Microsoft forærer Officepakke til LibreOffice-testere

Da Microsoft hørte, at en britisk myndighed ville teste LibreOffice-kontorpakken som alternativ til at opgradere den eksisterende Office-pakke, fik myndigheden lige pludselig Microsofts nye Officepakke ganske gratis.

At rasle med sablen kan være nok.

Det måtte et kontor i en britisk myndighed sande, da det blev udvalgt som pilotprojekt for en udskiftning af den eksisterende kontorpakke fra Microsoft til open source-altenativet LibreOffice.

Pilotprojektet blev dog aldrig ført ud i livet, for da Microsoft hørte om planerne, blev kontoret straks tilbudt en gratis opgradering til den nyeste Office 2010-kontorpakke. Det skriver The Guardian.. Et tilbud, kontoret valgte at benytte sig af.

Oplysningerne stammer fra Qamar Yunus, der er vicedirektør i den britiske pendant til den danske digitaliseringsstyrelse, Cabinet Office ICT policy team. I et indlæg på en konference om sikkerheden i Open Source-software fortalte han, at det var en myte, at leverandørstyret software skulle være mere sikker.

Qamar Yunus fortalte publikum, at den britiske regering ikke er tilhænger af open source i alle tilfælde, men ønsker at se forretningsmodellen konkurrere på lige vilkår med lukket software ud fra en betragtning om de samlede levetidsomkostninger.

Dertil kom, nærmest i en bisætning, oplysningen om Microsofts rundhåndethed i forbindelse med det nævnte pilotprojekt. Ifølge The Guardian understregede Qamar Yunus, at Open Source-alternativer bestemt bør overvejes seriøst, og ikke blot bør bruges som pressionsmidler i en forhandling med den eksisterende leverandør.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (33)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kristian Larsen

Bo: Det er muligt at man har vurderet at MS Office skulle være mere modent. Det er muligt man har tænkt at så behøver man ikke at skifte outlook ud med noget andet. For mig er det dog overvejende sandsynligt at man blot har valgt MS Office fordi det forekom lettest for dem der skulle beslutte det.

  • 10
  • 0
Niels Didriksen

Og så er der jo det med switching costs. Hvis begge er gratis og potentielt lige anvendelige, så vil det være billigere at beholde status-quo. Hvilket man jo kan udnytte, hvis man allerede er inde i varmen. Men det er da endnu et opråb til alle dem der betaler for MS Office.

Hmm.. Hvad mon alle de folk, der plejer at sige, at ting kun er gratis hvis din tid er værdiløs mon har af invendinger?

  • 8
  • 0
Jan Hansen

@Bo: I ånden "never attribute to malice what can be adequately explained by ignorance", vil jeg besvare din kommentar. Der er omkostninger forbundet med at skifte Office pakke, som kan retfærdiggøre at man fortsætter med at anvende et ringere produkt. Måske skal medarbejdere først omskoles eller lignende. Disse omkostninger skal kunne betale sig selv hjem inde for overkommelig tid før det kan komme på tale at skifte.

  • 10
  • 2
Leif Neland

Og så er der jo det med switching costs. Hvis begge er gratis og potentielt lige anvendelige, så vil det være billigere at beholde status-quo. Hvilket man jo kan udnytte, hvis man allerede er inde i varmen.

Der er også en switching cost, der er ikke ubetydelig, hvis man skifter fra en office-verstion til den næste, når Microsoft laver gevaldigt om i designet, så man skal bruge lang tid på at finde de kendte funktioner.

  • 5
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Der er også en switching cost, der er ikke ubetydelig, hvis man skifter fra en office-verstion til den næste, når Microsoft laver gevaldigt om i designet, så man skal bruge lang tid på at finde de kendte funktioner.

Jeps - man er nødt til at overveje, om nedgangen i produktivitet er midlertidig og om den opvejes af øget produktivitet i det lange løb. Ellers skal man ikke skifte.

  • 3
  • 4
Jesper Lund Stocholm Blogger

Vedstå dog at du og forfatteren til den forrige kommentar ikke er enige i stedet for fordreje betydningen af hans udsagn.

Jeg synes da faktisk, at vi er helt enige.

Enhver introduktion af (markante) ændringer i en brugerflade vil afstedkomme initiel nedgang i produktivitet. Spørgsmålet er jo, om de "nye" ting i en brugerflade vurderes at medføre bedre produktivitet i længden - så den initielle nedgang tjenes ind igen.

  • 3
  • 5
Jan Hansen

@Thomas: Du har vist ikke forstået betydningen af min metafor. Jeg skal gerne forsøge at forklare. For et par dage siden genåbnede min lokale kiosk med nye ejer, de tidligere ejere var en anelse uforudsigelige med hensyn til hvornår kiosken var åben. Da jeg gratulerede den nye ejer og udtrykte forhåbning om, at det ville blive nemmere at forudsige om kiosken var åben eller lukket på en given dag, blandede en af de andre kunder sig i samtalen: "Ja, de fucking perkere, hvis der ikke var ferie lukket, havde de lukket hver og hveranden dag, fordi de skulle have røven imod Mekka." Den følelse jeg fik af den kommentar svarer til den man får, hvis man får et kram af en der har badet i en gylletank. Man får øjeblikkeligt lyst til at distancere sig fra synspunktet, men det vil betyde at man skal opgive den tidligere samtale og acceptere at nu handler samtalen om noget andet. Den går jeg ikke med på, heller ikke her.

  • 6
  • 1
Jan Hansen

@Thomas: Hvis du havde forstået min metafor, havde du vel ikke prøvet at smide den tilbage, hvor den ikke var anvendelig.

JLS: for software patenter for konkurerende dokumentstandarder der er sikkert flere eksempler.

Til trods for at disse spørgsmål på overfladen virker komplicerede, er de sådan set ikke mere krævende, at sætte sig grundigt nok ind i til, at det bliver åbenlyst at JLS' synspunkter er forkerte. Det er til gengæld ganske krævende stædigt forsøge at forplumre, afspore og obstruere debatten om disse spørgsmål. Jeg tror JLS dybest set er et rationelt menneske, men jeg må derfor spørge mig selv hvorfor han konsekvent indtager forkerte synspunkter. Jeg har kun beundring tilovers for hans ihærdighed, men i og med at jeg kun har begrænset tid til deltage på dette forum, må jeg prioritere min tid, jeg hverken kan eller vil tilbagevise al JLS' systematiske misinformation og spin.

  • 4
  • 1
Venligst Slet Min Bruger

@Thomas: Hvis du havde forstået min metafor, havde du vel ikke prøvet at smide den tilbage, hvor den ikke var anvendelig.

Det var fint anvendeligt. Dit indlæg føltes for mig som at blive omfavnet af en, der havde badet i gylle.

Så tillad mig at sige tak for det gode metafor.

I øvrigt er det vanvittigt arrogant og nedladende at skrive, at hans meninger er "forkerte". Det er ufatteligt at en (tilsyneladende) voksen mand føler behov for at hævde sig på den måde.

  • 1
  • 4
Jan Hansen

@Thomas: Hvis du fandt min tidligere kommentar arrogant kommer du til at elske det her: "In the face of ignorance and stupidity even the gods fight in vain" Lad mig nu alligevel prøve. Min metafor betyder omklamrende OG frastødende. Jeg er indforstået med at du finder min tidligere kommentar frastødende, men hvori ligger det omklamrende?

  • 3
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

@Thomas: Hvis du fandt min tidligere kommentar arrogant kommer du til at elske det her: "In the face of ignorance and stupidity even the gods fight in vain"

Njah. Det er lidt fesent at citere noget, der tilsyneladende ikke er et citat. Friedrich Schiller har iflg. Wikiquote sagt noget lignende, meeeen.

Vi er i øvrigt langt off-topic. Men når du nu spørger, så skal du da få svar:

Der var intet omklamrende i dit indlæg. Men det føltes vitterligt som at blive omfavnet af en, der havde badet i gylle.

Mener du ikke det er korrekt brug af dit fantastiske metafor, så kunne jeg absolut ikke være mere ligeglad. :)

  • 0
  • 3
Svend Eriksen

Jeg forstår ikke helt problemet. LibreOffice har et gratis kontorprogram. Microsoft vælger at konkurrere på helt lige vilkår ved også at gøres deres officeprogram gratis. Hvor ligger det konkurrenceforvridende i det? Hvorfor i alverden må Microsoft ikke forære deres ting væk, hvis de skulle få lyst til det?

Og ja, Microsoft er et kommercielt foretagende og har ganske givet en grund til at gøre det, og hvad så? Nævn mig den sælger som ikke giver gaver til de kunder han har med at gøre rundt omkring for at holde sig gode venner med dem? Det er helt normalt.

Helt kort: Stop nu med det frelste "Open Source er Vores Håb, men fæle Microsoft prøver altid at få kvæle det ved at være rigtig onde" BS. Microsoft er et firma. Firmaer skal tjene penge til deres aktionærer. Open Source er sikkert fint for nogle, men hvis man ikke engang ved at forære sine ting væk kan få folk til at bruge det, så siger det nok lidt om kvaliteten af ens produkter - og selvfølgelig også om kvaliteten af konkurrenternes.

  • 0
  • 7
Jesper Lund Stocholm Blogger

Til trods for at disse spørgsmål på overfladen virker komplicerede, er de sådan set ikke mere krævende, at sætte sig grundigt nok ind i til, at det bliver åbenlyst at JLS' synspunkter er forkerte.

Jøsses - vi er uenige om det nyttige i fx softwarepatenter og det gør mine holdninger til det "forkerte"? Tror du ikke at luften er blevet lidt for tynd deroppe på din piedestal?

Jeg tror JLS dybest set er et rationelt menneske, men jeg må derfor spørge mig selv hvorfor han konsekvent indtager forkerte synspunkter.

Under valgkampen kom jeg for vare at skrive på Facebook, at det var dejligt at stemme rødt, da man jo så var sikker på, at man repræsenterede "de rigtige holdninger".

(der var sjovt nok nogen, der ikke forstod ironien)

Er du ikke ude i samme fejlretning? Softwarepatenter, dokumentformater, standarder etc er jo softwarepolitiske emner, og naturligvis har nogle divergerende meninger. Det er muligt, at mine holdninger til disse ting gør mig "aparte" på version2.dk, hvor flertallet vender røven i en anden retning end jeg, når de beder, men at kalde dem "forkerte" er sgu da über arrogant og vel reelt enhver LA-politiker værdigt.

  • 1
  • 2
Jan Hansen

@Bo: Jeg tror det siger mere om kvaliteten af ens produkt, hvis man føler sig nødsaget til at give det væk gratis fremfor at nogen gennemfører et pilot projekt med et konkurrerende produkt. Loyale Microsoft Office kunder må også undre sig over, hvorfor de skal betale for deres licenser. Den sidste del af din kommentar ignorerer fuldstændigt fænomenerne lock-in og switching costs omtalt tidligere i debatten, hvorfor forholder du dig ikke til dem?

  • 3
  • 1
Jan Hansen

@Jesper: Jeg indrømmer jeg muligvis har taget fejl med hensyn til, om du blot er Microsoft astroturfer, mouthpiece, shill, der er ting i dit seneste svar der tyder på noget andet. Når det er sagt mener jeg stadig dine synspunkter på tidligere omtalte IT-politiske spørgsmål er forkerte og at disse spørgsmål er relativt enkle, det er netop derfor beskyldningen om, at du skulle være bestukket var så nærliggende. Jeg undskylder at jeg ikke besvarede dig, under samme forudsætninger som mit første indlæg til Bo i denne debat. Jeg mener stadig dit første indlæg i denne debat er en uvelkommen omklamring og delvis afsporing, vedkommende du erklærer dig enig med, har et helt andet udgangspunkt end dig, ved at erklære dig enig, men samtidig at generalisere problemstillingen til ligegyldighed udvander du hans pointe. Det er fejt.

  • 2
  • 1
Sune Mølgaard

Bo Grünberger: Well, hvad der er forkert i, at et firma udnytter monopollignende tilstande til at at forhindre andres "entry-to-market", herunder ved at forære software, som for andre koster penge, til dem, der skal vurdere et gratis alternativ, det kan du jo spørge EU-domstolen eller det amerikanske DOJ om jævnfør http://www.groklaw.net/article.php?story=20090421111327711 . Jeg kan i øvrigt ikke forestille mig, at du ikke, ved nærmere eftertanke, kan se det konkurrenceforvridende i netop dette; at man tager penge for et produkt, men forærer det til netop dem, der overvejer at skifte til noget andet, uden at ændre prisen for andre, når man, ad ulovlig vej, har tiltusket sig en markedsposition, der ligner et monopol. Det er næsten lige så flabet som at foreslå, at man betaler bøden, hvis man bliver dømt, i form af kopier af selvsamme software (gæt selv, om det er sket, og hvem, der foreslog det)...

  • 4
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Når det er sagt mener jeg stadig dine synspunkter på tidligere omtalte IT-politiske spørgsmål er forkerte og at disse spørgsmål er relativt enkle, det er netop derfor beskyldningen om, at du skulle være bestukket var så nærliggende.

Helt ærligt - synes du ikke, at du er langt ude?

Angående de "enkle" spørgsmål, så er vi jo netop uenige om, hvorvidt de er "enkle" eller ej. Mange herinde (jeg skal ikke kunne sige, om du tilhører dem) laver i mine øjne en reductio ad absurdum når deres holdning til patenter på software kompleksitetsmæssigt svarer til en "just say no"-holdning. I mine øjne er problemstillingen langt mere kompleks.

Patenter på software er naturligvis ikke en Guds givet ting - så langt fra. Hvis der er et bedre system, så lad os endeligt skifte til det. Men jeg er ikke overbevist om, at dette findes. "Ophavsret" nævnes ofte som erstatning - men folk stikker normalt hovedet i busken, når man spørger ind til, hvordan disse vil blive administreret.

http://www.version2.dk/artikel/richard-stallman-steve-jobs-skyld-i-softw...

I mine øjne er "ophavsret er nok" en gratis omgang, for der er mig bekendt ikke noget sted i verden skabt præcedens for hvordan ophavsret og software håndteres sammen. Selv i USA skændes man pt. om hvorvidt selve navngivning af klasse/metode-navne API'er er beskyttet af ophavsret (ORCL vs GOOG)

Ser man op ophavsret generelt ifbm inspiration til dannelse af præcedens (som retssystemerne jo også vil gøre hvis patenter fjernes), så administreres de vidt forskelligt på en lang række immaterielle områder:

*Susanne Bier og Zentropa blev dømt for at have hugget handlingen til "Italiensk for begyndere" fra en irsk forfatter *En dansk musiker blev dømt for at sample 10 sekunder af en anden kunstners værk *Plots i TV-shows er generelt ekstremt beskyttede og derfor dækker ophavsret også over "et setup med trivialviden hvor svar skal stilles som et spørgsmål" *Ophavsret holder i 70 år efter ophavsretshavers død

Summa summarum: jeg mangler svar på, hvorfor ophavsret dog skulle gøre det hele bedre - specielt når ophavsret generelt er en langt stærkere beskyttelse end et patent er.

Jeg mener stadig dit første indlæg i denne debat er en uvelkommen omklamring og delvis afsporing, vedkommende du erklærer dig enig med, har et helt andet udgangspunkt end dig, ved at erklære dig enig, men samtidig at generalisere problemstillingen til ligegyldighed udvander du hans pointe. Det er fejt.

Og så lige for at runde af:

Det er muligt, at Leif har en eller anden agenda i sin kommentar, som er gået hen over hovedet på mig - men hans kommentar angår jo blot en delmængde af de spørgsmål man bør stille sig selv, når man overvejer at købe/opgradere sin software. I sidste ende skal omkostningerne (sådan lidt TCO-agtigt) kunne retfærdiggøres af den nytte man får at den konkrete software. Det er sgu ikke raketvidenskab.

:o)

  • 2
  • 2
David Lamhauge

Det er da meget interessant, det der står i artiklen. Når jeg læser en sådan artikel, tænker jeg uvilkårligt på Gandhi-citatet, "Først vil de ignorere dig, så vil de grine af dig, så vil de bekæmpe dig, og så vinder du!". Microsoft har ignoreret Opensource, de har grint af det, og nu bekæmper de det. Skægt nok med et af OS' egne våben, nemlig at det er gratis.

Om OS vinder kan man ikke vide noget om, men jeg har levet i et Windoze-frit miljø de sidste 6-7 år, og jeg synes lige jeg vil fortælle en historie fra det virkelige liv: Jeg arbejder I Grønnedal, på Grønland. Jeg er lærer, men har også en datamatiker-uddannelse fra 2001. Jeg er storforbruger af IT, og har ingen problemer med de programmer jeg bruger i det daglige. Vi var så på en to-dages tur med skolen, i den nedlagte mineby Ivittuut. Der er ikke internet i Ivittuut. Jeg sad med en bærbar computer fra skolen. Der var WinVista på maskinen, og jeg arbejdede i Excel. Jeg havde brug for at lave hver cell 5x5 cm. Efter ca 20 minutters forgæves søgen slukkede jeg PC'en i bar frustration. Jeg kunne godt ændre størrelsen, men kun i points + en anden enhed. Efter en lille pause tændte jeg for dyret igen, for "Det kunne simpelthen ikke passe!". Efter ca 10 minutters ekstra søgen fandt jeg det sted hvor jeg kunne ændre enheden til millimeter. (SUK!)

Jeg fortæller historien af tre årsager: 1) Jeg fatter ikke at folk kan mene at MS Office er intuitivt og brugervenligt. En øvet computerbruger burde ikke skulle lede det meste af en halv time, efter en forholdsvis almindelig funktion. 2) Som tilhængere af LibreOffice og anden OpenSource Software, må vi være ærlige at sige, at det kræver en vis tilvænning at skifte program eller operativsystem. Jeg har lige skiftet fra MS WIN til UBUNTU på skolens elevcomputere, og eleverne er glade for det. At et engelsk kontor bibeholder MS OFFICE, når de får opdateringen gratis, er svært at klage over, men det viser at MS er presset - og det er godt! 3) Niveauet på indlæggene i debatten er ikke særlig høj, så jeg tænkte at I trængte til et billigt grin...;-)

  • 1
  • 0
Finn Christensen

Jeps - man er nødt til at overveje, om nedgangen i produktivitet er midlertidig og om den opvejes af øget produktivitet i det lange løb. Ellers skal man ikke skifte.

Du kunne nok få meget glæde af at læse lidt om "Sunk cost fallacy" Jesper, især at forstå sætningen her, ...Sunk costs should not affect the rational decision-maker's best choice..." giver et helt andet syn på "nedgangen og produktivitet".

Du angler/forsvarer/forsøger/sælger irrationel beslutningsproces.

Et indholdsmæssigt krav til rationelle planer er, at de ikke bør udspringe af tvangsmæssige forhold. Det er f.eks. ikke rationelt at ændre planer, bare fordi man hele tiden ønsker noget nyt, og det er heller ikke rationelt at holde fast ved gamle planer af ren vane. Planer der skyldes, at man vil gøre akkurat som andre - eller det stik modsatte - er heller ikke rationelle.

http://en.wikipedia.org/wiki/Sunk_costs

  • 1
  • 1
Jesper Lund Stocholm Blogger

Du kunne nok få meget glæde af at læse lidt om "Sunk cost fallacy" Jesper, især at forstå sætningen her, ...Sunk costs should not affect the rational decision-maker's best choice..." giver et helt andet syn på "nedgangen og produktivitet".

Du angler/forsvarer/forsøger/sælger irrationel beslutningsproces.

Hej Finn,

Øehm - det kan jeg overhovedet ikke se, at jeg gør. Hvis jeg læser på fx http://www.skepdic.com/sunkcost.html, så skulle jeg sige: "Vi har allerede investeret mange penge i vores installation af OOo, så derfor kan vi simpelthen ikke skifte nu".

Det mener jeg bestemt er en idiotisk måde at tænke på.

Kan du forklare mig, hvad det præcist er du hentyder til?

I øvrigt er "produktivitet" naturligvis kun én af en lang række faktorer man skal overveje ifbm anskaffelse af software.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Eller også er det fordi Jesper bliver hyldet af microsoft og generelt er MEGET glad for at skrive om deres produkter.

Skal vi konkludere, at siden du ikke kan redegøre for dette (jvf ovenstående, så burde det jo være let), så var din kommentar blot et udslag af, at du havde hovedet lidt for meget oppe i røven - eller måske blot lidt frokost-mat i tirsdags?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere