Microsoft: Danmark kommer i anden række for Windows Phone 7

Danmark får ikke sin egen markedsplads for applikationer til Windows Phone 7. Danmark er et lille land med en streng ophavsretslov. Derfor må danske udviklere nøjes med den internationale markedsplads.

Når Microsoft i slutningen af året lancerer selskabets nye mobilplatform Windows Phone 7, bliver det uden en dansk markedsplads for applikationer.

»Du får ikke en telefon, hvor der er en dansk markedsplads, men du kan i stedet hente applikationer fra den internationale eller den britiske markedsplads,« siger udviklerevangelist Martin Esmann fra Microsoft Danmark.

De danske applikationer skal altså findes blandt de internationale applikationer. Det skyldes, at Danmark ikke ligger i den forreste række for Microsofts udrulning af lokale tjenester.

»Vores regler i Danmark omkring ophavsret er rimeligt rigide i forhold til Danmarks størrelse. Vi kæmper selvfølgelig for, at det skal ske,« siger Martin Esmann.

Det er ifølge Martin Esmann formentligt af samme grund, at der heller ikke findes en dansk version af Xbox Marketplace eller Zune Market.

For udviklerne betyder det, at applikationer til Windows Phone 7 skal distribueres gennem de internationale markeder. Markedspladserne bliver nemlig den eneste vej til at lægge applikationer på de nye telefoner.

**Læs også: **Microsoft vil betale udviklere for at skrive programmer til Windows Phone 7.

I Windows Mobile kunne softwareudviklerne distribuere applikationer som CAB-filer, som brugerne kunne downloade og installere. I Windows Phone 7 skal alle applikationer valideres og lægges ud via de nye markeder.

»Vi er blevet kritiseret for ikke at tage ansvar for applikationerne. Hvis vi åbnede for CAB-filer, så ville det være muligt at køre applikationer uden om valideringen,« siger Martin Esmann.

Det betyder imidlertid også, at hvis en organisation skal distribuere en applikation, som er udviklet til intern brug, så skal det også ske via markedspladserne. Her har udviklerne dog mulighed for at begrænse adgangen til bestemte brugere ved for eksempel at kræve brugernavn og adgangskode i applikationerne.

Som udvikler kan man lægge op til fem applikationer op, som brugerne kan hente gratis. Hvis man vil lægge flere applikationer op, så skal man enten købe flere udviklerkonti hos Microsoft, eller applikationerne skal koste penge. Til gengæld kan man lægge et ubegrænset antal betalingsapplikationer op.

Gratis udvikling for studerende

Studerende vil få mulighed for gratis at kunne udvikle til Windows Phone 7 og lægge applikationer ud på markedspladserne via Dreamspark.

Professionelle udviklere skal derimod betale for adgangen. Den endelige pris er ikke fastsat endnu, men vil formentligt komme til at ligge omkring 100 dollars.

Danske udviklere til Windows Phone 7 vil få mulighed for at få udbetalt penge for applikationer, som bliver solgt via de internationale markedspladser i kroner. Fraværet af en dansk markedsplads kan imidlertid betyde, at der gælder andre regler for, hvilke applikationer der bliver godkendt.

»For eksempel er der forskel på humor og satire. Perkerspillet ville nok være svært at lave i for eksempel USA,« siger Martin Esmann.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Pedersen

At man kun kan ligge applikationer på via deres tjeneste...

FFS MICROSOFT! Kan godt være jeg en hater overfor jer af og til (pga ting som Vista og jeres gigantiske priser) men jeg kunne i det mindste godt lide at lave mine egne applikationer - og når nu min windows mobile 6 pda er død så er det vidst slut med at have custom net applikationer liggende i lommen...
Behøves I at kopiere æblets dårlige idé?

Nu det i hvert fald afgjort... Android eller gammel Windows mobile 6 fra ebay ! :S

Jesper Louis Andersen

Du tager fejl. Man skal ganske rigtigt slå det til eksplicit, men det har som udgangspunkt ikke noget med debugging at gøre.

Forskellen på de forskellige distributionsmetoder er dog slående. Hos Apple, og sandsynligvis også Microsoft, skal Apps valideres førend de accepteres. Det gælder ikke i samme grad med Google's Android Market. Begge modeller har oplagte fordele og ulemper, så det er ikke givet at den ene model er bedre end den anden.

Rasmus Pedersen

Så på android skal du igennem googles proprietær tjeneste, (kontrol eller ej)... du skal nok ikke regne med Redmond slår din porno application ihjel.... derimod så skal du nok regne med at æble ikke tillader den slags

Per Hansen

ikke korrekt, Android Market er den letteste måde at distribuere sin app på, men der er intet der forhindrer dig i at ligge en Android App til download på en tilfældig hjemmeside, som det er muligt med windoze software.

derudover er er intet der forhindrer dig i at lave dit eget "Market" til Android. det er ikke noget Google har monopol på.

Rasmus Pedersen

> derudover er er intet der forhindrer dig i at lave
> dit eget "Market" til Android

Kan du komme med lidt guide til hvordan man smækker sådan en sammen også uden at der skal slås application debug til på mobilen... Samt hvordan det her market kan blive præinstalleret på alle android mobiler, ellers kan det jo være ligegyldigt.

Martin Seebach

Kan du komme med lidt guide til hvordan man smækker sådan en sammen også uden at der skal slås application debug til på mobilen...

Indstillingen hedder "Ukendte kilder" - "Tillad installation af programmer, der ikke stammer fra Marked". Indstillingen er tre "taps" fra hjemmeskærmen. Intet "debug" eller andet hokus-pokus.

Når det er slået til kan du bare pege på et .APK arkiv ude på det store internet, og du får applikationen på din telefon. Jeg har prøvet og det virker fint.

Samt hvordan det her market kan blive præinstalleret på alle android mobiler, ellers kan det jo være ligegyldigt.

Lad være med at være fjollet. Selvom det er lidt sværere at få det alternative market bliver det da ikke ligegyldigt, specielt ikke i en diskussion om konkurrenter hvor der ikke finden nogen måde at distribuere programmer, ud over den officielt sanktionerede.

Rasmus Pedersen

Indstillingen hedder "Ukendte kilder"

Det er netop en indstilling der typisk anvendes til quick and dirty prototyping, jeg tror dog ikke du skal regne med det er en god måde at distribuere applicationer på.

Windows phone 7 har identiske mulighed.

Kom nu med lidt dokumentation på hvordan det her "Alternative Marked" kan laves, og som kan blive præinstalleret på hardware, for ellers er det fuldstændigt ligegyldigt.

Det er ikke en Amiga 500 så du bliver nødtil at forholde dig til at average joe får sine applikationer via Googles (android) Marked.

Martin Seebach

Det kan da godt være den benyttes til det (jeg ville dog foretrække en simulator på min computer til quick&dirty prototyping), men det ændrer ikke på at den er der, at den er let tilgængelig og at den fungerer fint.

Og ikke mindst: At iPhone ikke har denne funktion overhovedet - og at det vi hører fra Microsoft tyder på at WinPhone7 heller ikke kommer til at have den.

Log ind eller Opret konto for at kommentere