Microsoft forklarer rablende OneDrive-reklame

Microsoft Danmark har fået en del opmærksomhed i de seneste uger for en reklame, der tilsyneladende er fuld af fejl. Nu forklarer Microsoft, hvad meningen er.

Den fejlfyldte Microsoft reklame, der har prydet den trykte udgave af metroxpress i de seneste uger, er skrevet med fuldt overlæg.

Det oplyser Microsoft nu til selvsamme avis.

Reklamen for cloud-tjenesten OneDrive ligner ellers mest en mindre end halvfærdig kladde med følgende tekst:

»Vi har MAX 260 tegn til at skrive noget med OneDrive gemmer alt dit hejs i skyen, virker på alle devices (Marianne siger vi godt må nævne iPad), til hele familien bla bla....sælge sælge. Hvis vi skal i MX med den her annonce, skal den sgu sidde lige i skabet:)«.

Læs også: One.com i oprør over Microsofts nye cloud-navn

Men ifølge Sara Høyer Kragelund, der er Marketing Communications Manager hos Microsoft i Danmark, er reklamen altså nøje tilrettelagt.

»Det har været virkelig sjovt at følge. Heldigvis har samtalen været, at enten var det her helt vildt pinligt, og ellers var det helt vildt sejt gjort af Microsoft. Vi har ikke nogle tal for det, men der er i hvert fald mange, der har moret sig over annoncen, og det kan vi kun være tilfredse med,« siger hun.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Kenneth Nielsen

Hvis MS bare havde skrevet, at OneDrive kan lave backup af dine data i skyen, var der aldrig en der havde løftet et øje. Nu er reklamen delt og diskuteret via sociale medier, debat forum og indtil flere medier har skrevet artikler om den. Win, Win, Win og masser af gratis reklame. Som Admiral Ackbar ville have sagt det "It's a trap", og mange bed på krogen.

  • 8
  • 0
#7 Kristian Christensen

Ja den bliver diskuteret. Og ja så virker den. Man kan lave geniale reklamer. Og man kan lave reklamer der er så kiksede at det også virker. Jeg synes selv den var meget sjov. Især med tanke på at Microsoft gør alt for at være en seriøs virksomhed (Ikke at de ikke er det) men de er de sidste bortset fra Mærsk jeg kunne forestille mig ville lave den slags reklame.

  • 1
  • 1
#9 Rune Jensen

Jeg synes selv den var meget sjov. Især med tanke på at Microsoft gør alt for at være en seriøs virksomhed (Ikke at de ikke er det) men de er de sidste bortset fra Mærsk jeg kunne forestille mig ville lave den slags reklame

Det har jeg indset for lang tid siden, de ikke er.

Ligesåsart de lancerede deres skandaløst amatøragtige anti-google reklame, som anklagede Google for at gøre nøjagtigt hvad MS selv gør, vidste jeg, det er det sidste Microsoft er at være seriøs.

Faktisk vidste jeg det nok allerede med Internet Explorer Get the Facts. En selvudtænkt "test", som viste "IE8 hurtigere end Chrome".

OK.... Og selvom det var Chrome 1.0, så var den reklamme også skandaløst ringe og plat og direkte uredelig. INTET var langsommere end IE8's JS-motor... Ja, jeg benchmarkede det faktisk.

Men den der amatørreklame imod google for spionering (som så er den næst-nyeste af ringe reklamer fra MS), den blev jo også sat i verden af en tidligere spindoktor og "pressechef" fra amerikansk politik, som arbejdede efter devisen: "Hvis dit eget produkt stinker, så slør det ved at hænge konkurrenten ud."

Faktisk har alt reklame under og siden balmer fra MS været under det ringeste af det ringeste. Det er også derfor, det er lidt pinligt at sige, man bruger MS. Heldigvis bruger jeg så ikke noget MS fra Balmer-perioden.

Man kan spørge sig selv: Hvorfor lave en had-kampagne imod ChromeOS, hvis man ikke anser det for et seriøst konkurrerende produkt?

Det var jo hvad MS gjorde. Lavede en hadreklae, hvor de anklagede ChromeOS for ikke at være konkurtrent til Windows.

Så hvis det ikkke var en konkurent, så var det spildte kroner fra MS' side. Hvordan ser den ud for aktieejerne?

Hvis det i videoen skulle stå til troende, så var der slet ingen grund til at lave den reklame.

Næh, sandheden var, at Google lavede noget, som var nyt, Microsoft havde intet nyt lavet i otte år, og så naturligt de anser Googles OS for konkurrent og slører det ved at lave hadkampagner.

Også sjovt... Google lavede aldrig hadreklamer imod hverken IE eller Windows. Prøv at se deres reklamer for Chrome og ChromeOS. De er ganske velgennemtænkte, endda kunstneriske og overhovedet ikke hadefulde.

Er det ikke mærkeligt, hvis Google er mindre seriøs end MS?

  • 2
  • 2
#11 Rune Jensen

Du kan selv gemme dine data i OneDrive manuelt og ad hoc, men det indeholder ikke en funktion til automatisk backup.

Så burde MS måske have fokuseret på det, for hvad skal man ellers med backup, hvis ikke den er automatisk.

Ellers kunne de jo sælge det med en APP, som gør det automatisk. Så man selv kan bestemme om man vil have muligheden for autobackup eller ej, men så man får muligheden pr. default.

Men bare det manuelt at kunne tage backup... Det kan jeg også. Og der er kryptering på klienten, ligesom "skyen" er europæisk. Så, hvis jeg mister mit koderod, er der ingen mulighed for at gendanne det, for hosteren ved intet om mig. De har alene de krypterede data.

Kan Microsoft det? Kryptering udenom NSA olign.? Og hvori vil min sikkerhed ligge for, det er sandt, hvis de påstår de kan? De er jo stadig amerikanske, underlagt amerikansk lov?

  • 1
  • 1
#13 Rune Jensen

Næh... mere had til lortereklamer. Dem hader jeg uanset hvem der producerer dem, og det har jeg sådan set altid gjort.

Iøvrigt er det jo sandt hvad jeg skriver. Der er intetsomhelst som indikerer Microsoft at være mere seriøs, mere fokuseret på brugeren end på aktieejerne & penge, end andre monopoler.

Derfor synes jeg også en artikel bygget over en lortereklame er ret intetsigende, bare fordi den kommer fra et stort firma, det bliver den ikke bedre af. Reklamen har intet reelt indhold. Den er på ingen måde kreativ, idéen i den er brugt 1 million gange før i lokalradioreklamer, og 4. klasses elever skriver stile om ikke at kunne skrive stile fuldstændigt udfra samme koncept, når de ikke har nogen idéer. Det er forældet materiale og set til bevidstløshed.

Sammenlign den med disse: https://www.youtube.com/watch?v=nCgQDjiotG0 https://www.youtube.com/watch?v=0QRO3gKj3qw

Og så sig, at MS reklamen har mere indhold eller er mere kreativ. Den er jo noget direkte møg lavet på tre minutter. Hvorfor skjule det, det forstår jeg ikke. Det er helt reelt at sige kejseren ikke har noget tøj på, når han ikke har.

Det har alene at gøre med kvaliteten af reklamen. Og selvom jeg ikke er Chrome fan, så laver de vitterligt gode, seværdige reklamer hos Google. Meget bedre end MS.

  • 0
  • 1
#14 Magnus Jørgensen

Det er jo intet mere end et genialt reklame stunt. Ikke nok med at de har fået deres eksisterende kunder til at omtale det, de har også fået mulige kunder til at omtale det. På en snedig måde får de taget fokus væk fra at de er ved at revolutionere den måde folk bruger deres computere på. Desuden virker det også en smule naivt på en tilforladelig måde, så folk ikke snakker om at MS er igang med akkurat det samme som alle kritiserer Google for at gøre. Hvis du lægger alle dine data i skyen er de ikke længere din ejendom.

Ikke nok med at du ikke selv er i kontrol over din computer og din smartphone, du er nu også underlagt trediepart mht. dine data. Jeg bruger selv cloud tjenester i stort omfang, men jeg er også bevidst om at når jeg lægger noget i skyen, så det ikke længere min ejendom. Jeg ville ønske at der var en lille smule mere fokus på dette område i medierne.

  • 1
  • 0
#15 Jesper Pedersen

Vi snakker om det. Derfor er det genialt. Så kan du sige nok så meget om, at en 4. klasses elev kunne gøre det bedre, og det er brugt mange gange før. Problemet er blot, at hvis det var tilfældet, så ville ALLE jo gøre det hele tiden. Gratis og god reklame vil ALLE have. En reklame skal reklamere for et produkt, eller få folk til at snakke om produktet. Uanset om du er verdens største geni eller ej, så er din reklame elendig, såfremt den ikke gør mindst en af disse to ting. Det har MS sørget for her, og derfor er reklamen vel succesfuld.

Derudover, mere fokuseret på brugeren ? Jeg tror aldrig MS har lyttet mere til sine brugere, end de har gjort de sidste par år. Nævn et andet top firma, hvor de vitterligt bruger feedback så meget, som de gør hos MS, på næsten alle deres produkter ?

  • 1
  • 1
#16 Rune Jensen

OK, men jeg tror du misforstår.

Jeg kan ikke lide skodreklamer generelt.

Skodreklamer inkluderer, når man laver hade kampagner, som MS har lavet ganske mange af, og når man laver reklamer a la "vi ved ikke rigtigt hvad vi skal skrive".

Den sidste del er en del af konceptet når man skal skrive frit og non stop i skolen. Så skriver man "jeg ved ikke hvad jeg skal skrive". Det er ikke genialt at udgive det som færdigt arbejde. Det er monotont og ikke sjovt, ikke kunstnerisk ikke informativt.

Og som sagt, så er jeg ikke fan af chrome eller ChromeOS. Men jeg mener helt klart, at reklamerne for de produkter og ganske mange af Googles produkjter er både mere gennemtænkte, mere informative og mere kunstneriske.

Det kan man så tage som "opinion" fra en enkelt person, hvilket er fair nok.

Men skodreklamer får mig ikke til at købe et produkt. Det får mig til at hade produktet.

Måske jeg er en ener på det punkt :)

  • 0
  • 1
#17 Rune Jensen

Det er jo intet mere end et genialt reklame stunt. Ikke nok med at de har fået deres eksisterende kunder til at omtale det, de har også fået mulige kunder til at omtale det.

Jomen, så er vi ovre i, hvad god reklame er.

I min opfattelse, der er det at blive nævnt i en positiv kontekst - hvilket en skodreklame ikke er.

Når f.eks. Google bidrager til jsperf, så giver det for mig et plus til dem, fordi jeg bruger det værktøj. Det sparer mig tid, og til gengæld stiger deres image-værdi. De kommer til at virke mere seriøse i min opfattelse af dem.

Når de her firmaer til gengæld laver hadereklamer eller bekæmper konkurrenter med urene metoder, så fratrækkes fra deres image-værdi. De kommer til at virke mindre seriøse i min opfattelse af dem.

På den konto, der er hverken Google eller Microsoft særligt højt. Men Google har højere imageværdi end MS, pga. MS' hadreklamer. Hadreklamer trækker gevaldigt ned.

At så godt image ikke kan få mig til at investere i et dårligt produkt eller et produkt, som ikke leverer hvad jeg har brug for, er noget andet.

Jeg foretrækker, at der er konsistens imellem reklame, produkt og producent, sådan at et godt produkt følges af en god og velgennemtænkt reklame. Så jeg kan identificere min egen verdensopfattelse med firmaets.

Ifht. MS reklamen her, der giver den mig ikke lyst til at vide mere om deres produkt. De har i forvejen et dårligt image, og deres reklame leverer ikke information, som er brugbart ifht. hvad det kan, ejheller er den humoristisk eller ironisk. Så ikke noget, som tiltrækker min opmærksomhed i den retning. Jeg er godt tilfreds med hvad jeg har.

Men klart, den bliver omtalt, og hvis det alene er omtale man vil have, så ja... den har bare ikke effekt overfor mig, så de tjener intet på mig på den. Andet end et dårligere image.

  • 0
  • 1
#18 Jacob Andersen

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere