over at der findes SQL på stort set alle platforme og at det er et standard query language, jeg har trods alt arbejdet med Databaser i knapt 18 år ;o)

Så skal vi ikke lige stoppe hetzen og komme tilbage på sporet, som handler om Powershell og hvordan det kan bidrage på Linus/open Source platformen.

  • 13
  • 0
Christian Sørensen

Super fedt at se Microsoft eksekvere på strategien om at være mere åben og omfavne heterogene servermiljøer. Tiden under Steve Balmer er svær at genkende, når man ser på MS i dag.

Til dem der siger, at man jo altid bare kan bruge Bash på Linux, er det ikke et spørgsmål om hvorvidt PS eller Bash "er bedst". Det her et spørgsmål om at gøre det lettere at administrere e.g applikationer baseret på forskellige infrastrukturer og platforme på en konsistent måde - noget som er ekstremt vanskeligt og tidskrævende hvis man feks arbejder med GxP- eller SarBox-kritiske miljøer. Ved at kunne bruge feks PS konfigurationsscripts på tværs af miljøer, velvidende, at ændringerne er konsistente, bliver det langt nemmere at holde sine systemer i kontrol.

  • 7
  • 0
Ivo Santos

Bash:
At lægge bash ind på windows er sådan set lidt af et genistreg og det er det fordi at det giver adgang til at man kan eksekverer 'configure' og 'make' direkte på en windows installation, hvilket må siges at være smart.

Powershell:
Det jeg syntes er smart ved at lægge både .net og Powershell på linux er at man nu kan køre diverse administrations værktøjer på en linux distro, og ikke nok med det, det kan gøres ved at man først logger ind via SSH.
Dernæst kan så via Powershell / .net samt en RPC service på linux administrerer alt fra Domæne kontroller til SQL til stort set hvad som helst, det kan kun betegnes som en positiv ting i forhold til f.eks. at man først skal logge ind via en VPN for så bagefter at logge ind på en virtuel klient pc eller server via Remote Desktop.

Jeg gætter på at SSH er bedre hvis man sidder på en langsom internet forbindelse i forhold til f.eks. VPN / Remote Desktop da kravende til SSH trods alt er en del laverer end i forhold til VPN / Remote Desktop metoden.

Så derfor ser jeg det faktisk som en positivt tiltag fra Microsofts side.

  • 7
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

Det er heller ikke en niche Microsoft har opfundet. Jeg har i hvert fald set flere projekter der forsøgte at opgradere en linux-shell med XML for at gøre pipes smartere.

Skal det nu absolut smøres ind i XML? Problemet, som jeg ser det er primært, at der ikke er noget standardiseret output, så man skal sidde og bygge parsere for hvert tilfælde. Så kan man sidde og håbe, de ikke ændrer output formatet i næste version. havde man gjort det, kunne man være sluppet med tekstparsing i et stykke tid endnu.

Data parsing kan gøres enklere og hurtigere med JSON, der allerede er standardiseret. Der skal flyttes og parses færre data end for XML, og det passer med stort set alle respekterede scriptsprog.

  • 1
  • 0
Lars Tørnes Hansen
  • 0
  • 0
Peter Makholm

Skal det nu absolut smøres ind i XML?

Nej, men de projekter jeg husker var da XML-hypen var på sit højeste.

Blandt andet XMLTerm (annonceringen er fra april 2000) som byggede på Mozilla-teknologi (XML og Mozilla, så blev det ikke mere hypet). Det er et år før Crockford et al begynder at tale om JSON som sådan.

Selv foretrækker jeg også JSON, men uanset hvilket format man vælger er der stadigvæk nogle interessante forskelle til PowerShell hvor det er levende objekter der udveksles.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize