Microsoft eller Linux? Energinet leaser 2.800 nye pc'er for at komme på Windows 10

Illustration: Microsoft
Energinet, som ejer og driver det danske el- og gasnet, har sendt en ordre på 30 millioner kroner for leasing af Windows 10-computere og dockingstationer i udbud. Det er rimeligt, hvis det er gjort under de rigtige forudsætninger, siger ekspert.

Den offentligt ejede virksomhed Energinet har sendt en ordre på leasing af 2.800 pc’er og 2.000 dockingstationer med ledninger i udbud for 30 millioner kroner.

Af udbuddet fremgår det, at virksomheden ønsker at fremtidssikre sit IT-miljø, og ikke kan bruge Windows 10 på de eksisterende maskiner.

Gode og dårlige grunde til at vælge Windows

»Der kan være helt rimelige grunde til at købe Windows systemer. Det kan være på grund af legacy software, eller fordi man har en supportafdeling, som er kvalificeret til at arbejde med systemet,« siger Andrzej Wąsowski, professor ved ITU og ekspert i Linux-systemer.

Han mener, at der er en tendens til, at virksomheder vælger Windows, fordi de tror, det er mere sikkert end et open source system.

Læs også: Kritisk hul i Windows er blevet udnyttet af hackere

»Man skal ikke tro, at Windows er mere sikkert, bare fordi det er closed source. Open source har den fordel, at sikkerhedsfejl kan findes af mange flere mennesker,« siger han.

»Sikkerhedsverdenen er i store træk enig om, at open source generelt er mere sikkert end closed source.«

Windows-stereotypen holder ikke længere

Andrzej Wąsowski mener dog ikke, at Windows er håbløst fra et sikkerhedsperspektiv.

»Der er en stereotype om, at Windows er fyldt med sikkerhedshuller og vira, men det passer ikke rigtigt længere. Microsoft har gjort sikkerhed til en prioritet, og det kan ses på flere niveauer,« siger han.

»Samlet set vil jeg sige, at Linux er mere sikkert end Windows, men det er et nuanceret spørgsmål.«

Rig mulighed for at skifte til open source-alternativer

For virksomheder, som overvejer at skifte til open source-systemer, er situationen blevet bedre.

Læs også: Barcelona vil skifte fra Windows til Linux

Meget software kører nu gennem webinterfaces, som er styresystems-agnostisk, og det er blevet lettere at finde teknisk personale, som kan arbejde med systemerne.

»At kunne arbejde med Linux, er ikke så esoterisk længere, der er masser af virksomheder, som har Linux-administratorer,« siger Andrzej Wąsowski.

»Der findes langt flere Linux-maskiner end Windows i verden. Mere end 70 procent af alle web-servere kører Linux nu. De fleste cloud services kører Linux. Dertil kommer alle Android-enheder, Smart-TVs og utroligt mange routere, lagerservere, internetradioer og andre IoT-enheder (Internet of Things Red.)«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
Jens Mikkelsen

Her troede man lige man skulle læse om et større udbud og så var det en artikel der beskriver Windows kontra Linux.

Nu arbejder jeg selv i industrien og bruger nogle af de samme systemer som de gør i energi branchen og der er der mange gode grunde til ikke at vælge Linux (jeg er selv stor fan af Linux) men størstedelen af vores styrings og programmerings software køre bare kun på Windows (og det er først nu det begynder at virke på Windows 10 (Lige ind til næste update...)

Tobias Volfing

Nu har jeg aldrig læst en udbud før, og jeg er med på at formålet ikke er at 'fremmede' skal byde på opgaven, men er det ikke lige lovligt tyndt formuleret?

Man vil betale 30 millioner for at lease mellem 1900 og 2800 computere (plus docking stationer), men hvad fanden (undskyld mit sprog) skal de kunne?

Energinet forventer i rammeaftaleperioden af skulle anvende i størrelsesordenen 2.800 pc’er og 2.000 dockingstationer samt 4000 kabler til forbindelse af skærme og dockingstationer, som en del af behovet for pc’er i Energinet. Baggrunden er at det eksisterende miljø ikke er fremtidssikret, samt at der er et ønske om at komme på Windows 10, hvilket ikke er muligt på alle de eksisterende pc’er.

Hvad betyder det? Det betyder vel ikke engang at de skal kunne køre Windows 10, men at det er rart hvis de kan?

Her står vel ikke engang at de 2.800 pcer skal være laptops? Kan man slippe afsted med at byde ind med 2.800 desktop PCer og 2000 docking stationer?

Er der nogen med lidt mere erfaring omkring udbud der kan forklare hvad meningen er med sådan et udbud? Er det kun fordi man ikke længere må ringe til sit favorit leverandør og sige 'Vi skal bruge 2.800 pcer'? Hvordan garanterer formuleringen så at det er favorit leverandøren der bliver valgt?

Der står også at pris ikke er det eneste kriterie, men hvad er de andre?

Hans Nielsen

men størstedelen af vores styrings og programmerings software køre bare kun på Windows


Du burde vel skrive, "køre på EN version af Windows"

Hvis branchen var mere vågen, og startet med, om muligt at kræve at software også kunne køre på Linux. Så ville meget være løst. Selv hvis det leveret software, kun kørte på en ældre version af en kerne. Så ville den stadig have opdateringer og sikkerheden i orden. Og der var stadig mulighed for at køre nye versioner af andet software.
Hvis der kunne spares 30 millioner på måske unødvendigt hardware , hvis man have foretaget en bedre beslutning ved et køb. Så kan der være meget at spare på langt sigt.

Stil jeres leverandøren stolen for døren. De lever i et andet århundrede.

Hvis energinet og andre lignende kun fortog indkøb, hvor software kunne bruges på flere platforme, og hvor der var adgang til kildekode. Så skulle de firmaer, som gerne vil sælge deres produkter, hurtigt få løst det "lille" problem. Men selvfølgelig, hvis vi ser det er politikers ægtefæller og bestyrelsesformænd døtre som bliver ansat til at stå for noget sådan. Så rykker det ikke meget.

Aksel Koplev

@ Tobias: Grunden til at du ikke kan se alle relevante oplysninger, er at du ikke har læst selve udbudet, kun anmeldelsen fra EU´s database, der er et link til selve udbuds materialet. Her finder du sikkert svarene på dine spørgsmål

Hans Nielsen

Ved at købe Windows Licenser til 30 kr, også evt lave dual boot på PC'er ?

Win10 var da den kom ud ganske let, og hvis hvis man stipper den, så kan det køre udmærket på ældre hardware.
Hvis der er RAM nok, er den letter end XP, og langt bedre end Win7 og Vista.

Så hvis der er mange ældre ens PC, er det da et forsøg hver. Man kan godt bruge lidt time for 29 Millioner

Anders Collstrup

Win10 var da den kom ud ganske let, og hvis hvis man stipper den, så kan det køre udmærket på ældre hardware.
Hvis der er RAM nok, er den letter end XP, og langt bedre end Win7 og Vista.

Jeg tænker at hvis man i dag sætter et Windows 10 projekt i søen så vil man gerne bruge features som fx. credential guard, bitlocker og secure boot. Så begynder det at kræve lidt nyere hardware, hvis man gerne vil have et homogent miljø så man nemmere kan styre bios opdateringer osv.
Jeg er klar over at mange ældre PC'ere også har UEFI bios og TPM, men bios opdateringerne bliver mere og mere vigtige og i den forbindelse er det rart ikke at have for mange gamle modeller hvor man ikke kan strømligne bios vedligehold.

Tobias Volfing

Tak for svar Aksel. Nu har jeg slået udbuddet op i TED, og der står præcis de samme oplysninger - om end på en lidt anderledes måde. Hvor kan det 'fulde' udbud læses?

Er der i virkeligheden ikke mere at læse, og skyldes det at der er tale om et 'Udbud efter forhandling'?

...
In a negotiated procedure the public authority invites at least 3 businesses with whom it will negotiate the terms of the contract.

Most contracting authorities can use this procedure only in a limited number of cases, for example for supplies intended exclusively for research or testing purposes. The contracting authorities in sectors such as water, energy, transport or postal services may use it as a standard procedure.
...

Det besvarer måske egentligt mit oprindelige spørgsmål. Udbuddet har ikke til formål at skaffe den bedst mulige pris via konkurrence. Det har som sådan intet formål, det er et stykke papir der skal være lavet for at man kan få lov at forhandle med den leverandør man gerne vil forhandle med. Og som citeret ovenfor, er det standard procedure inden for vand-, energi-, transport-sektor m.m.

Jeg har aldrig haft en stærk holdning til EU udbud - jeg har nok været lidt skeptisk, men ikke mere end gennemsnittet.

Efter at have læst https://europa.eu/youreurope/business/public-tenders/rules-procedures/in... må jeg dog indrømme at jeg er lidt overrasket over at læse om de forskellige typer udbud.

Jeg havde (måske lidt naivt) troet at alle EU udbud var af typen 'Open procedure', en form for udbud hvor alle kan byde ind. Jeg kunne måske godt have forestillet mig at der også var typen 'Competitive dialogue' til mere komplekse størrelser. Men alt derimellem (herunder 'Negotiated Procedure' ) kommer bag på mig - jeg troede udbud handlede om at skabe bedre aftaler gennem konkurrence , men det virker som om man har givet op halvvejs og lagt store kattelemme ind til indkøb uden konkurrence.

Kim Domino Evers

Jeg er lige startet som selvstændig erhvervsdrivende, med fokus på Open Source og Frie løsninger (https://fricomputer.dk), jeg synes det er kedeligt at virksomheder altid "bare" vælger en Windows PC, når de ikke aner hvad alternativer der er på markedet.

Jeg er 100% sikker på at man kan leverer højere kvalitet og mere sikkerhed med en Linux PC, jeg har igennem 10 år nu arbejdet professionelt med IT Support til erhvervsdrivende, og ser til daglig alle de små trælse udfordringer Windows brugere har. Samtidigt er mange brugere trætte af at nu skal de til at betale hver eneste måned for f.eks. Office. Der er rygter om at Windows snart også kommer på abonnement til virksomheder.

Hvis dette er sandt, så håber jeg da det giver lidt mere fokus på vores løsninger hos FRIcomputer.dk.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017