Microsoft-flertal i dansk dokument-udvalg

Ud af de 31 medlemmer af Dansk Standards dokumentudvalg er de 17 Microsoftpartnere - flere på et meget højt niveau.

Når Dansk Standard (DS) senere på sommeren skal indstille til den internationale standardiseringsorganisation ISO, hvorvidt det Microsoft-støttede OOXML skal gøres til ISO-standard, vil svaret efter størst sandsynlighed blive et dansk ja.

Af de 31 medlemmer, der er i dokumentudvalget under Dansk Standard, er de 17 Microsoft-partnere - flere af dem endda på et meget højt niveau. Faktisk er langt de fleste såkaldte guld-partnere, hvilket er den højeste certificering som man kan opnå hos Microsoft.

Version2 kunne tidligere på ugen citere den europæiske interesseorganisation Foundation for a Free Information Infrastructure (FFII) for, at Microsoft har forsøgt at sikre sig indflydelse i de nationale komiteer ved at opfordre partnere til at melde sig ind i de nationale komiteer.

Nye medlemmer
I Danmark har dokumentudvalget på det seneste fået to nye medlemmer nemlig Ciber Danmark og Danmarks Tekniske Universitet.

Administrerende direktør i Ciber Danmark, Lars Klausen, afviser, at være hyret af Microsoft til at stemme for OOXML.

»Vi har en medarbejder, der via sit netværk inden for Microsoft-verdenen er blevet opfordret til at deltage i arbejdet, og han har forelagt det sin konsulentchef, og vi har sammen vurderet, at det vil være en god ide at deltage i arbejdet omkring de kommende standarder,« siger Lars Klausen til Version2.

Han oplyser videre, at en stor del af Cibers udvikling netop foregår på Microsofts platform, og medlemskabet i DS-udvalget skal ses som en mulighed for at beskytte de investeringer, som selskabet og selskabets kunder har gjort i Microsofts teknologi.

»Men vi er ikke hellige omkring det her. Vi er både i Microsoft-verdenen og i Java og open source-verdenen og ser ikke de store problemer i at sameksistere med to dokumentstandarder,« siger Ciber-direktøren.

Store XMl-investeringer
Ciber Danmark henter mellem 70 og 80 procent af omsætningen fra Microsoft-relaterede udviklingsprojekter, og Lars Klausen ser da også gerne, at Microsofts dokumentstandard får lov til at fortsætte.

»Vi har foretaget store investeringer i XML i blandt andet udviklingen af Miljøportalen, og det er klart, at det på den politiske bane peger mod, at vi har en interesse i, at OOXML ikke helt udgår,« siger han.

Dansk Standard skal senest 2. september give deres indstilling videre til ISO, og udvalget holder møde igen den 15. august.

Følgende virksomheder og organisationer er medlem af DS dokumentudvalg:
Copenhagen Business School (CBS), Microsoft, Netcompany, Conzern, Thydata, ITEK, IBM, KMD, IT og telestyrelsen, NNIT, Tectura, PKF Consulting, Avanade, Sirius IT, TOPNORDIC, Dansk IT, Traen Informationssystemer, OSL, Vision People, Munk IT, Knowledge Cube, Proactive, Ementor, Liga, Fujitsu, Oracle, Sun Microsystems, DKUUG, Århus Kommunes 5. magistrat (Børn og Unge), Danmarks Tekniske Universitet, Ciber Danmark.

Følgende virksomheder er certificerede Microsoft-partnere:
Netcompany*, Conzern*, KMD*, NNIT*, Tectura*, Avanade*, Siruis IT#, TOPNORDIC*, Traen Informationssyetemer, Vision People*, Munk IT*, Knowledge Cube*, Proactive*, Ementor*, Fujitsu*, Thydata*, Ciber Danmark*.

  • = Gold

= Microsoft Certified Solution Provider

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (22)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

Jeg har ingen særinteresse i denne debat om dokumentstandarder, men den kan ses som et udtryk for et mere generelt problem.

Et af de grundliggende problemer med standarder er et det oftest udgør en form for lovgivning, som dikterer hvad man kan og ikke kan.

Specielt når det vedrører infrastruktur-relaterede aspekter vil det ofte have karakter af karteller, hvor en gruppe i samfundet etablerer fordele for sig selv på bekostning af andre. Det ser vi f.eks. omkring betalinger, kommunikation, identitet og nogen vil mene at det også sker her.

Problemet er at i modsætning til traditionel konkurrenceteori, så kan en part her ikke bryde med kartellet og konkurrere mod kartelreglerne, fordi netværkseffekterne forhindrer det.

I praksis fører det til en yderst destruktiv kombination, hvor standarden fører til en slags udensomdemokratisk lovgivning, der styres af kommercielle eller teknokratiske særinteresser.

Oftest er problemet at man bygger på forudsætninger, som har som eneste formål at udelukke fri konkurrence. Det finder vi f.eks. omkring betalingskort og mobiltelefoner.

Men problemet eskallerer voldsomt når der kommer egentlig lovgivning bag som det sker, når staten gennemtvinger en "standard". hvis en del af staten kun understøtter en sådan "åben" kartelstandard, så har borgerne intet valg, hvorved staten reelt fører til etablering af mnopoler og karteller.

Men vi finder det også f.eks. i forbindelse med de biometriske Pas, Digital Signatur og portaler, hvor teknokratiets planøkonomiske kontrolmotiver gennemtvinger en yderst destruktiv "standard" som demokratiske parlamenterne derefter skal tage for gode varer.

Der er ikke nogen nem løsning, fordi det er en illustion at alt skal fungere sammen med alt andet - det vil blot fører til en situationenm, hvor der ikke sker innovation.

Det vigtigste er på den ene side at undgå at lovgive omkring aspekter, hvor der skal være rum for innovation og konkurrence og på den anden side at skabe en åben semantik for hvordan man kan udbygge standarden fleksibelt og understøtter semantisk interoperabilitet.

  • 0
  • 0
Jan Hansen

Det er ganske enkelt ikke rigtigt hvad Stephan Engberg skriver. Ægte åbne standarder(1) fremmer konkurrence og interoperabilitet, hvorimod lukkede filformater hæmmer konkurrence og interoperabilitet.
Inde for sektorer med stærk netværkseffekt (gælder alle former for kommunikation) er fælles åbne standarder absolut nødvendige for at undgå at man havner i en monopolsituation. Er man allerede i en monopol lignende tilstand er fælles åbne standarder et af de få midler som er tilgængelige for at bryde ud af den tilstand.
Microsofts modvilje mod at anvende ODF og deres forsøg på at få godkendt en specifikation som de formodentlig er de eneste der kan implementere, er jo netop et forsøg på at fastholde den nuværende situation hvor de ved at lave små ændringer i filformater fra den ene version af Office til den næste kan tvinge deres kunder til opgradere når det passer dem.

(1) Se definition på www.aabenstandard.dk

  • 0
  • 0
Svend Johannsen

Jan Hansen skriver:

"Det er ganske enkelt ikke rigtigt hvad Stephan Engberg skriver. Ægte åbne standarder(1) fremmer konkurrence og interoperabilitet, hvorimod lukkede filformater hæmmer konkurrence og interoperabilitet."

Der findes ikke nogen dokumentation for at åbne standarder fremmer konkurrence, så det er din mening mod Stephan Engbergs.

I øvrigt er det hyklerisk at betegne ODF som en åben standard, da den blev udviklet af Sun Microsystems alene, og derefter overgivet til Oasis - altså ikke en fløjtende fis anderledes end OOXML.

  • 0
  • 0
Jan Hansen

Må jeg foreslå du kigger på scholar.google.com og søger efter standards competition, antallet af afhandlinger kunne indikere at der er en sammenhæng. Det ser ud til der er rimelig stor enighed om at standardisering har en positiv effekt på konkurrence.

Mht. hykleri læs definition af åben standard i B103 og erkend at ODF lever op til kravene og OOXML gør ikke.
Din påstand om at ODF og OOXML på en eller anden måde kan side stilles kræver at man antager at Ecma og Oasis kan side stilles, hvilket i sig selv er totalt latterligt og useriøst.

  • 0
  • 0
Jens Katz-Kolberg

Jeg har ingen særinteresse i denne debat om dokumentstandarder, men den kan ses som et udtryk for et mere generelt problem.

Et af de grundliggende problemer med copyright og patenter er at det har samme form som lovgivning, som dikterer hvad man kan og ikke kan.

Specielt når det vedrører infrastruktur-relaterede aspekter vil det ofte have karakter af karteller, hvor en monopolvirksomhed og dets økonomiske afhængige etablerer fordele for sig selv på bekostning af andre. Det ser vi f.eks. omkring betalinger, kommunikation, identitet og nogen vil mene at det også sker her.

Problemet er at i modsætning til traditionel konkurrenceteori, så kan en part her ikke bryde med kartellet og konkurrere mod monopolet, fordi IP lovgivningen og netværkseffekterne forhindrer det.

I praksis fører det til en yderst destruktiv kombination, hvor monopolet fører til en slags udensomdemokratisk lovgivning, der styres af kommercielle særinteresser.

Oftest er problemet at man bygger på forudsætninger, som har som eneste formål at udelukke fri konkurrence. Det finder vi f.eks. omkring betalingskort og mobiltelefoner.

Den eneste løsning på problemet er når f.eks. det offentlige forsøger at lave regler, der forhindrer at kun monopolvirksomheden og dens afhængige kan leverer IT ydelser til det offentlige. Dette kan f.eks. gøres ved at det offentlige definerer hvilke standarder, der er acceoptable i det offentlige.

Ved at bruge åbne standarder, giver det mulighed for at alle, inclusive monopolvirksomheden har mulighed for at levere IT ydelser til det offenlige på lige vilkår.

Det vigtigste er på den ene side at undgå at lovgive omkring aspekter, hvor der skal være rum for innovation og konkurrence og på den anden side at skabe en åben semantik for hvordan man kan udbygge standarden fleksibelt og understøtter semantisk interoperabilitet.

  • 0
  • 0
Eskild Nielsen

Et af de grundliggende fordele ved standarder er at de stræber mod at udgøre en form for lovgivning, som dikterer hvad man kan og ikke kan.

Succesfulde standarder viser sig så at være dem, hvor der i praksis ikke er begrænsninger mht. hvem der kan levere produkter og tjenester som følger standarderne.

Jo større område standarden gælder for, desto bedre forhold imellem kundergrundlag og udviklingsomklostninger og dermed bedre mulighed for at markedet kan regulere prisen.

Mobiltelefoni er skoleeksemplet - en standard (GSM) der tillod at terminalen kunne anvendes over hele europa, kunne skifte operatørtilknytning osv. gav markedet så meget større frihed i Europa, at billig mobiltelefoni blev udbredt til gavn samfundet og borgerne. Dette blev bemærket af resten af verden - således at markedet for GSM telefoner hurtigt blev til det meste af verden.

I USA forsøgte man derimod at lade markedet udvælge hvilke systemer der kunne bruges, og de blev derfor 10 år forsinket i forhold til resten af verden mht mobiltelefoni.

/eskild

  • 0
  • 0
Anonym

Jan,

Først og fremmest må du ikke opfatte mit indlæg som et partsindlæg i den konkrete sag om dokumentstandarder. Jeg er ikke uenig med din pointe omkring med at MS nærmest gennemtvinger opgrading og gør meget for at forhindre konkurrence, men det er en ensidig betragtning. Det samme gør alle andre inkl. GPL.

Hovedproblemet med dit indlæg er at du ikke skelner mellem intra-standard konkurrence og innnovation i den bredere sammenhæng.

Hvor standardisering er godt for interoperabilitet og priskonkurrence, så er det forfærdeligt for innovation. Et samfund hvor alt gøres ens er hverken effektivt eller innovativt. I så tilfælde skulle selve indholdet i dokumentet f.eks. også semantisk standardiseres - og det er vel ikke din pointe?

Ligesom al anden lovgivning er og skal der være grænser for standardisering fordi det også har karakter af lovgivning - specielt hvis det kommer i berøring med det offentlige.

OIO har f.eks. ikke meget at gøre med åbne standarder - det er lukket teknokrat-styret regulering, hvor man f.eks. tager en semi-åben standard a la SAML og lukker den fuldstændigt, så ingen kan bruge resultatet til noget. Portalerne er desideret tåbelige flaskehalse, som blokerer for både sikkerhed og innovation.

Omkring "standardiseringsorganisationer", så har jeg ikke den store fidus hertil. Det kan nemt blive en måde at organisere et kartel som får karakter af udenomsdemokratisk lovgivning eller planøkonomi. Man skal ikke deltage i et utal af mere eller mindre selvbestaltede bureukratiske råd for at få lov til at innovere.

Hvis noget taler jeg for overordnede meta-standarder, dvs. a la XML, hvor dele er standardiseret og dele kan specificeres eller videreudvygges i standard-beskrivelsen, men med fokus på decentral fleksibilitet.

Vi arbejder aktivt i regi af EU-projektet HYDRA for at lave sådanne modeller omkring at skabe semantisk interoperabilitet på sikkerhedsområdet, hvor de fleste problemer afledt af dårlige standarder.

Men vi får næppe nogensinde en meta-standard, der kan rumme alt og stadig være fleksibel. Der vil være noget som er fælles og noget som er specifikt og kan forandres. Og alt skal ikke være interoperabelt - alene sikkerhedsspørgsmålet taler imod at jeg skal kunne bruge noget som skaber risiko for dig - din bankkonto f.eks.

Debatten bliver hurtig ideologisk. Og selv om jeg er imod monopoler, så må man også erkende at al konkurrenceevne reelt består af små bitte midlertidige monopoler af forskellig karakter og det er en central del af innovations- og ressourceallokeringsprocessen, der driver udviklingen til glæde for alle.

  • 0
  • 0
Nicholas Colding

Er der nogle med indflydelse, som læser Version2?

Ser Dansk Standards ikke selv, at deres troværdighed er truet? – og hvorfor kræver de ikke at medlemmerne er uafhængige af involverede firmaer bag dokumentstandarderne? Det skal jo være sådan, at en DS godkendelse ikke blot kan købes, men gives på baggrund af bestemte kriterier.

Et valg af dokumentstandard – især i det offentlige, er en politisk beslutning som bør tages af folkevalgte politikere. Ikke økonomisk afhængige firmaer og enkeltpersoner. Få vil sikkert påstå, at en mulig DS godkendelse, ikke har betydning for den politiske votering der foregår i øjeblikket. Men det er min overbevisning, at en DS blåstempling af ooxml, helt sikkert er afgørende for Folketingets endelige beslutning om anvendelse af dokumentformater og derfor SKAL DS (med MS penge i lommen) ikke træffe den beslutning.

Det er klart, at der ikke foregår en reel sagsbehandling. Jeg vil mene, at udvalgets medlemmer miskrediterer sig selv, ved mumlende og med blå øjne vendt mod himlen, udtaler de ikke har økonomiske fordele i det endelige resultat af voteringen og derfor er helt neutral om det endelige resultat.
Det lugter!

Venligst
Nicholas Colding

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

>Jeg vil mene, at udvalgets medlemmer miskrediterer
>sig selv, ved mumlende og med blå øjne vendt mod
>himlen, udtaler de ikke har økonomiske fordele i
>det endelige resultat af voteringen og derfor er
>helt neutral om det endelige resultat.

Hvem har egentlig sagt det?

... og hvis du mener, at man burde lave nogle kriterier for deltagelse i udvalget - hvad skulle disse så være?

  • 0
  • 0
Ole Østergaard

Jeg bider især mærke i flg. del af artiklen:

»Vi har foretaget store investeringer i XML i blandt andet udviklingen af Miljøportalen, og det er klart, at det på den politiske bane peger mod, at vi har en interesse i, at OOXML ikke helt udgår,« siger han.

Det er da højst bekymrende at Lars Klausen ikke engang er klar over at både OOXML og ODF er XML-baserede.

Hvad kan vi dog gøre for at få nogen til at træffe beslutninger på et fornuftigt grundlag, og ikke baseret på lobbyisme?

PS: Open Office, KOffice og Microsoft Office kan alle gemme og læse ODF. Sidstnævnte via en plugin som Sun har lavet.

  • 0
  • 0
Jarle Knudsen

Svend Johannsen: "Der findes ikke nogen dokumentation for at åbne standarder fremmer konkurrence, så det er din mening mod Stephan Engbergs."

Det er et løgn og du ved det. Der mange eksempler på at åbne standarder fremmer konkurrence:

TCP/IP, HTML, GSM, benzin, strøm (ja - 230V er en standard), telefoni (se: AT&T monopol)... jeg kan fortsætte i det uendelige...

ODF er den eneste fornuftig løsning.

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

»Vi har en medarbejder, der via sit netværk inden for Microsoft-verdenen er blevet opfordret til at deltage i arbejdet, og han har forelagt det sin konsulentchef, og vi har sammen vurderet, at det vil være en god ide at deltage i arbejdet omkring de kommende standarder,« siger Lars Klausen til Version2.

JLS?

  • 0
  • 0
Anonym

Svend Johannsen: "Der findes ikke nogen dokumentation for at åbne standarder fremmer konkurrence, så det er din mening mod Stephan Engbergs."

Men jeg er enig med Jan - dog bider hans argument sig selv i halen, fordi han kun tager en del af konkurrencen med i billedet, hvorved markedsprocesserne modarbejdes. Markedsprocesser forudsætter forandring og bygger på kundernes værdisætning.

Standarder kan fremme interoperabilitet og priskonkurrence, men let reducere innovationen og fornyelsen. Men hvis standarder fastfryser bestemte interesser såsom EMV-betalingskort, mobiltelefoner etc. så vil standarden diktere modvirke konkurrence.

GSM var engang godt til at få markedet i gang - i dag er det f.eks. umuligt at introducere sikkerhed indenfor standarden og den er ikke fleksibel.

Jens - enig, copyright og patenter begrænser kortsigtet med argumentet at det fremmer innovationen, men de er per definition tidsbegrænsede. Men husk at GPL også bygger på magtmonopol og netop i praksis ikke udløber og frigiver til fri konkurrurence. Statens monopol bør hverken blandes med GPL eller andre monopoler.

Eskild - du taler kun om priskonkurrence.

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Det hævdes tit, at det er synd for producenter af proprietært software, at GPL forhindrer dem i at lave et produkt, de kan tjene penge på.

GPL-software er et tilbud, man kan benytte sig af eller lade være. Der er ingen, der tvinger f.eks. producenter af PVR-maskiner til at indlejre GPL-software i deres maskiner, end sige at modificere kildeteksterne uden at offentliggøre de modificerede dele. GPL-software springer altså ikke af sig selv ind i et proprietært produkt og udnytter den stakkels producent.

Det kan godt være, at man synes, at det er irriterende, at man ikke kan piratkopiere noget, som ellers er gratis, men det gælder jo også så meget andet. F.eks. kan man downloade (gratis) nogle skriftsnit fra Microsoft (internet fonts), men derfor kan der godt være restriktioner på, hvad man må bruge dem til, f.eks. installere i andre operativsystemer. Det er deres omgang, og derfor også deres valg.

Udviklere af GPL-software deltagere i markedet på lige fod med andre leverandører, men de forlanger en anden kompensation end penge, nemlig at alle modifikationer og brug i andre programmer skal frigives under samme licens. Det er deres omgang, og derfor også deres valg.

Hvis vi står på en bar, og jeg byder dig på en øl, kan du sige jatak eller nejtak, men du kan ikke få pengene i stedet for øllen. Det er min omgang, og derfor også mit valg.

Thomas

  • 0
  • 0
Anonym

Svend Johannsen: "Der findes ikke nogen dokumentation for at åbne standarder fremmer konkurrence, så det er din mening mod Stephan Engbergs."

Skal vi nu ikke lige få noget fornuft ind i denne diskussion?

En standard kan både åbne op for konkurrence på et område hvor innovationen er gået i stå og profitten er ude af proportioner med indsatsen. Men standarder kan også begrænse konkurrencen, når de forhindrer fornyelse og innovation.

Hverken monopoløkonomi eller kommite-økonomi er særlig hensigstmæssigt. Og med stor respekt - så er standarder en form for regulering, som oftest hæmmer markedets evne til at virke.

  • 0
  • 0
Anonym

Thomas,

Enig et langt stykke ad vejen (selvom en øl er fysisk og dermed har en væsentlig reproduktionsomkostning).

Men som med alle andre gratis "første fix" er der rimelige vilkår og urimelige vilkår. GPL-frygten for "snyleri" er også en frygt for konkurrence.

Med den nuværende GPL-model kan man f.eks. forudse monopol anti-trust sager, hvor GPL tvinges til at frigive sourcekode til public domain for at genskabe konkurrencen på et område.

Vi skal "bare" have de aspekter, hvor man med statsmagt i ryggen bruger eneret til at diktere vilkårene bragt ned i et omfang, der står mål med innovationen og forudsætningerne for at markedet fungerer.

Den største problemstilling er efter min mening er at GPL-folk skylder en troværdig model for hvordan viden frigives fra GPL-kartellet til public domain. Ikke med det samme, men indenfor en rimelig tid i forhold til den innovation, der ligger bag. (mit eget forslag er at f.eks. 2 år gammel kode gøres fri, så man har en kontinuert innovationsfordel ved tvungen samarbejde).

Alternativet er for mig at se, at software ikke kan komme ind under copyright-bestemmelsernes automatiske eneret.

(Tilsvarende er f.eks. rettigheder mod reverse engineering en eneret som kan have andre konsekvenser. Og selvfølgelig kan man overveje om det f.eks. er rimeligt at MS må ophøre med at service gamle versioner uden at frigive sourcekoden.)

Husk på at der formentlig skal være en dynamisk vekselvirkning og konkurrence mellem kommercielle tiltag og sharing-karteller. Hvis de kommercielle ikke er foran, så kan de ikke få nogen til at betale for varen. og hvis de 2 sider ikke presser hinanden går innovationen ned.

Hverken MS eller GPL bør have mulighed for at skabe konstruktioner og en markedsdominans, der i praksis blokerer for konkurrence og innovation.

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Stephan Engberg skriver, at "[m]ed den nuværende GPL-model kan man f.eks. forudse monopol anti-trust sager, hvor GPL tvinges til at frigive sourcekode til public domain for at genskabe konkurrencen på et område."

Næppe! De gange, hvor nogen er tvunget til noget på grund af anti-trust-regler, har det været at åbne API'er, protokoller og andre grænseflader. De er i forvejen ganske åbne. Enhver er således fritstillet til at lave alternative netværksklienter, præprocessorer og grafiske overbygninger, sålænge de ikke ændrer i det oprindelige program. Hvis det er nødvendigt, kan man indsætte stubkode, grænsefladeudvidelser eller andet interface, bare man frigiver disse ændringer.

Stephan Engberg skriver videre, at "[d]en største problemstilling er efter min mening er at GPL-folk skylder en troværdig model for hvordan viden frigives fra GPL-kartellet til public domain."

Det er let at svare på: GPL bygger på ophavsret. Loven om ophavsret siger, at man ikke har ret til kopiere noget, uden at man eksplicit har fået retten tildelt. GPL-licensen er ikke en brugslicens, men en (ophavsretslig) tilladelse til at kopiere et værk. Hvis man ikke kan opfylde betingelserne for at kunne kopiere værket, falder det tilbage på, at intet er aftalt, altså ingen kopieringsret. I dag siger ophavsretten, at retten til kopiering udløber 70 år efter forfatterens død.

Med hensyn til markedsdominans, så er jeg ikke bekendt med, at noget GPL-software har været brugt som forsøg på at låse udviklingen fast. Den mest "dominerende" OSS-ting, jeg kan komme i tanke om, er LAMP (Linux, Apache, MySQL og PHP). Men man kan godt udskifte Linux med f.eks. Windows, man kan udskifte MySQL med f.eks. Oracle, og hvis PHP ikke er ens favorit-sprog, virker både Linux, Apache og MySQL med f.eks. Perl også. For mig at se, er OSS-software i blandt de mest favnende teknologier.

Om GPL er en "god" licens, er et andet spørgsmål. Den smule software, som min ringe person har haft fornøjelsen af at frigive, er frigivet under BSD-licensen. Det er fint med mig, at folk bruger det lige så åndsvagt de vil, bare de ikke sagsøger mig for alskens dårligdomme. Men det er jo, som sagt, min omgang.

Thomas

  • 0
  • 0
Jan Hansen

Stephan Engberg skriver:"Med den nuværende GPL-model kan man f.eks. forudse monopol anti-trust sager, hvor GPL tvinges til at frigive sourcekode til public domain for at genskabe konkurrencen på et område."

Det er yderst tvivlsomt set i lyset af Wallace v. IBM., No. 06-2454 hvori en af dommerne konkluderer:"[t]he GPL and open-source have nothing to fear from the antitrust laws." (1)

1) http://www.internetcases.com/library/cases/2006-11-09_wallace_v_ibm.pdf

  • 0
  • 0
Anonym

@ Thomas

Nu har der været antitrust af mange årsager, men lad os nu se. Jeg tror at problemet vil eskalere, når man kommer ind i applikationssoftware. Og specielt når man blander offentlig monopolmagt ind i sagen.

De 70 år plus er jo netop det absurde og årsagen til hvorfor man enten selve åbner licensen, så det bliver rimeligt eller man formentlig på et tidspunkt vil ende med at fjerne software fra ophavsretsbeskyttelses eneret.

@ Jan

Interessant sag. Jeg kendte ikke til den.

Men bemærk at sagen netop ikke dækker de forhold hvor der ikke er konkurrenter på banen, men kun spørgsmålet om prisen er unfair.

Problemet er ikke monopoly pricing, men lack of innovation som explicit må være et område som enerets lovgivning må forhold sig til. Der er jo kun grund til eneret, hvis det fremmer innovation.

Eneret, der begrænser innovation over tid, er direkte meningsløs og eksplicit konkurrencebegrænsende. Det er jo netop derfor eneretten er tidsbegrænset.

Dermed mener jeg ikke at sagen adresserer den problemstilling, jeg taler om. Men det må domstolene i givet fald afgøre til den tid.

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Stephan Engberg er bekymret for GPL-software skal danne monopoler i markedet for software. Jeg har lidt svært ved at se, hvilket scenario, der kan give monopoltilstande:

1) Et bestemt GPL-program bliver så godt og stærkt, at det er svært at gøre bedre. Det kunne være GCC f.eks. Hvis det skulle være tilfældet, så er vi jo i mål?!? Vi har det bedst tænkelige program, og det er tilmed gratis. Alle er nu frie til at kaste sig over mere interessante problemer. Hvis der stadig er spændende ideer, der kræver en god indsat at løse, så er der stadig basis for en forretningsmodel for en bedre udgave -- med den licens, der passer en bedst. Man kan bare ikke bruge et stykke GPL-software som springbræt til et proprietært produkt, men det kan man jo heller ikke med et konkurrerende, proprietært produkt.

2) Et helt konpleks af GPL-software, f.eks. en Linux-distribution, bliver så populært, at det bliver reference-platform. Fordi det er vævet sammen, er det meget vanskeligt, teknisk og juridisk, at lave proprietære produkter, der kan interagere med denne platform. Det scenario kan man godt stille op, men der er bare ikke tegn i sol og måne for, at det skulle ske. Tværtimod er veldefinerede grænseflader en dyd i OSS-verden, og GPL siger ikke, at man ikke må inkludere GPL-software i kommercielle produkter, den beskæftiger sig udelukkende med det, at man modificere programkode og distribuerer det. Oracle har lavet deres egen Linux-distribution skræddersyet til deres (proprietære) DBMS.

3) Opensource-samfundet udvider GPL-licensen til at omfatte grænseflader, patenter, koncepter og modeller. Det vil være en ny situation. Netop Opensource-samfundet er blandt de de mest indædte modstandere af netop softwarepatenter og patenter på løse ideer og andet plat. Alle kan gå til den mørke side, og det kunne jo teoretisk set også ske med GPL-udviklere, men vi er ude i spekulative overdrev.

Vi befinder os i et samfund, der brøster sig af, at den frie konkurrence sikrer, at alle behov, der er stærke nok til, at der følger penge med, dækkes af den bedst egnede til den mest konkurrencedygtige pris. Vores samfund har også udstyret os med et rettighedssystem, hvor alle har ret til at bestemme over egne frembringelser, fysiske eller immaterielle. Jeg stiller mig lidt uforstående overfor, at sålænge det er kommercielle virksomheder, der støtter sig til ophavsretten, er alt OK, men når det er folk, der slider i det i deres sparsomme fritid for at frembringe gode ting og sager, som de stiller til rådighed for alle, så skal det lægges dem til last, at de vil bestemme, at man ikke må bruge det som genvej for et proprietært produkt. Enten må vi holde fast i ophavsretten eller lade den falde, men uanset hvad, så må det gælde ligeligt for Peter som for Poul. Alt andet er jo dobbeltmoralsk.

Der er monopoler nok i software-verden, men GPL-softwaren er vist ikke det mest udslagsgivende eksempel.

(Som nævnt ovenfor bruger jeg ikke selv GPL, men foretrækker BSD-licensen. For mig må man gerne bruge mine ringe frembringelser til alt muligt, bare man ikke trækker mig i retten, hvis det ikke virker...)

Thomas

  • 0
  • 0
Anonym

Thomas,

Selvom du måske kan bilde dig selv ind at jeg taler for forskelsbehandling, så er virkeligheden lige omvendt.

Jeg har det fint med at dem som laver noget sætter nogle vilkår for brugen af det.

Det er tiden som de med loven i ryggen påberåber sig ret til at diktere hvad man må med tilgængelig viden, der er problemet.

Den ENESTE begrundelse til at man lovgivingsmæsigt laver eneret på imaterielle aspekter er for at støtte innovation. Det skal derfor i sagens natur tidsbegrænses i forhold til innovations omløbstid.

Principelt mener jeg klart også at 70 år er for langt for bøger og udtryk for at nogle værkindehavere har fået deres interesser for gunstigt tilgodeset på samfundets bekostning.

Men det er totalt meningsløst at tale om ophavsret giver eneret på software viden i 70 år+ UANSET hvem der er tale om - GPL eller ej.

På samme måde skal man konstant forholde sig til om patentlovgivningen er for favorabel.

Men lige for alle - Man kan forsvare 2 synspunkter - ingen eneret overhovedet (hverken patente eller copyright - og selv visse trademarks er uldne i kanten) eller eneretten skal passe til innovationsværdien for samfundet. For software kan man diskutere hvad den skal være, men den må være væsentligt kortere end patenter som forudsætter egentlig opfindelseshøjde (ideelt set - enig i at der er meget skidt).

Når den tid er gået kan folk gøre hvad de vil. For både patenter og copyright.

Hvis et produkt er perfekt er der jo ingen som kan tjene penge på at forbedre det og dermed ingen behov for at opretholde kontrol med det. Og GPLv3 siger alt om at Richardo vil forsøge at udbygge dækningen på alle mulige måder - det er et ideologisk projekt med næsten samme motiver som udbygningen af copyright til 70 år+ var det.

Men lad det ligge - når man kun vil se diskussionen som et forsøg på at falde den stakkels hjemmeprogrammør i ryggen, så er der ingen saglig debat.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere