Microsoft: Forhandlerne bestemmer prisen på Office-pakken

De store udgaver af Microsoft Office 2010 koster 45 procent mere i Danmark end USA, men ifølge Microsoft er det op til de enkelte butikker at sætte prisen.

Hvad koster Microsoft Office 2010? Det er ikke noget let spørgsmål at svare på, for prisen afhænger af måden, man køber softwaren på. I butikkerne er der imidlertid en tydelig forskel på prisen på det danske marked og prisen i USA.

Og ifølge Microsoft er det op til butikkerne at fastsætte priserne.

»Vi sælger til en standardpris i hele Europa til distributørerne. Det er af forskellige grunde en anden pris end den i USA. Hvad forhandlerne så gør, er op til dem,« siger divisionschef for Office Nana Bule fra Microsoft Danmark.

**Læs også: **Office 2010 koster 45 procent mere i Danmark ? på tilbud

Version2 har sammenlignet prisen i de danske internetbutikker, som har åbnet for forudbestilling og på de amerikanske butikker, hvor fuldpakkeversionen blev sat til salg tirsdag i denne uge.

Når man medregner momsen, koster Microsoft Office 2010 Professional cirka 45 procent mere i Danmark end i USA med amerikansk moms. Begge priser er tilbudspriser, som varierer i forhold til Microsofts faste listepris.

Imidlertid sælges de fleste Office-pakker som OEM-licenser til private og virksomheder. Det vil sige, at kontorpakken er præinstalleret på pc'en fra fabrikken. Det er svært at bestemme, hvad OEM-prisen er, fordi producenterne dels kan få mængderabat og dels kan vælge at sælge softwaren med tab som en del af en tilbudskampagne.

Virksomheder og offentlige institutioner køber desuden også Office-pakken via volumenlicensaftaler, som igen har en anden prisstruktur end de versioner, der sælges i butikkerne.

Ifølge Microsoft Danmark kommer fuldpakkeversionerne af Office 2010 formentligt i butikkerne i midten af juli.

Den bedst sælgende version i butikkerne er den såkaldte Home and Student-udgave, som ikke må bruges til erhvervsbrug. Til gengæld må pakken installeres på op til tre pc'er.

Den version kommer man ifølge Version2's pristjek blot til at betale 10 procent mere for i Danmark i forhold til det amerikanske marked.

Udover de normale versioner af Office-pakken lancerer Microsoft også Office Web Apps, som er en webbaseret kontorpakke, der dog indeholder væsentligt færre funktioner end den fulde kontorpakke.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kristian Bjørklund

Hvad forhandlerne så gør, er op til dem

Æhh? Hvor skammeligt, at de europæiske forhandlere ikke ønsker at sætte penge til - for at holde prisen nede på det niveau, som de amerikanske butikker - grundet væsentligt lavere indkøbspriser - kan sælge til??

Hvis MS sælger til en pris i USA - og til en langt højere pris i Europa, så er det helt ærligt useriøst af MS at give forhandlerne skylden for, at der er prisforskel.

Det er et faktum, at forhandlerens kostpris på Office i Danmark er højere end den normale gadepris i USA. Så der det vel ikke bare helt op til forhandleren, vel?

Kristian Larsen

Jeg lavede lige et hurtigt tilsvarende check på pricerunner hvor jeg checkede for Office 2010 Pro på engelsk.

DK site: 4812 DKK
Tyske site: 584,91 EURO (nordea siger Ved køb af 584,91 EUR skal du betale 4.429,35 danske kroner til kurs 757,27 den 15. juni 2010).
Altså ca. 10% forskel.

Det er altså noget dyrere i EU end i USA.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize