Microsoft fremviser browser-baseret Visual Studio Online

Illustration: Bigstock/REDPIXEL.PL
Dit næste udviklingsværktøj er måske ikke længere end en browser væk.

Microsoft giver nu offentlig forhåndsvisning af kodeværktøjet Visual Studio Online, der skaber online udviklingsmiljøer i virksomhedens Azure-sky. Det skriver mediet Infoworld.

Udviklere kan få adgang til Visual Studio Online via en webbrowser, via Visual Studio Code eller via Visual Studio 2019, som nu er tilgængelig i en preview-udgave til brug med Visual Studio Online.

Visual Studio Online kan hjælpe med opsætning af kildekode, kørselsmiljø, værktøjer til afpudsning af kode, debuggere og udvidelser.

Det udvider Visual Studio Code Remote Development, der bruges til at udvikle ved hjælp af en container, en fjern instans, eller Windows Subsystem til Linux, til at omfatte samarbejdsmiljøer, der beværtes i Azure-skyen.

Behøver ikke builde en app

Tidligere i år har Microsofts IDE-flagskib Visual Studio fået bedre understøttelse af Xamarin og Docker.

I forbindelse med, at .Net Core 3.0 blev sat i søen, fik Visual Studio opdateringer, som blandt andet berører det platformsuafhængige mobilmiljø Xamarin, som bygger på .Net.

Læs også: Visual Studio får bedre understøttelse af Xamarin og Docker

XAML Hot Reload for Xamarin.Forms er nu tilgængelig til både Windows og Mac-versionerne af Visual Studio 2019, og det betyder, at udviklerne ikke behøver at builde en app for at se en ændring i appens brugerflade, som skrives med XML-sproget XAML.

Før det ændrede XML-dokument indlæses, tjekker Visual Studio, at ændringerne er gyldige.

Blandt andre nyheder er understøttelse af Docker-containere med C#-applikation til serverless afvikling i Microsofts sky, Azure Functions.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere