Microsoft bringer Linux GUI-apps til Windows

Udviklere skal have mulighed for at bruge grafiske værktøjer i Windows Subsystem for Linux.

Nu skal det være muligt at bruge Linux GUI-apps på Windows 10, og det endda med GPU-hardwareacceleration. Muligheden kommer som en del af Microsofts Windows Subsystem for Linux (WSL).

Det skriver mediet The Verge.

Softwaregiganten tilføjer en fuld Linux-kerne til Windows 10 med WSL version 2 senere denne måned, og planlægger nu at understøtte Linux GUI-apps, der kører side om side med almindelige Windows-apps. Det er blandt andet udviklingsværktøjer, som Microsoft har for øje med denne nyhed.

Microsoft planlægger at give mere information om timingen for Linux GUI-app-support senere på året.

Firmaet forbedrer også Linux-filintegration i File Explorer til Windows 10.

Læs også: Microsoft tilføjer Linux-filsystem til Explorer

Brugerne haft muligheden for at få adgang til Linux-filer siden Windows 10 build 1903, men den nye tilføjelse forenkler, hvordan brugere tilgår filerne, via den venstre navigationsrude i File Explorer.

Ved at vælge et Linux-ikon i Windows' stifinder kan brugerne se alle deres installerede Linux-distributioner.

WSL 2 vil snart vil blive en del af Windows 10 version 2004, som er i gang med at blive rullet ud.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Adams

Men uanset hvormeget Microsoft propper ind af Linux ting i deres system. Så vil det vel forsat kun være Microsoft mennesker der benytter sig af dette. Jeg kan ikke forstille mig at en person/virksomhed som ingen tillid har til Microsoft, eller aldrig har haft behov for at brug et microsoft produkt, pludseligt skulle få en trang til at begynde at installere en Windows 10, for køre deres linux på normal vis. Jeg tænker kun der er ulemper med resource forbrug, mangel på gennemsigtighed af hvad der sker osv.

  • 7
  • 11
Martin Sørensen

Men uanset hvormeget Microsoft propper ind af Linux ting i deres system. Så vil det vel forsat kun være Microsoft mennesker der benytter sig af dette. Jeg kan ikke forstille mig at en person/virksomhed som ingen tillid har til Microsoft, eller aldrig har haft behov for at brug et microsoft produkt, pludseligt skulle få en trang til at begynde at installere en Windows 10, for køre deres linux på normal vis.

Nej, men det er vel heller ikke meningen? Hvis man foretrækker at køre Linux native, så er man stadig velkommen til det. Nu er vi mange som bruger både Windows og Linux i flæng da de har forskellige styrker. Selv om jeg primært benytter CLI i Linux så ser jeg frem til også at kunne køre Linuxprogrammer med GUI når jeg sidder på en Windowsmaskine uden at behøve at skulle starte en VM op.

  • 16
  • 2
Claus Gårde Henriksen

er det da endnu et flot krumspring for at undgå dualboot på PCen. Men har du bare lidt teknisk kunnen, en halv time og 30 GB ledig harddisk kan du undgå det ved at gonke 'The real Thing' ind ved siden af Windows. Det tager 30 sekunder at reboote idag og office produkterne kører fint i en browser. Og Evolution mail og kalender integrerer med Office365 og Gnome desktoppen (som om I ikke vidste det allerede, sorry). Men fedt de laver gui muligheden, så undgår man ihvertfald Virtual box og VMware. 'apt install' here we go.

  • 4
  • 2
C Frigaard

Som en sjov detalje kører jeg MS Office Word under Wine ("Wine Is Not an Emulator") på en Linux Box.

Dvs. et Windows-gui på Linux. Jeg bruger blot den danske ordbog på Word; den er jo noget bedre en den i LibreOffice, desværre.

Dog kræves der en lidt ældre Word udgave...

  • 3
  • 0
Morten Schmidt-Petersen

Det er da kun fedt det Microsoft har gang i. Jeg har længe savnet en mulighed for at køre Windows og Linux tilnærmelsesvis lige så integreret, som man kan med OS X og Windows på en Mac via VMWare Fusion. Ved at Microsoft integrerer Linux mere og mere slipper man for at skulle rode med tredjepartsprogrammer for at få den funktionalitet. Jeg glæder mig sgu!

  • 4
  • 0
Jacob Larsen

pludseligt skulle få en trang til at begynde at installere en Windows 10, for køre deres linux på normal vis.

En del virksomheder har stadig alt deres corporate stuff på Windows. Også selvom selve udviklingen foregår på Linux. Enten i en VM eller også med 2 maskiner med 1 til e-mail og admin og en anden til rigtigt arbejde. WSL 2 er lige det der mangler for at forsimple det setup.

  • 2
  • 0
Peter Valdemar Mørch

og office produkterne kører fint i en browser

Kan vi ikke få lagt dette argument i graven en gang for alle? Hvis man skal lave noget som helst seriøst, er browserversionerne af Office 365 aldeles ubrugelige. Word har feks ikke mulighed for at tracke changes når man reviewer et dokument i browseren. Og mange, mange andre features mangler helt eller virker dårligt.

  • 8
  • 1
Claus Gårde Henriksen

Kan vi ikke få lagt dette argument i graven

Nej. For mig og flere er det ganske anvendeligt. Men klart de laver unikke features i windows versionen for at binde brugerne til den synkende skude. Vel også derfor Teams er bagud/nedprioriteret. De vil gerne stadig sælge windows licenser til fimaer og andre der er afhængige.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere