Microsoft frigiver hele serverdelen af .Net som open source

Serverdelen af Microsofts .Net-platform bliver nu til open source, og Microsoft vil også gøre det muligt at køre serverapplikationerne på Linux og Mac OS X.

En af Microsofts største udfordringer lige nu er overgangen til cloud-baserede applikationer, som især bruges til at understøtte mobilapplikationer. Det er en verden, hvor Microsoft ikke kan forvente, at softwareudviklerne vælger Microsofts platform.

Det er formentligt motivet bag, at Microsoft nu gør hele serverdelen af .Net-platformen til open source.

Microsoft har allerede frigivet en del af platformen, men nu vil de resterende elementer følge efter i løbet af de næste måneder, oplyser Microsofts udviklingschef Soma Somasegar i et blogindlæg.

Læs også: Microsoft gør stor del af .Net-platformen til open source

Samtidig vil Microsoft udbygge understøttelse for .Net på andre styresystemer, så hele serverdelen af ASP.Net vil kunne køre på Linux og Mac OS X.

For Microsoft handler det dels om at sørge for at fastholde udviklere på .Net-platformen, som er vigtig for både Microsofts Windows- og Office-forretninger. Dels handler det om at gøre Microsofts platform cloud-venlig.

Muligheden for at køre ASP.Net fra Linux kan således ses i forlængelse af, at Microsoft tilbyder Linux på cloud-tjenesten Azure.

Udover nu at frigive resten af serverdelen af .Net-platformen som open source, vil Microsoft også frigive en ny, gratis udgave af Visual Studio, som kan bruges af op til fem udviklere i hver organisation. Igen er der formentligt tale om et tilbud, som skal gøre Microsoft mere attraktiv i forhold til eksempelvis mobiludviklere, som også får mulighed for gratis at benytte sig af Azure til små mobilapplikationer eller webtjenester.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Have Reich

... som han skriver om.

Det er .NET Core som er blevet open source. Det er ikke nogen konkret server del i .NET, og "Serverdelen" af ASP.NET har jo indtil ASP.NET vNext bliver udgivet, været IIS Server. Jeg har ikke hørt planer om at den også skulle open sources.

Man kan finde bedre info her på MSDN bloggen fra teamet: http://blogs.msdn.com/b/dotnet/archive/2014/11/12/net-core-is-open-sourc...

  • 0
  • 1
Simon Riis Olesen

Det er jo også i dag muligt at hoste en .net applikation uden for IIS, fx hoster jeg typisk mine API´er uden for IIS. Men ja du har helt ret i at er .NET Core der er blevet open source.

Jeg glæder mig personligt til at se om det så kan give mulighed for at hoste sin applikation i en docker, lige som det er muligt nu med fx php projekter.

  • 0
  • 0
Daniel Udsen

Jeg glæder mig personligt til at se om det så kan give mulighed for at hoste sin applikation i en docker, lige som det er muligt nu med fx php projekter.

Jeg vil blive overasket hvis det lykkes MS at få gjort .Net inkompatibel med docker(cgroups) eftersom de nærmest skal implementere det som kernel modul for at gøre det besværligt at bruge de inden i en docker container.

Et spørgsmål vi først for svar på når folk begynder at teste det i praksis er hvor meget caveat emptor der ender i projekter, og hvor nemt det i praktisk bliver at flytte eksisterende .Net kode til linux eftersom djævelen har det med at gemme sig i de detaljer ingen nogensinde fortæller PR folkene om.

  • 0
  • 0
Anders Krogh

Med server-delen af .NET menes der selvfølgelig selve ASP.NET-delen af .NET-frameworket, dvs. hele den del af teknologistakken der især er tilknyttet "servering" af webindhold, som eks. hele System.Net namespacet, samt eks. MVC-infrastrukturen.

Sværere er det vel heller ikke. Journalisten refererer det som sådan korrekt.

Selve de mere klient(læs Windows-)-specifikke dele af .NET, eks. System.Windows som jo bla. indeholder Windows Presentation Foundation, forbliver closed source.

For dem som vil læse mere har TechCrunch en god artikel om det, med bla. kommentarer fra Somasegar selv, her: http://techcrunch.com/2014/11/12/microsoft-takes-net-open-source-and-cro...

Derudover er kildekoden til flere namespaces i frameworket, bla. System.Xml, allerede begyndt at blive lagt op på GitHub under https://github.com/dotnet/corefx/tree/master/src .

  • 1
  • 0
Uffe Seerup

Jeg glæder mig personligt til at se om det så kan give mulighed for at hoste sin applikation i en docker, lige som det er muligt nu med fx php projekter.

På Connect konferencen hvor dette blev annonceret, demonstrerede Microsoft en ASP.NET v5 applikation som blev afviklet i en docker container på en Linux host, men remote debugget fra Visual Studio på en Windows. Som i source-level debugging hvor han satte et breakpoint i koden og genopfriskede siden fra Linux maskinen.

Så jo - det ser bestemt ud som om at ASP.NET applikationer kan hostes i docker under Linux

  • 3
  • 0
Uffe Seerup
  • 1
  • 0
Esben Laursen

Et spørgsmål vi først for svar på når folk begynder at teste det i praksis er hvor meget caveat emptor der ender i projekter, og hvor nemt det i praktisk bliver at flytte eksisterende .Net kode til linux eftersom djævelen har det med at gemme sig i de detaljer ingen nogensinde fortæller PR folkene om.

Det skal nok komme til at ske, eftersom at der allerede er et opensource .NET project (www.mono-project.com), som Xamarin støtter (de laver bl.a. .NET til IOS/Android).

Xamarin har allerede et partnerskab med Microsoft og er allerede begyndt at implementere dele af den .NET koden til Mono. Faktisk har de i lang tid implementeret de forskellige opensource projekter som Roslyn og ASP.NET WebStack (helt tilbage i 2012)

Så det skal nok komme, om ikke andet, så virker det også rigtigt godt som det er nu..

Stor fan af Mono!

  • 0
  • 0
Daniel Udsen

Det skal nok komme til at ske, eftersom at der allerede er et opensource .NET project (www.mono-project.com), som Xamarin støtter (de laver bl.a. .NET til IOS/Android).

Men et eller andet mellem 30-80% af al eksisterende .Net kode kræver ting der ikke virker korrekt i #mono. det er lidt det jeg henviser til.

Noget af det er ting hvor .Net og mono afviger men det er lige så almindeligt at et stykke .Net kode har en dependency på et windows systembibliotek eller bruger "absolutte filstier" osv.

Det er et problem der næsten ikke findes med J2EE og slet ikke med HTML5 hvilket svjv også bruges kraftigt af Xamarin netop af den grund.

Det er ikke nødvendigvis manglende vilje men manglende overblik over opgavens omfang. fordi der i praksis er mere involveret end bare de officielle core biblioteker.

  • 0
  • 0
Esben Laursen

Men et eller andet mellem 30-80% af al eksisterende .Net kode kræver ting der ikke virker korrekt i #mono. det er lidt det jeg henviser til.

Det er da noget af en påstand, det er ikke lige noget jeg kan genkende..

Noget af det er ting hvor .Net og mono afviger men det er lige så almindeligt at et stykke .Net kode har en dependency på et windows systembibliotek eller bruger "absolutte filstier" osv.

Ja det er korrekt, hvis udvilkeren har "slam-kode" der ikke bruger de rigtige miljø variabler som f.eks. hardkode en sti til "c:\tmp" eller andet, så vil det fejle på andet end Windows. Men så fejler det også hvis der nu ikke findes et c-drev og windows er installeret på et d-drev..

Hvis man nu brugte variablen "system-root" (kan ikke lige huske hvad den hedder) og "directory-seperator", eller de andre miljø variabler, så virker det på alle udgaver af Windows, Mac og Linux

Hvis man ikke tager højde for at koden skal køres andet end på Windows og man tåbelige ting som "absolutte filstier", så er der selvfølelig problemer, men det kan lige så godt være under Windows..

Personligt bruger jeg VS2010 til at udvikle og kompilere, men kører mine programmer på både Windows og Linux uden problemer...

Ja man skal være opmærksom på hvad ens kode skal køre på, men det skal du jo også med HTML5, eller java..

  • 0
  • 0
Peter Stricker

Personligt bruger jeg VS2010 til at udvikle og kompilere, men kører mine programmer på både Windows og Linux uden problemer...

Så programmer, der er udviklet til at kunne afvikles på både Windows og Linux, kan uden problemer afvikles på begge systemer. Ikke særlig overraskende, men det har heller ikke den store relevans i forhold til Daniels påstand.

Ja man skal være opmærksom på hvad ens kode skal køre på, men det skal du jo også med HTML5, eller java..

Jo, men ikke i nær samme grad. Hvis du i dag skulle udvikle en desktopapplikation i .NET, der kun skulle køre på Windows, ville du så bruge Windows Forms eller WPF? Ville du afholde dig fra at bruge System.EnterpriseServices, hvis der var funktionalitet der, som din applikation behøvede?

  • 0
  • 0
Daniel Udsen

Hvis man nu brugte variablen "system-root" (kan ikke lige huske hvad den hedder) og "directory-seperator", eller de andre miljø variabler, så virker det på alle udgaver af Windows, Mac og Linux

Jep men det kræver at man gør det, J2EE har det med at brokke sig hvis du ikke gør så det ses sjældnere og HTML5 er afhængigt af den standardiserede dom model for al den slags funktionalitet.

Hvis du kun flytter core ender du i samme situation som med diverse C++ frameworks, hvor du kan skrive portable kode men kun hvis du er bevist om det.

Vi har også problemer imellem unix'er hvor ting nogle gange er antaget bare er værre portabelt men ikke er det osv.

  • 0
  • 0
Troels Liebe Bentsen

Hvem laver Desktop applikationer i dag? Windows Forms eller WPF er lige så uinteressant som swing og AWT på java platformen. Der hvor man kan vinde markedsandele er på mobil app udvikling og web applikationer, hvilket også er hvad de har frigivet de sidste stumper til. Har rodet en del med MVC og WebAPI, samt kigget på deres nye VNext(ASP.NET 5) det er faktisk ret lavet ret lækkert og hvis de fortsætter i det spor de har nu bliver det et fornuftigt alternative til Java, PHP, Ruby, for webudvikling.

  • 1
  • 0
Troels Liebe Bentsen

Man kan jo lave en fin lille service hvis man gerne vil give sine webapps adgang til fx. USB-enheder, printere eller andre ting man ikke kan udstille i browseren, hvilket VNext/WebAPI er rigtig fin til. Men at starte på en ny større WPF eller Windows Forms application ville jeg stille mig lidt undrende overfor nødvendigheden af i dag. Min pointe var nu også mere at det MS har open sourcet dækker de flestes behov og at legacy tingende er tæt på ligegyldige for langt de flest udviklere.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere