Microsoft erstatter journalister med kunstig intelligens

7 kommentarer.  Hop til debatten
Microsoft erstatter journalister med kunstig intelligens
Illustration: Google Deepmind.
I fremtiden skal kunstig intelligens udvælge de nyheder, som bliver vist på blandt andet MSN.
2. juni 2020 kl. 08:59
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Microsoft har erstattet 27 journalister med kunstig intelligens, som skal overtage opgaven med at producere nyheder til blandt andet nyhedssiden MSN. Det skriver The Guardian.

»Jeg har brugt al min tid på at læse om automatisering og kunstig intelligens, som overtage vores job. Nu står jeg her og har selv mistet mit job til kunstig intelligens,« sagde en af de tidligere ansatte ifølge The Guardian.

Ingen af journalisterne producerede deres egne nyheder. I stedet bestod deres arbejde i at udvælge nyheder fra andre medier og foretage mindre redigeringer i f.eks. overskrifter. Det er de opgaver, som den kunstige intelligens skal overtage.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
3. juni 2020 kl. 03:16

Microsoft har erstattet 27 journalister med kunstig intelligens, som skal overtage opgaven med at producere nyheder

Underlig at blæse i basuner omkring noget, som allerede er eksisterende ?

Jeg har da de sidste utallige år opfattet, at MS "info" kun var rent maskinefremstillet Mumbo Jumbo med et eneste formål - at blæse ting op til unatulige størrelse = PR = at sælge.

Og til det formål behøver MS da hverken at bruge journalister, AI eller andet smart.

6
3. juni 2020 kl. 00:05

Nyheder er alt for overvurderet men både journalister og deres kunder (os) hænger fast i wow-effekten fra 50'erne - se hvad der sker ude i den globale landsby.

Selvfølgelig er fiskeren interesseret i at vide om der er optræk til storm inden han tager til havs men ellers bruges nyheder mest til ligegyldig smalltalk og på at gøre sig interessant og rende med sladder.

Både de publicistiske og nye medier ved ikke hvad viden er og hvad det kræver af indsats, fordybelse, kognitiv anstrengelse og tror de bidrager til oplysningstidens idealer ved at bombardere folk med informationer.

Jeg kender ikke noget mere ligegyldigt end nyheder med kort holdbarhed relevansmæssigt.

5
2. juni 2020 kl. 18:43

Ud fra deres beskrevne opgaver vil jeg ikke kalde nogen af dem journalister. De producerede ikke selv noget af det publicerede stof, men "saksede" det fra andre nyhedstjenester. Det kunne man sætte en kontormedarbejder til, eller som her en robot. Udvælgelsen af stoffet, hvis det var et menneske sker ud fra personens egne præmisser, det kan måske endda blive bedre og mere ensartet med en robot. Jeg kan ikke se den store trussel mod en rigtig journalist, som efterhånden er en mangelvare. Man ser for mange "såkaldte" journalister på TV som intet har forstået af deres opgave. Jeg støder også jævnligt på artikler, der bærer præg af ikke at være korrekturlæst. Et aktuelt eksempel her i V2. "Den 10. juni fra 13.00 - 13:45 dykker konsulent Christian Damsgaard og journalist på Version2 Tania Andersen pulsen ned i programmeringssproget Java" Jeg har aldrig hørt at man dykker pulsen ned i et stofområde. Man dykker ned i det, eller tager pulsen på det.

4
2. juni 2020 kl. 12:06

Vi er nok mange der ikke ønsker at bruge vores kostbare tid på at læse AI skabte nyhedsbeskrivelser. Vi er nok også en del som faktisk bider mærke i navnene på de journalister som fortolker verden for os. Og endelig så er vi sikkert også nogle stykker som er alvorligt bekymrede over udbredelsen af de algoritmer, som bidrager til truslen om https://journalistforbundet.dk/node/4992 og det der er værre.

3
2. juni 2020 kl. 12:00

"Ingen af journalisterne producerede deres egne nyheder. I stedet bestod deres arbejde i at udvælge nyheder fra andre medier"

Er det virkelig alt en journalist laver? Lyder mere som om de var kontorhjælpere

2
2. juni 2020 kl. 10:46

og dele likes ud. Det er det vigtigste.

1
2. juni 2020 kl. 09:25

... at de også sætter robotter til at læse nyhederne ;-)

Så er vi andre dødelige fri for at bruge tid på det :-)

man begynder at kunne fornemme lidt "Matrix" ude i horisonten :-(