Microsoft foreslår valgfrie typer i Javascript

Microsoft foreslår valgfrie typer i Javascript
Illustration: Mehaniq/Bigstock.
Typeangivelser skal behandles som kommentarer af Javascript-motorer, mens Typescript-compiler og andre kan anvende dem til typetjek.
16. marts kl. 08:28
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Microsoft-folk er blandt fortalere og forfattere bag et nyt forslag til Ecmascript, den officielle Javascript, om at indføre valgfri typesyntaks i sproget. Det skriver Infoworld.

Forslaget opfordrer til at tillade, at der tilføjes typeannotationer til Javascript-kode, som kan tjekkes uden for Javascript-motoren. Ved kørselstid vil motoren behandle typerne, som hvis de var kommentarer. Samtidig kan værktøjer som Typescript, Flow og andre kan bruge typerne til tjek og analyse.

I dag kan man i Typescript bruge JSDoc-kommentarer til samme formål, på denne måde:

  1. /**
  2.  * @param {string} p1 - A string param.
  3.  * @param {string=} p2 - An optional param (Closure syntax)
  4.  * @param {string} [p3] - Another optional param (JSDoc syntax).
  5.  * @param {string} [p4="test"] - An optional param with a default value
  6.  * @return {string} This is the result
  7.  */
  8. function stringsStringStrings(p1, p2, p3, p4="test") {
  9. // TODO
  10. }

Med et endnu ikke færdigt udkast til den nye funktionalitet, kunne ovenstående se nogenlunde sådan ud:

  1. function stringsStringStrings(p1: string, p2?: string, p3?: string, p4 = "test"): string {
  2. // TODO
  3. }

Ideen er at gøre det muligt for udviklere at køre programmer, der behandles i eksempelvis Typescript og Flow, uden behov for 'transpilering', hvor kode oversættes til Javascript. Den nye syntaks vil ikke ændre den måde, den omgivende kode afvikles på.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger