Windows 8-udvikler? Hit med licenskronerne

Den nye Visual Studio 11 kommer til at koste penge, hvis du vil udvikle desktop-applikationer til Windows.

Hvis du vil udvikle et Windows-program med Visual Studio 11 må du fremover punge ud, med mindre dit program er en berøringsvenlig metro-applikation. Det skriver arstechnica.com.

Hvis du vil lave normale desktop-applikationer, kan du enten beholde Visual C++ 2010 Express og Visual C# 2010 Express produkter eller betale 400-500 dollar for Visual Studio 11 Professional.

Visual Studio 11 Express kan kun bruges til at udvikle applikationer til Microsoft nye brugergrænseflade Metro og til hjemmesideudvikling. For at sikre, at ingen udviklere snyder softwaregiganten for licenspenge, så er C++ compileren fjernet i Express-versionen.

Det er angiveligt en strategi, der skal presse flere berøringsglade applikationer ud til Windows 8 og sikre, at det nye operativsystem også bliver et hit på tavlecomputere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Müller

Jeg foreslår en rettelse af overskriften.

Visual studio 10 koster penge. Visual studio 11 koster penge.

Den virkelige nyhed her er at Visual studio 11 express er gratis, og at webudviklere kan lave metroapplikationer i fremtiden uden at skulle investere i Visual Studio.

Kan vi venlisgt få dette langt mere interessante perspektiv belyst?

  • 7
  • 8
Isak Gjedbo

Jeg kender ingen begyndere i programmeringsfaget, der er startet ud i Visual Studio Express udgaverne. Enten har mine bekendtskaber stiftet bekendskab med "Hello World!" i det de er startet på en uddannelse i IT-faget. Ellers er de startet i java eller web-sprog.

Det sagt, så syntes jeg at det er trist når funktionalitet bliver hevet ud af nyere versioner af et program. Det signalere i hvertfald ikke noget positivt.

  • 1
  • 0
Christian W. Moesgaard

Så må jeg jo udvikle programmer til Windows 8 med mingw. ;o Eller bare lade være med at udvikle programmer til Windows 8 overhovedet.

Alternativt kan jeg også skynde mig at nappe VS2010 Express.

Med andre ord: Microsoft opnår sådan ca. intet ved det her ud over at skyde sig selv i foden.

  • 3
  • 0
Geo Jensen

De vi have penge og derfor vil de miste dem. De vil have at vi skal kunne lide Metro og derfor hader vi (jeg) det. De tvinger noget ned i halsen på os og derfor kaster vi det op igen.

MS - hvor er i på vej hen ? MS - i glemmer jeres rødder og hvad der var jeres succes.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere