Microsoft føjer det 5. mobil-styresystem til butikken

Windows Embedded Handheld er Microsofts bud på en mobil-platform til erhvervslivet. Det giver i alt fem forskellige mobil-platforme fra firmaet.

Man kan åbenbart ikke få mobile platforme nok. Det synes at være holdningen hos Microsoft, der ifølge iagttageren Mary-Jo Foley er nået op på fem mobile systemer.

Den seneste tilføjelse til familien er Windows Embedded Handheld, der som navnet siger er rettet i mod håndholdte enheder. Afløseren for Windows Mobile 6.5 er Windows Phone 7, som nu skal henvende sig snævert til konsummarkedet.

Fælles for Microsofts mobile systemer er, at de alle bygger på Windows Embedded Compact, som tidligere hed Windows Embedded CE.

Resten af familiens medlemmer er Windows Embedded Standard 7, som er rettet i mod kasseapparater, fjernsyn og informationskiosker.

Senere i år kommer Windows Embedded Compact 7, der retter sig mod små tavle-pc'er til forbrugermarkedet, som kan køre på ARM-processorer og hvor brugerfladen kan tilrettes af producenten.

Udviklingsværktøjerne til Windows Embedded Handheld er de samme som Windows Phone 7, og det dækker over kombinationen af Visual Studio, Silverlight og XNA-spilleplatformen, som også benyttes til Xbox.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels Dybdahl

Hvis de alle bygger på Windows Embedded CE, så er det vel nærmere 5 forskellige brugerflader på samme styresystem. Man ville vel heller ikke kalde Gnome og KDE for to forskellige styresystemer.

Men grænsen mellem brugerflader og styresystemer er svær at trække. For applikationerne kan der være rigtig stor forskel på hvilken brugerflade de skal styre, mens driverne nok er ligeglade med brugerfladen.

  • 0
  • 0
Niels Dybdahl

Det er nu lækkert med en fælles platform på alt fra Zune, Xbox 360, Window Phone 7 til Desktop PC.

Hvad mener du med fælles? De kan ikke bruge samme drivere, de kan ikke bruge de samme programmer, de har ikke samme GUI. Men man kan sikkert bruge samme programmeringssprog (.net baserede) til dem alle.

  • 0
  • 0
Davor Oluja

Både Zune, XBox 360, Windows Phone 7 og en din Windows desktop PC understøtter C# sammen med XNA giver det applikations udviklere rig mulighed for at lave rigtig cross platform applikationer, i et sprog, en API, en tool chain.

Jeg kender ikke andre steder hvor du kan få alt dette - gratis.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere