Microsoft: Danskerne skal leje Office i stedet for at købe det

14. januar 2013 kl. 06:29
Microsoft: Danskerne skal leje Office i stedet for at købe det
Illustration: Version2.
Mindre virksomheder slipper for at skulle vælge den største Office 365-pakke, hvis de vil have Office 2013 med i købet, når Microsoft lancerer den næste Office-version. Til gengæld vil Microsoft have så mange som muligt over på Office 365.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hidtil har virksomheder skullet vælge den største af Microsofts cloudbaserede Office 365-pakker, hvis de ville have kontorpakken med Office-programmerne Word, Excel osv. med i købet. Med den næste udgave bliver det muligt at nøjes med en mindre pakke og stadig få Office-kontorpakken med i prisen.

I dag skal man vælge Microsofts Office 365 E3-plan, hvis man vil have Office 2010 med, men den er reelt beregnet til store virksomheder med op til 50.000 brugere.

Det betyder, at mindre virksomheder, som i dag ønsker at køre Office 365 og Office 2010, er nødt til enten at købe Office-pakken ved siden af Office 365 eller vælge den store E3-pakke.

Nu bliver der tilføjet en større pakke til de små virksomheder, som inkluderer den nuværende P1-plan, men også har Office 2013 med. Samtidig vil Microsoft introducere en ny mellemklasse for virksomheder med 10 til 250 brugere, hvor det også bliver muligt at få Office-pakken med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi vil rigtig gerne have, at alle går den vej, også forbrugerne, hvor man betaler efter forbrug og altid har den nyeste version,« siger produktchef for Office 365, Aaren Ekelund fra Microsoft Danmark til Version2.

Når Office 2013 bliver lanceret, så vil selve Office-pakken stadig kunne købes, men kun som download. Microsoft har ikke oplyst priserne for hverken Office 2013 eller Office 365. Derfor er det heller ikke på nuværende tidspunkt muligt at opstille regnestykket for, hvordan prisen for Office-pakken ser ud i forhold til at købe den som del af Office 365 eller som almindelig licens.

»Det afhænger også af, hvornår man alligevel har tænkt sig at skifte til en ny version. Men du skal ikke lægge så mange penge til at starte med,« siger Aaren Ekelund.

Microsoft vil helst have flyttet så mange Office-kunder som muligt over på Office 365-modellen og det løbende abonnement. Derfor vil selskabet lokke med eksempelvis muligheden for, at man med Office 2013 gennem Office 365 vil kunne installere kontorpakken på op til fem forskellige enheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over en løbende abonnementsbetaling fra kunderne vil Microsoft få lettere ved at vedligeholde Office-pakken, fordi de nyeste versioner af softwaren kan rulles ud til brugerne.

Microsoft har endnu ikke sat nogen lanceringsdato på den næste udgave af Office 365, som bliver lanceret samtidig med Office 2013 og resten af produkterne i Office-familien.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger