Microsoft frigiver fuld Visual Studio til Mac

Visual Studio til Mac
Den første rigtige Mac-version af Microsofts udviklingsværktøj er fokuseret på programmering i C# og med .Net Core.

Microsoft har nu frigivet den første udgave af udviklingsværktøjet Visual Studio til Mac-platformen. Der er dog et par forskelle, man bør være opmærksom på.

Annonceringen af den færdige udgave af Visual Studio til Mac kom i forbindelse med udviklerkonferencen Build, som Microsoft afholder i Seattle i denne uge. Microsoft frigav i efteråret en testversion, men nu er den endelige version altså klar.

Læs også: Microsofts Visual Studio kommer til Mac

Visual Studio til Mac bør ikke forveksles med Visual Studio Code, som allerede findes til Mac, der er en letvægts-tekstbaseret kodeeditor. Den 'rigtige' udgave af Visual Studio er derimod et integreret udviklingsmiljø, som indeholder en række ekstra værktøjer og en betydeligt mere detaljeret grafisk brugerflade.

Her er det værd at bemærke, at der er visse forskelle i brugerfladen i forhold til Visual Studio til Windows. Det er ikke ualmindeligt, for Microsofts Office-pakke har længe haft forskellige brugerflader på Windows og Mac.

Mac-udgaven er ikke en direkte portering

Lidt ligesom Office til Mac er et selvstændigt produkt, så er Visual Studio heller ikke en direkte portering.

Som mangeårig Microsoft-observatør Paul Thurrott påpeger i et blogindlæg, så er Visual Studio til Mac baseret på Xamarin Studio, som var et udviklingsmiljø fra Xamarin, Microsoft fik med i opkøbet.

I Visual Studio til Mac er brugerfladen tæt på den i Visual Studio til Windows, men der er visse forskelle, som ifølge Microsoft skyldes et ønske om at lægge sig op af den stil, som Mac-brugere er vant til på Mac-applikationer.

Microsofts C# og .Net Core i fokus

Det er også værd at bemærke, at der ganske vist er understøttelse for en række forskellige programmeringssprog, men det er lige nu Microsofts C# og tilhørende .Net Core, som er i fokus - og det primære formål med Visual Studio til Mac.

Microsoft vil gerne have flere til at udvikle med C# og .Net Core på tværs af platforme, så derfor giver det også mening at have udviklingsværktøjer på de forskellige platforme, som er næsten ens. Microsoft forventer altså, at der kan blive skrevet Mac-applikationer ved hjælp af den platform, som oprindeligt er født på Windows.

Men Visual Studio til Mac understøtter eksempelvis også spilmotoren Unity og det tilhørende udviklingsmiljø, så det kan være et interessant værktøj for spiludviklere, som i princippet vil kunne arbejde i samme værktøjer til Mac, Windows og Xbox.

For at understrege, at C# og .Net Core kan anvendes til Mac-applikationer, så er Visual Studio til Mac skrevet i C#. Værktøjet findes ligesom Windows-udgaven i en version, som er gratis for de fleste brugere og kan hentes her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (4)

Kommentarer (4)
Sune Kjærgård

Det må det være, for det er praktisk taget en klon af XamarinStudio som jo igen er baseret på MonoDevelop, som er GTK baseret.

Hvis man iøvrigt forventer et udviklingsmiljø på samme niveau som Visual Studio til Windows, så bliver man slemt skuffet, for det er end ikke i nærheden af at være lige så godt.

Nu har jeg godt nok ikke prøvet release versionen, men betaen, var nærmest bare Xamarin Studio rebrandet til Visual Studio

Sune Kjærgård

Til hvad?

Jeg sidder med Xamarin Studio på en crossplatform app til dagligt, og jeg er bestemt ikke imponeret.
Crashes, højt cpuforbrug og lange perioder hvor det ikke svarer fordi det står og "tænker". Det stjæler rigtig meget tid.
Den dag jetbrains kommer med et IDE der fungerer med Xamarin, bliver jeg den første kunde.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017