Microsoft fikser lydproblemer med Windows 10-patch

Illustration: Microsoft
Problemerne med oktober-opdateringen til Windows 10 vil tilsyneladende ingen ende tage. Nu har Microsoft dog løst lydproblem med ny patch.

Microsoft har udgivet en patch for virksomhedens oktober-opdatering til Windows 10, som løser en bug, der slukkede for lyden på visse brugeres pc'er.

Det skriver Digital Trends.

Patchen, der løser lydproblemet, er nu tilgængelig via Windows Update, og dermed lader det til, at alle problemerne med oktober-opdateringen snart er løst.

Læs også: Microsoft stopper Windows 10-opdatering efter meldinger om slettede dokumenter

Windows-brugere har indtil videre i forbindelse med opdateringen oplevet problemer med slettede filer, internetforbindelsen til Edge-browseren og blue screen of death.

Ifølge Microsoft løser lydopdateringen med navnet KB4468550 »et problem, hvor efter installering af Intel Smart Technology-driver (version 09.21.00.3755) via Windows Update eller manuelt, computer-lyden holder op med at fungere«.

Læs også: Ny opdatering til Windows 10 giver HP-pc'er 'Blue Screen of Death'

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
Carsten Pedersen

I en tidligere Version 2 artikel d. 5. oktober: "Oktober-opdatering til Windows 10 giver bøvl med visse Intel-drivere" fortælles det, at der er visse versioner af Intel Display Audio-enhedsdriver, der kan give problemer. Det drejer sig om intcdaud.sys, version 10.25.0.3 – 10.25.0.8.

Jeg synes, at jeg har bemærket den sidste uges tid, at min PC (Windows 10 Home) ikke er så tilbøjelig til at være belastet helt vildt med blæseren kørende for fuld hastighed, når der er video-sekvenser på en side, som den ellers plejer at være,

Det er godt nok ikke denne fejl, som patchen, der nu fortælles om, er lavet for at løse, som jeg læser artiklen, men det er måske alligevel den, der har hjulpet. Jeg håber det varer ved, men er der andre, der har bemærket noget tilsvarende ?

Hans Nielsen

der har bemærket noget tilsvarende ?


Ja, Windows er blevet langsommere, der er flere og flere ting som "hjælp" "xboks" og andre tjenester som køre i baggrunden og tager lidt cpu og ram plads, samtidigt med at det fylder mere og mere. Og er ualmindeligt svært at komme af med, og det kommer også gerne igen, efter hvert patch, sammen med standard sætning i privacy.Det er desuden blevet fyldt med mere og mere crap og helt unødvendige tinge, som man ikke skal bruge. Eller som man kun burde kunne tilvælge. Hvad skal man med mobil og map på en stationær, 3d print og vr briller også fint. Men burde kun kunne tilvælges, som f.eks telnet. ISÆR når vi taler pro udgave.
Den eneste forskel på PRO og HOME selv i dyrt købte ikke OEM udgaver, er ikke alle spil og andet bloatware, men kun om man kan køre et fjernskrivebord eller ikke.

Så jo, har oplevet det :-)

Angående dit specifikke med Video ?
Hvis ikke det er et driver problem, så kan det være at du har kørt med software decoding af video, også er der kommet nye opdateringer med hardware accelerationen. Det kan også være browser opdateringer hvor der vælges andet codex eller lignende. Eller bare en bedre driver til styring af strømforbrug/CPU, og dermed også blæser.

Når vi taler Windows er det bare næsten umuligt at finde ud af. Selv med 2 helt identiske enheder med samme Windows og opdateringer, kan se helt forskellige ud, og opføre sig forskelligt :-(

En af mange grunde, udover sikkerhed og aktivt tilvalg af FOSS, at jeg vælger at bruge Linux mint til professionelt brug, og kun bruger Windows til spil. Det spiller bare bedre og på en anden måde. Lidt ligesom dem, som har prøvet en MAc også sjældent vender tilbage.

Carsten Pedersen

Jeg er enig i, at det er uforståeligt, hvorfor ens PC skal fyldes med en masse funktioner, som kun sjældent eller aldrig bruges af gennemsnitsbrugere, men jeg synes faktisk det er blevet bedre efter den sidste Windows-opdatering pr. 9. oktober og det var nyt for mig, at det kunne have noget med Intel audio-driveren at gøre.

Hidtil har jeg troet, at det havde med svchost.exe i samspil med Internet Explorer at gøre, fordi det var de to programmer, der toppede listen over programmer, der trak CPU- og hukommelseskapacitet, men det er jo ikke til at se, hvad de to programmer - og i øvrigt alle øvrige - foretager sig, så det forbliver en formodning - i hvert fald for mig.

Men foreløbig glæder jeg mig over, at maskinen er blevet mere udholdelig at være i stue med.

Magnus Jørgensen

men det er jo ikke til at se, hvad de to programmer - og i øvrigt alle øvrige - foretager sig, så det forbliver en formodning

Du kan få en liste over de ting servicehosts kører igennem taskmanageren.
Hvis du højreklikker på den Svchost.exe der tager meget CPU og RAM kan du klikke "Go to service(s)".
Derefter skifter den til service tabben med de services highlighted som den svchost.exe kører. Det kan give en ide om hvad der bruger ressourcer.

Louise Klint

Jeg vil bare sige, at jeg har oplevet akkurat det samme som Carsten Pedersen taler om, med blæseren, inden for de sidste par uger. På en bærbar med Win10 Home, jeg har haft ca. 2,5 år. Der har aldrig været noget med den før.
(Jeg kunne ikke forstå, hvad der igangsatte det, syntes bare, jeg havde læst nyhedsmedier på den. Men det lyder sandsynligt ifm. videosekvenser, kan jeg se nu, da det blev ekstra heftigt forleden, da jeg så noget på DR).

(Jeg har fra starten kasseret alle de apps, jeg kunne, og har slået baggrundsapps fra og tjekker efter ved hver opdatering, at der ikke er ændringer og altmuligt hejs, jeg helst vil være fri for, ligesom der stadig er halvdelen af lagerkapaciteten ledig).

Jeg har den bare på hjemmenetværket, men jeg blev også bange for, at den skulle
have fået virus, det har jeg aldrig haft før. Så jeg kørte en ekstra komplet systemskanning, her i weekenden, men det gjorde ingen forskel. Den fandt ingenting og blæseren blev ved.

Jeg har selvfølgelig glemt, at jeg kunne gå ind at se efter, aktuelt i situationen, hvad der trækker på kapaciteten (jeg glemmer sådan noget) men det vil jeg gøre, hvis det kommer igen.

Jeg ville bare lige sige det.

Carsten Pedersen

Også tak til Magnus for dette tip.
Jeg har prøvet at se, hvad det så er svchost.exe laver nu, hvor maskinen er ret stille, selvom jeg har ladet Explorer åbne TV2's hjemmeside, der normalt giver anledning til betydelig blæseraktivitet, og det er 4 tjenester: "broker infrastructure", "Dcom Launch", "Power" og "SystemEventsBroker", de sidste 3 hører åbenbart alle til samme gruppe, nemlig DcomLaunch.
Uden at vide noget om det, lyder det umiddelbart ret normalt, men nu vil jeg prøve at checke det, når blæseren igen går bersærk, og så checke op på internettet for at finde ud hvad de processer, der kører, egentlig går ud på.

Carsten Pedersen

Det lyder lidt bekymrende for mig, at du først har fået problemet for nylig, jeg har haft det i hvert fald et års tid og - er jeg kommet i tanke om - det har været der før, men er forsvundet igen, uden at jeg ved hvorfor.
Jeg slog i øvrigt en af de processer op på nettet, som jeg nævnte i mit svar til Magnus, nemlig broker infrastructure, og der kom et Microsoft Community opslag, der fortæller, at netop den proces åbenbart kan give anledning til højt CPU-brug og dermed formentlig også hidsig blæselyd, så det var lidt optimistisk at gå ud fra, at det jeg så var uproblematisk.

Louise Klint

Ja, tak Carsten, jeg holder også øje.

Jeg har, som sagt, først oplevet det de seneste uger.
Jeg har nok oplevet det enkelte gange tidligere, men det har været enkeltstående tilfælde, for jeg har glemt det igen.
Den seneste tid/sidste par uger, har det været kontinuerligt, udtalt,
at blæseren arbejder.
To gange, i den periode, har jeg oplevet, at jeg har lukket computeren sammen/dvale med en række browservinduer åbne, trukket stikket, og så havde den tømt hele batteriet, da jeg så til den igen. (Næste morgen, eller efter et par timer, glohed). Det har der aldrig været problemer med før, den lægger sig bare til at sove. Jeg passer ellers godt på den.

Jeg bruger Firefox og har slået alt det fra, jeg kan slå fra.
Reklamer, 3. parts cookies, etc.
Der er herligt meget lysegråt/hvidt, når man fx læser nyheder, det er så skønt!
(3. parts cookies har jeg vist først slået fra for nylig/i år, måske ifm. GDPR, men V2 er i hvert fald blevet langsommere om at indlæse, Politiken ligeså, men jeg kan godt leve med det. Tidligere har der ikke været problemer).

Den har kørt langsommere i den periode, så jeg ved ikke…
Jeg håber det er væk nu. Men jeg kan godt huske, at der har været problemer omkring de store opdateringer, hvor den ligesom har hostet lidt i det, fordøjet dem over tid. (Jeg skal aldrig have det l*rt igen).
Der har været en samlet opdatering til Win10 den 13.09 og igen 10.10, kan jeg se.

Carsten Pedersen

Det jeg får ud af det er, at Hans Nielsen har meget ret i sin konstatering: "Når vi taler Windows er det bare næsten umuligt at finde ud af. Selv med 2 helt identiske enheder med samme Windows og opdateringer, kan se helt forskellige ud, og opføre sig forskelligt :-( "
Jeg har i hvert fald opgivet håbet om finde én proces, der er er årsag og så bare slukke for den.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder