Microsoft blokerer for Firefox på Windows 8 på ARM

Windows 8 til tablets kan kun køre Internet Explorer, hvis det står til Microsoft. Mozilla frygter, at Microsoft endnu engang bruger den store udbredelse af Windows til at vinde browser-krigen.

Microsoft tillader ikke andre browsere end sin egen Internet Explorer på Windows 8 til ARM processorer. Det skriver Cnet.

Læs også: Chrome og Firefox er på vej i Metro-udgave til Windows 8

Det får nu virksomheden bag open source browseren Firefox til at slå alarm.

»De forsøger at lave en ny version af deres operativsystem, som fratager brugerne valg, konkurrence og innovation,« siger Harvey Andersen som er advokat ved Mozilla og fortsætter:

»Ved at gøre Internet Explorer til den eneste browser på den platform, går man tilbage til den digitale middelalder, hvor der kun var én browser på Windows-plaformen.«

Læs også: Chrome og Firefox er på vej i Metro-udgave til Windows 8

Han henviser til 90’erne, hvor Microsoft udkonkurrerede de øvrige browsere ved at udgive Internet Explorer med Windows. Det resulterede i en lang periode med stilstand i udviklingen af internettet, fordi Microsoft ikke havde noget konkurrence. Det ændrede sig da Firefox vandt frem i begyndelsen af 00’erne.

Microsoft forsvarer blokeringen af andre browsere med, at Windows 8 til ARM ikke er Windows. Derfor er Microsoft ikke forpligtet til at åbne op for andre browsere.

Desuden stiller ARM-arkitekturen, som ofte bliver brugt i mobile enheder, nogle andre krav til udviklerne om sikkerhed og strømstyring. Krav som Microsoft kun kan efterleve, ifølge Microsoft.

De argumenter giver Harvey Andersen ikke meget for. Han mener ikke at Microsoft besidder nogen teknologi, der skulle gøre virksomheden specielt egnet til at lave bedre software til ARM.

Microsoft har tidligere sagt, at der kun vil være en håndfuld programmer, alle udgivet af Microsoft selv, som får adgang til Windows-desktoppen i ARM-versionen af Windows 8. Alle andre applikationer, og heriblandt konkurrerende browsere, vil kun kunne køre i Metro-grænsefladen, og ikke i desktop-grænsefladen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Friis Vindum

Så Microsoft mener altså at ARM stiller nogle krav til udviklerne om sikkerhed og strømstyring, som kun de er i stand til at leve op til? MS siger altså at deres konkurrenter ikke er dygtige nok. Og slutbrugerne kan åbentbart ikke selv tage beslutningen om, hvorvidt noget software er værdigt til at blive installeret på den enhed de selv har købt og ejer? MS siger altså at deres kunder ikke er kloge nok.

Well done! Så fik man lige kritiseret både kunder og konkurrenter uden skyggen af et argument!

  • 13
  • 1
Venligst Slet Min Bruger

Præcis. Der er ingen, der tvinger folk til at købe en Windows RT tablet.

Alternativt kan man jo købe en x86-tablet og så gøre præcist som man har lyst, hvis man mener det andet er et problem.

I øvrigt er det da lidt af et stråmandsargument du får fyret af der Simon. Ifølge den logik, så skulle både Apple og MS jo mene, at alle deres kunder er dumme. Det giver jo ingen mening.

  • 0
  • 12
Toke Nøttrup

Så vidt jeg ved er Mozilla (eller fork?) på vej med en Metro udgave af Firefox, som jeg går ud fra kører på ARM. Så der er vel "kun" tale om at de ikke tillader FF på desktoppen, hvilket man sandsynligvis sjældent vil benytte alligevel på Windows RT. (Da alle 3rd party programmer til Windows RT er Metro apps, så man ikke benytter desktoppen til andet en Task Manager mv.)

  • 0
  • 0
Isak Gjedbo

Windows 8 til ARM officielt kaldet "Windows RT" er ikke et af deres Windows operativsystemer og er derfor ikke under nogle krav fra EU? Systemet bliver markedsført under trademarket "Windows", har samme brugergrænseflade som deres x86/x64 systemer, bliver reklameret for i samme sætninger etc., men er IKKE et Windows OS? Den slipper de ikke afsted med! De skal nok blive fortalt at de kan stoppe salget af enheden i EU eller implementere en tåbelig dialog, der beder folk vælge deres egen browser.

Jeg syntes ikke det er problematisk at deres operativsystemer kommer med deres egen software (Internet Explorer) installeret i forvejen, men den er helt galt når man begynder at blokere for sine konkurrenter i et marked ved at udnytte sin dominans i et andet marked. Jeg tror sagtens at enhver indstands med magt/ansvar på konkurrence-styring kan gennemskue dette træk, men om de kan forklare Microsoft hvad "fair play" betyder er stadig i det uvisse.

Edit: "De skal nok blive fortalt at de kan stoppe salget af enheden i EU eller implementere en tåbelig dialog, der beder folk vælge deres egen browser." var ment sarkastiskt.
For mig at se er problematikken egentlig "kun" at et produkt bliver markedsført under et brand, men ikke er forpligtet til at overholde de krav, der er til de andre produkter under det brand. Derfor min titel "Windows er ikke det samme som Windows?" Hvis de havde valgt at markedsføre "Windows RT" som fx "Tiles RT" havde de ikke forsøgt at promovere deres produkt ved at brande det med noget vi kender. Dermed ville det blot blive et tablet-OS, (et marked de ingen dominans har i) og derfor ville de kunne starte på en frisk når det kommer til forpligtelser, de har i forbehold til vedtagelser om deres anden, klart særskilte brand.

  • 7
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Mozilla og de andre kan sagtens lave en browser og udgive den i Microsoft Store. Disse vil formodentlig være lettere handicappede ifht. IE, men det ændrer ikke på, at de sagtens kan lave en fungerende browser.


Men det er vel også et principielt problem?

Jeg synes at jeg kan huske noget om, at det var JIT-ing eller noget lignende, som ikke tillades i METRO - sikkert pga manglende adgang til legacy interfaces.

  • 2
  • 0
Venligst Slet Min Bruger

Men det er vel også et principielt problem?

Både og. Det er da træls for Mozilla (som vil blive hårdest ramt, tænker jeg). Apple og Google overlever nok, da de har deres egne platforme.

Hvorvidt det er en overtrædelse af diverse lovgivninger skal jeg ikke gøre mig klog på. Det ved jeg ikke nok om EU-lovgivning til at kunne udtale mig om.

  • 0
  • 2
Jesper Kristensen

Mozilla er ved at lave Firefox til Metro, men det er kun til x86 (+64) maskiner. Den kan ikke køre på en ARM Metro. Browseren får lov integrere med Metro, selvom det er en traditionel desktop-applikation. Men på ARM har man så vidt jeg har forstået slet ikke adgang til desktop-udgaven af Windows.

Jeg kan ikke se noget problem i at MS begrænser ARM Metro til IE. Situationen er en helt anden end den MS blev dømt for på desktoppen. For det første var browseren den gang ikke en lige så integreret del af styresystemet. For det andet havde Windows et monopol på desktop-styresystemer. Windows har langt fra et monopol på Tablet-styresystemer i dag, og det vil undre mig hvis de får det inden for den næste korte tid.

Nogle har nævnt at Apple laver samme nummer, men de er ikke de eneste:

Windows RT fra Microsoft kan kun køre Internet Explorer
iOS fra Apple kan kun køre Safari
Chrome OS fra Google kan kun køre Chrome
B2G fra Mozilla kan kun køre Firefox

  • 3
  • 2
Simon Friis Vindum

Hej Thomas. Nu brugte jeg ikke ordet dumme. Man er det ikke det, der reelt er tilfældet? Hvis man ovenfra vil bestemme hvad brugerne må og ikke må installere på deres egen enhed, er det vel fordi, at man mener, at de ikke er i stand til selv at tage den beslutning? Jeg kan ikke se hvordan, at det er et stråmandsargument?

  • 0
  • 0
Per Sikker Hansen

Udover den uheldige ordstilling er det citat interessant, tusind gange mere interessant end hvorvidt Firefox er ude i kulden eller ej, fordi det insinuerer at Microsoft åbenbart slet ikke regner med at understøtte tredjepartsapps -- det er jo ifølge dette kun Microsofts egne udviklere der kan leve op til kvalitetskravene for Metro apps.

Held og lykke med at få solgt så meget som en eneste Windows 8 tablet med en tom appstore. Og held og lykke med EU-bøderne hvis I trækker jeres absurde ovenstående påstand tilbage og dermed ikke længere har nogen fornuftig forklaring på hvorfor andre browsere ikke er velkomne.

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere