Microsoft får patent på Metro-brugerfladen til Windows 8 og Windows Phone

3 kommentarer.  Hop til debatten
Microsoft får patent på Metro-brugerfladen til Windows 8 og Windows Phone
22. august 2011 kl. 09:25
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Microsoft har fået en foreløbig godkendelse af et patent, som skal beskytte selskabets særlige brugerflade til berøringsfølsomme skærme, som findes i Windows Phone 7 og også kommer til Windows 8. Det skriver wpcentral.com.

Helt specifikt dækker patentet over den særlige visuelle feedback, som skal give en illusion af, at brugeren fysisk interagerer med brugerfladen.

Patentet beskriver således en række formler for at skabe illusionen af inerti i brugerfladens elementer, så måden, brugeren bevæger fingeren på, påvirker, om et element flytter sig og hvor meget.

Det er centralt for Microsofts Metro-brugerflade, fordi den blandt andet arbejder med en slags faneblade, hvor brugeren skal scrolle sidelæns for at skift mellem dem. Inertien hjælper brugeren med at skaffe fokus på de enkelte faneblade i stedet for en jævn bevægelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig dækker patentet også visuelle effekter for feedback til brugeren, når en bevægelse bliver afbrudt, eller man eksempelvis når ned til bunden af en liste.

Metro blev introduceret til Windows Phone 7 i 2010, og patentansøgningen fra Microsoft blev indleveret i maj 2010. Microsoft har også annonceret, at brugerfladen bliver en del af Windows 8.

Det har skabt en del debat, fordi Microsofts umiddelbare demonstration af Metro i Windows 8 viste, at den skulle erstatte den velkendte startskærm med skrivebordet. Demonstrationen viste dog også i et kort glimt, at det almindelige skrivebord stadig var tilgængeligt fra den nye startskærm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Metro-brugerfladen ventes at blive et af de to vigtigste kort, som Microsoft vil spille for at komme ind på markedet for tavle-pc'er. Det andet kort er, at Windows 8 også vil udkomme i en version, som kan køre på ARM-processorarkitekturen, som i dag bruges af både Googles Android og Apples iPad. Dermed vil Windows 8 kunne udnytte det lavere strømforbrug, som normalt kendetegner ARM-processorerne.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
30. august 2011 kl. 10:34

Imponerende at Microsoft har fået en - dog - foreløbig godkendelse af et patent på selskabets særlige brugerflade til berøringsfølsomme skærme.

Det tyder på at software patenter nok er værd at søge.

1
22. august 2011 kl. 10:21

Patentet beskriver således en række formler for at skabe illusionen af inerti i brugerfladens elementer

Er det kun mig, der læser det som om at de har fået patent på easing?

2
22. august 2011 kl. 14:11

De har givetvis taget patent på en unik kombination af berøringernes placering, retning, areal, hastighed og varighed.