Microsoft dropper Flash på tavle-udgaven af Internet Explorer 10

I Microsofts Metro-udgave af Internet Explorer 10 vil man ikke kunne se Flash-indhold. Man kan alligevel se de fleste hjemmesider uden Flash, lyder det fra Microsoft.

Der vil være to udgaver af browseren Internet Explorer 10 i Microsofts kommende styresystem, Windows 8 – en skrivebordsudgave og en udgave, til tavlecomputere, kaldet Metro.

Metro IE10 vil primært være HTML5, og som en del af optimeringen vil det være en pluginfri oplevelse at bruge Metro-udgaven. Det betyder, at blandt andet Flash ikke vil være muligt at afvikle i Metro IE10. Det skriver Microsoft på firmaets Building Windows 8-blog

På bloggen skriver Dean Hachamovitch, der leder IE-holdet hos Microsoft, at mange sider allerede går efter en pluginfri oplevelse. For eksempel har YouTube en HTML5 side, argumenterer han på bloggen.

Microsoft har undersøgt brugen af plugins blandt de 97.000 største hjemmesider i verden. 62 procent af siderne, der bruger Flash, falder over på HTML5-video, når der ikke er et understøttende plugin.

Hvorfor Microsoft er gået i Steve Jobs’ fodspor og har fjernet muligheden for at se Flash-indhold på tavlecomputere, og ikke har valgt en løsning á la Chrome, hvor flash er indbygget i browseren, melder historien ikke noget om.

Da iPhone og senere iPad kom på markedet, var en af de store satsninger fra Apples side at droppe Flash, som Steve Jobs hellere end gerne kritiserede for at være ustabil og resurse-slugende. Det har siden hen fået mange Flash-baserede websider til at lave alternative udgaver, så også alle iOS-brugerne kunne se indholdet.

Læs også: Apples kamp mod Flash får aviser til at ændre websiderne

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Martin Kofoed

... men jeg må nu indrømme, at jeg er ret glad for at have det på mobilen. Det kører smooth, jeg har ingen problemer med eksempelvis live-TV over 3G. Uden at skulle installere en App per TV-kanal.

Mon ikke Apple må give sig på et tidspunkt når Android er kommet alt for langt frem? Jeg kender da nogen, som har fravalgt iPhone pga. forretningskritiske flash-applikationer ...

  • 0
  • 0
#5 Jakob Damkjær

kan streame h264 html5 video... Det samme kan flere af de store streaming media servere nu så den pointe er lidt væk. Det er bare et spørgsmål om at websitsne opgradere deres servere og så er den sidste rest af hvorfor man skal spilde resourcer på flash væk...

Set i det lys er flash et kæmpe sikkerhedsproblem der i bund og grund ikke tjener noget formål...

Specielt med webplayers som sublime

http://sublimevideo.net/

Bye flash.. Bye effing anoying popover adds... Bye really badly flash encoded video...

  • 0
  • 3
#7 Jakob Damkjær

Det har det givet men med et af de nyere tools fra adobe så er det muligt at konvertere flash animationer til html5 Css canvas animationer... Og resten kan laves i javascript... Så ja der er nogle ting der er enklere at lave i en flash edditor men det er en stakket frist når Microsoft ikke længere ser det som relevant fra IE10 metro...

  • 0
  • 2
#8 Flemming Hansen

@Jakob - Hvis du tager det samme spil udviklet i html og Flash, så vil du nemt kunne se/mærke forskel. Det er blevet smart at udtale sig negativt om flash, men det er sandsynligvis dem der ved mindst om det som råber højest.

Vent du bare til der kommer html-bannere som erstatter det der tidligere var lave i flash. Så skal du nok opdage hvor ressourcekrævende den slags kan være. Det er ikke kun teknologien som er synderen, men også måden det bliver brugt på.

  • 2
  • 0
#9 Jesper Kleis

I og med at resten af deres metro stil er bygget op af HTML5 og JS, forestiller jeg mig at de kun tillader html5 og JS hvilket kan tillade at at browser elementer direkte kan konverteres til tiles (og omvendt).

Flash er på ingen måde ligeså fleksibelt, og vil tage regne og batterikraft fra computeren.

  • 0
  • 0
#10 Jakob Damkjær

De sammenligninger jeg har set af flash og html5 har det vist sig at forskellen har mest været at html5 eksemplet var herre dårligt kodet, og når man havde kodet det fornuftigt så var der ikke den helt store forskel...

Desuden så foretrækker jeg html5 af den simple årsag at browser udvikleren kan optimere det uden af være afhængig af adobe... som har vist sig ikke at ha været istand til at levere en mobil optimeret flash der virker i sidste 4 år... hvorimod html5 kompatible browsere ikke har nær samme resource forbrug på mobil platforme...

Så din pointe er ? at flash er optimeret på windows pcer så derfor skal alle platforme bruge det ?

Findes der fx. nogen mobil dims der har hardware accelereret flash video playback ?

Desuden så findes skyfire browseren... så hvis du absolut har behov for at se noget på en server der ikke benytter en moderne media server eller player så kan skyfire konvertere det til h264 video...

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere