Microsoft bruger 500 mio. kr. på reklamer for Nokia Lumia 900

6. januar 2012 kl. 10:281
Lanceringen af den næste Windows Phone-telefon fra Nokia skal have hele armen i USA. Microsoft har budgetteret med reklamer for over en halv milliard kroner.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Nu bliver det alvor for Microsoft og Nokia, som sammen satser på, at Windows Phone med Nokias hardware kan blive en succes.

Og mens de første to Windows-telefoner fra Nokia nu er kommet på markedet eller er lige om hjørnet, skal næste skud i bøssen, flagskibet Nokia Lumia 900, meget nødigt blive et fejlskud.

Derfor hiver Microsoft en stor pose penge frem til reklamer. Alene på det amerikanske marked skal der bruges over en halv milliard kroner på at markedsføre Lumia 900. Det skriver Betanews.com.

Markedsføringen sker i samarbejde med Nokia og teleselskabet AT&T, som vil give telefonen ’heltestatus’, hvilket betyder en markant plads i AT&T’s markedsføring og butikker. Det er første gang, at en Windows Phone-telefon får den slags promovering fra et stort amerikansk teleselskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nokia Lumia 900, der også har fået navnet Ace, bliver lanceret til marts i USA. Der er ikke kommet mange detaljer ud om telefonen, som måske bliver den første, hvor Nokia for alvor har haft mulighed for at præge Windows Phone.

De to første Nokia-telefoner med Microsofts styresystem rummede en i store træk standardudgave af Windows Phone, da Nokia var under pres for at kunne levere de første Windows-modeller hurtigst muligt.

Det tætte samarbejde mellem Microsoft og Nokia ledsages nu i øvrigt igen af rygter om et opkøb. Ifølge den russiske teleblogger Eldar Murtazin er Microsoft i gang med at købe Nokias smartphone-division. Rygterne, som Techcrunch skriver om, er dog ikke bekræftet fra anden side.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
6. januar 2012 kl. 14:09

Det samme gør Microsoft. Jeg synes medierne lægger alt for meget vægt på, hvad Eldar Murtazin siger. Det meste af det han lukker ud er løse rygter og bliver aldrig til noget.