Microsoft frigiver testversion af SP2 til SQL Server

Microsoft har frigivet et såkaldt Community Technology Preview af den kommende Service Pack 2 til SQL Server.

Microsoft har frigivet en testversion af den kommende Service Pack 2 til SQL Server 2005. Opdateringen er især vigtig for SQL Server 2005-kunder, der ønsker at skifte til serverudgaven af Windows Vista, når den udkommer sidst i 2007.

SQL Server 2005 udkom for omkring ét år siden, og i april frigav Microsoft den første Service Pack.

Den næste Service Pack vil blandt andet give større integration med den nye Office 2007 med mulighed for datamining direkte fra Excel og Visio. Dertil kommer forbedret komprimering af data og bedre administrationsværktøjer, skriver amerikanske Computerworld.

Samtidig vil Service Pack være nødvendig for de kunder, der vil køre SQL Server 2005 på Windows Longhorn Server, der er serverudgaven af Windows Vista.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere