Microsoft-datacenter truede med at brænde el af for 400.000 kroner

En bøde på 1,2 millioner kroner fra et elselskab fik Microsoft til at true med at tænde ’gigantiske varmeapparater’ i datacentret og fyre el af for 400.000 kroner. Og så blev bøden sat ned.

Langt ude på landet i staten Washington, nær den canadiske grænse, ligger en lille, undseelig by med hele tre kæmpestore datacentre, som her kan forsynes med billig elektricitet fra nærliggende vandkraftværker.

Men Microsoft, som ejer et af datacentrene i byen Quincy, er ikke længere så populær på de kanter, efter eksempler på, at den fine miljøpolitik ikke rigtig udmøntes i praksis. Det skriver New York Times.

I december 2011 begyndte Microsoft således at brænde elektricitet af, uden andet formål end at undgå en bøde for at have brugt for lidt energi i løbet af året.

Den løjerlige regel kommer af, at alle større kunder hos det lokale elselskab skal anslå det årlige energiforbrug, og bruger man meget mere end det - eller meget mindre - skal man betale en bøde. Med et vandkraftværk er det nemlig en given mængde energi, der kan produceres, og den skal så udnyttes bedst muligt, lyder rationalet bag ordningen.

Men Microsoft og Yahoo, der også har et datacenter i byen, havde sidste år som de eneste et noget lavere forbrug end anslået. Yahoo betalte bøden, mens Microsoft ikke ville betale de 1,2 millioner kroner, elselskabet opkrævede. I stedet truede Microsoft med at fyre op for nogle ’gigantiske varmeapparater’ og i løbet af årets sidste dage skrue så meget op for elforbruget, at man ville ramme det anslåede forbrug.

Det ville nemlig kun kræve ekstra elektricitet for 400.000 kroner - svarende til 1,75 millioner kilowatt-timer - og dermed spare Microsoft for omkring 800.000 kroner. Da Microsoft pludseligt hævede sit elforbrug drastisk fra den ene dag til den anden, valgte elselskabet at droppe bøden.

Microsoft selv siger om sagen, at det handlede om ’ulogisk økonomisk incitament’, og at det var en engangsforestilling, mens en tidligere leder af datacentret, som blev åbnet i 2007 med mange ord om miljøpolitik, undrer sig såre over fremgangsmåden.

En anden kamp mellem beboerne og Microsoft går på de enorme dieselgeneratorer, der er installeret ved datacentret til at levere strøm, hvis der er strømsvigt på elnettet. De 24 generatorer, som hver kan producere 2-3 megawatt, kører nemlig meget oftere end forventet, hvilket man kan mærke hos naboerne, som blandt andet tæller en folkeskole.

Mens Yahoos datacenter kun brugte sine dieselgeneratorer i 65 timer i 2010, har Microsoft kørt på dieselstrøm i 3.615 timer, lyder kritikken.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ove Andersen

Men hvorfor bruger Microsoft og Yahoo så meget mindre el end budgetteret med? Er de dårlige til at forudsige?

Og hvorfor har Microsoft dieselgeneratorer kørende næsten halvdelen af tiden?

Det er vel lidt ligesom der er krav til Vestas at de kan forudsige vinden, for at de må komme på elnettet. Så er det vel også fair nok, at der stilles nogen former for krav til de store aftagere, da det kan være svært og dyrt at justere elproduktionen for uforudsigelige kunder.

Men ja, reglerne er fjollede, når det bedre kan betale sig at brænde energi af som varme end at betale en bøde.

  • 3
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

De danske elleverandører (hvilket vel at mærke ikke inkluderer Vestas, de producerer bare møllerne) og storkunder køber og sælger for en time ad gangen, der er ikke nogen som bliver bedt om at se mere end en time ind i fremtiden, for det er hvad der er behov for.

Disse datacentre en åbenbart blevet afkrævet en prognose på et helt år, med nogle særdeles skrappe strafgebyrer for at skyde forkert. For vandkraftværket kan der selvfølgelig være en ide i at have en længere prognose så man ved hvor meget man skal gemme på vandet, men det ville da være langt mere hensigtsmæssigt at datacentrene løbende korrigerer deres langtidsprognose end at de bare tvinges til at "gætte rigtigt".

  • 6
  • 0
Ove Andersen

Jep, et år er overdrevet meget. Men jo, Vestas gør rigtigt meget i at forudsige hvor meget energi de kan hive ud af møller, det er noget af det de bruger deres super-computere til, og de hjælper med at forudsige hvor meget energi en mølle vil producere. Også derfor Vestas har http://www.vestas.com/en/media/news/news-display.aspx?action=3&NewsID=2333

Kravet er normalt mellem 48 og 172 timer ud i fremtiden, at vinden skal forudsiges:

Regarding the time axis, the forecast length of most of the operational models today is between 48 and 172 hours ahead, which is in adequacy with the requirements for the wind power application.

http://en.wikipedia.org/wiki/Wind_power_forecasting#Prediction_of_meteor...

Har du kilder på andet?

  • 1
  • 0
Jesper Nyrup

Kan grunden til bøden være at Microsoft har handlet sig frem til en fordelagtig kwh pris pga. stort årsforbrug, når det så viser sig at årsforbruget er mindre end anslået vil elselskabet så antagelig få sine penge ind ved at kræve en ekstrabetaling, hvilket får MS til at bruge svinestreger som de plejer.

  • 2
  • 7
Jesper Lund Stocholm Blogger

De danske elleverandører (hvilket vel at mærke ikke inkluderer Vestas, de producerer bare møllerne) og storkunder køber og sælger for en time ad gangen, der er ikke nogen som bliver bedt om at se mere end en time ind i fremtiden, for det er hvad der er behov for.


Aaah hva?

:o)

Du omtaler vist "intra-hour"-markedet, men husk på, at der også findes andre markeder - bla. "intra-day", hvor man forecaster det følgende døgns forbrug/produktion i blokke á 4 timer. Der er også markeder (på bedding, svjh), hvor man bliver bedt om at se 48 timer ud i fremtiden men har mulighed for at re-estimere efter 24 timer.

(der må være nogen herinde, der arbejder hos nogle af elselskabernes handelsafdelinger, der har mere check på dette end jeg - jeg har godt nok arbejdet med DONG som kunde i et par år, men ikke direkte i deres handelsafdelinger)

  • 0
  • 1
Jens Åge Holm

Og hvorfor har Microsoft dieselgeneratorer kørende næsten halvdelen af tiden?


Det kan være, at det er den samlede driftstid på generatorerne - fordelt på 24 generatorer giver det ikke mere end 150 timer pr. stk. Husk at de også skal testes jævnligt.
Det antal driftstimer med fuld last vil dog give 7+ mio. kWh. Det er svært at forstå, hvorfor de ikke kunne have brugt strømmen fra elselskabet ved at have haft lidt færre generatortimer. Bøden for for lavt forbrug har vel hele tiden været del af de kendte betingelser.

  • 2
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Okay, det er ikke strengt nødvendigt at kunne se mere end en time ind i fremtiden for at handle med el, men når de tekniske muligheder er der bliver de selvfølgelig udnyttet.


... og bare lige for at slå det helt fast:

Når der i Danmark handles op/ned-regulering (primære reserver) i elnettet for produktions/forbrugsenheder, så sker det med en tidshorisont på "kommende hele døgn", hvor der skal indmeldes prognose omkring frokost dagen inden. Den afsatte/brugte effekt skal garanteres i blokke på 4 timer ad gangen.

  • 0
  • 1
Henrik Madsen

Der er vist lige behov for en korrektion (se også www.nordpoolspot.com)

Den primære handel sker på Nordpool spot markedet. Her meldes der ind på timebasis inden kl. 12 for næste døgn (som starter ved midnat). Den væsentligste horisont i forecasts er således 12 - 36 timer frem. Ca. kl. 14 er produktionen fastlagt jvf disse indmeldinger. MEN der handles også 'interday' (eksempelvis ELBAS markedet). På ELBAS meldes der ind indtil en time inden eventuel leverance. Dette marked tager sig af ubalance, som eksempelvis kan skyldes større afvigelser mellem forudsagt og faktisk vindenergiproduktion.

  • 3
  • 0
Peter Hansen

Microsoft dropper dieselgeneratoren til nødstrøm til datacentre
18. september 2012
...vil erstatte dieselgeneratorerne med mere miljøvenlige brændselsceller, som kører på naturgas.
...Microsoft arbejder i Europa på at forsyne et datacenter med strøm produceret fra biomasse af affald.
http://www.version2.dk/artikel/microsoft-dropper-dieselgeneratoren-til-n...

  • 1
  • 0
Niels Elgaard Larsen

Kan grunden til bøden være at Microsoft har handlet sig frem til en fordelagtig kwh pris pga. stort årsforbrug, når det så viser sig at årsforbruget er mindre end anslået vil elselskabet så antagelig få sine penge ind ved at kræve en ekstrabetaling

Jo, men det jo være utrolig dumt at have en ordning, der giver kunderne 300 procent rabat på de sidste KWh.

Hvis Microsoft havde fået 150000 kr i rabat og en bøde på 300000 kr for ikke følge prognosen, ville det give mening.

Hvis en dåse tomater koster 6 kr, 3 dåser for 10 kr og du skal bruge to, hvor mange køber du så?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere