Microsoft begynder udrulning af Windows 11

Illustration: Skærmdump/Version2
Microsofts nye styresystem gør sin entre i dag.

I dag starter udrulningen af seneste udgave af Microsofts styresystem, Windows 11. Det har Microsoft tidligere meddelt. Også fra og med i dag vil forbrugere kunne købe pc'er med Windows 11 installeret på forhånd.

Ifølge Zdnet vil pc'er, som Microsoft vurderer bedst vil kunne håndtere det nye system stå først i udrulningen.

Men mange nyere pc'er vil ikke opfylde kravene til hardware. Det drejer sig om krav til sikker hardware, et minimum for hukommelse på fire gigabyte og en lang række cpu'er, som er dømt for dårligt ydende til det nye system.

Det er dog muligt at installere Windows 11 på visse systemer, der ikke opfølger kravene, ved hjælp af en ISO-fil. Men ifølge mediet The Verge vil Microsoft ikke love at understøtte denne slags installationer med opdateringer, heller ikke sikkerhedsopdateringer og andre systemkritiske opdateringer.

Ved hjælp af værktøjet PC Health Check fra Microsoft, kan man tjekke om ens pc opfylder kravene til Windows 11.

Blandt nyhederne i Windows 11 er ændringer i brugerfladen og forbedrede muligheder for gaming.

Læs også: Windows 11 er landet: Her er nyhederne

Understøttelsen af Windows 10 vil foresætte frem til oktober 2025.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (28)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Kim Domino Evers

Nu er jeg ikke hardware super nørd, men jeg forstår ikke MS fravalg af visse CPU'er?!

Intel Atom x6200FE = GO! Intel Core i5 4570 = NO GO!

Jeg vil da til hver en tid sætte min penge på en i(et eller andet) end en Atom CPU...

Er der nogen der kan forklarer mig det? Er det bare et smart trick for at sælge nye computere med Windows 11?

  • 7
  • 0
#4 Kim Domino Evers
2 Jeg tænkte nøjagtigt det samme. Microsoft har i mange år brøstet sig med af, at deres software var meget kompatibelt og kunne kører på alle platforme, og nu skal folk skippe alt deres hardware for at få sikkerheds opdateringer efter Windows 10 lukker og slukker. Det kommer da til at give en masse miljøaffald, slut med Refurbished IT, da det ikke kan kører Windows 11 osv.

Det er da idioti!

  • 14
  • 1
#5 Christian Nobel

Det er da idioti!

Eller også er det en ufrivillig løftestang til Linux - det ville man så kun kunne glæde sig over.

Ud over det, så virker det helt grotesk på mig at MS siger at af sikkerhedsårsager er det nødvendigt med TPM halløjet - lur mig om ikke der stadigvæk vil være lige så mange malware angreb, og hvad har vi, mod W11, som ellers er normen.

  • 5
  • 0
#7 Kristian J.

Det er endda kun en software baseret begrænsning, hvis jeg husker korrekt. Jeg mener man kan (eller i hvert fald i Beta'en) kunne erstatte en fil i installeren som kontrollerer kompatibilitet med den fra Win 10 installeren, og så derefter installere Win 11 uden problemer på PC'er med hardware der ikke er 'officielt' supporteret.

  • 0
  • 0
#8 Lasse Mølgaard

Jeg vil da til hver en tid sætte min penge på en i(et eller andet) end en Atom CPU...

Jeg er helt enig.

Har en computer med en i7-2700K, som kører i bedste velgående.

Bevares: Den har kun 4 kerner og kan køre 8 tråde, men med 3.5 Ghz kan den spille næsten lige op med en i3-10100, når vi måle på kerner, tråde og Ghz.

Forskellen er blot i3-10100 kan bruges med Windows 11.

  • 6
  • 0
#10 Jakob Dahl

lur mig om ikke der stadigvæk vil være lige så mange malware angreb, og hvad har vi, mod W11, som ellers er normen

Malware er big business og der kommer angreb til de platforme der er tilpas udbredte til at det kan betale sig. Det er Windows, mac er kommet så godt med at at kommer der, og hvis der kommer nok Linux installationer på desktops vil de også blive ramt

  • 2
  • 2
#12 Thorbjørn Anker Hansen

Har en computer med en i7-2700K, som kører i bedste velgående.

Bevares: Den har kun 4 kerner og kan køre 8 tråde, men med 3.5 Ghz kan den spille næsten lige op med en i3-10100, når vi måle på kerner, tråde og Ghz.

Forskellen er blot i3-10100 kan bruges med Windows 11.

Har en I7 4790K - også glimrende til langt de fleste spil.... hvis jeg da kunne få fat i et grafikkort - haha. Klare mig dog fint med 7 år gammelt 980 TI, som dog bruger lidt mere strøm... men så meget spiller jeg heller ikke. Har ikke prøvet endnu... men mener vi er oppe omkring 70% dækning af de fleste populære spil i Steam under Linux. Umiddelbart har vi dog 4 år endnu med windows 10: https://www.theverge.com/2021/6/14/22533018/microsoft-windows-10-end-sup...

  • 0
  • 0
#15 Lasse Mølgaard

Det kommer til at gavne Linux folket; der får adgang til et overflod af billigt hardware der stadig fungere godt efter nutiden standard :-)

Præcist.

Min i7-2700K kan løbe i cirkler omkring en Raspberry 4 og den bette boks kan ellers godt få noget arbejde fra hånden.

Dog vil jeg stadigvæk bruge Raspberry 4, hvis jeg skal lave hobbyprojekter.

Om ikke andet end, at der er ikke ubetydelig forskel på elregningen, når den kører 24/7.

  • 0
  • 0
#16 Allan S. K. Frederiksen

Jeg har tidligere posted dette svar i en debat[1]:

Det er et spørgsmål om der er MBEC (Mode Based Execution Control) understøttelse indbygget i chippen. I følge ThioJoe kan det betyde et preformance fald på 40% i forbindelse med en ny sikkerheds feature for Memory Integrety Checks.

Windows 11 Compatibility: The Final Twist (Not Good) - Don't Install Windows 11 on Old Hardware https://www.youtube.com/watch?v=NF6lu6IzIo8&t=238s

Man kan altså godt køre Win 11, men man skal altså sikre at de nye sikkerhedsfeatures er slået fra.

Det der kan undre er at MS ikke blot har indbygget et check, så de features som ikke er hardware understøttet automatisk er slået fra eller endog helt disabled. De kan jo også ret nemt med samme hardware-liste, styre hvilke updates der bliver installeret.

[1] https://www.version2.dk/artikel/tjek-din-pc-kan-koere-windows-11-1093355

  • 2
  • 0
#17 Michael Cederberg

De fleste laptops holder 3-4 år før de er slidt op af blæsere der er fyldt med støv, connectors der ikke fungerer optimalt eller skærme der er "lidt" i stykker. Måske er det bare almindeligt slid, måske har de været tabt. Desktop computere købes i dag kun af gamere og efter 3-4 år kan de heller ikke følge med.

Det kan således ikke undre at Microsoft ikke har tænkt sig at supportere gamle CPU'er. Læg så oveni at de fleste private brugere (bortset fra gamere) i dag blot bruger deres browser og intet andet. Virksomhedskunder det samme + office pakken. De vil blot have en computer de kan sætte strøm på uden nogensinde at bekymre sig om opdateringer, sikkerhed, antivirus, access control. Dette skal enten håndteres af virksomheden eller Microsoft.

Derfor vil Windows ende med at ligne iOS mere end et traditionelt OS. En lukket verden hvor hardware leverandøren bestemmer levetiden på maskinen ved at lukket for opdateringer efter X år.

Jeg har rodet med "IBM Compatible" computere siden PC-DOS 2.10. Jeg er ked af ovenstående udvikling men jeg kan godt se ideen. Jeg har selv foreslået ChromeOS til alle "ikke power brugere" i familien fordi det er det nemmeste for alle.

Der er alt for mange der forventer at Microsoft vil holde deres 10 år gamle PC i live selvom alt hvad de har betalt til Microsoft er en OEM licens til 99 kr. plus moms. Det kan naturligvis ikke hænge sammen i længden.

  • 0
  • 6
#18 mikkel Holm

Der er alt for mange der forventer at Microsoft vil holde deres 10 år gamle PC i live selvom alt hvad de har betalt til Microsoft er en OEM licens til 99 kr. plus moms. Det kan naturligvis ikke hænge sammen i længden.

Er det ikke tankevækkende at Linux kan holde din PC i live +10 år, og endda ganske gratis? :)

Det er endnu mere tankevækkende, at den samme Powershell kommando for reverse shell via Metaploit virker i både Windows 10 og Windows 11. Så mange nye sikkerhedsfeatures, men formår ikke at stoppe en bagdør, skabt via et par linjer kode med Microsoft eget værktøj Powershell. ;)

  • 3
  • 1
#19 Torben Mogensen Blogger

De fleste laptops holder 3-4 år

Mine seneste fire laptops har holdt mindst fem år (den første blev anskaffet i 1999 og den seneste blev pensioneret i december 2020). Den ene af dem har min far fået, og den fungerer stadig 10 år efter anskaffelse (omend den er lidt langsom i forhold til nye bærbare). De er af mærkerne Toshiba, Fujitsu, Lenovo og Asus. De virkede alle, da de blev pensionerede, men jeg havde behov for mere RAM og regnekraft.

Før de fire laptops har jeg haft to stationære computere, købt i hhv. 1981 og 1988, så de har også holdt betydeligt længere end 3-4 år.

  • 7
  • 0
#20 Michael Cederberg

Er det ikke tankevækkende at Linux kan holde din PC i live +10 år, og endda ganske gratis? :)

Nu kører jeg både Windows, Linux og FreeBSD devices hjemme (flest Linux) og jeg ved af erfaring at arbejdet med at holde Linux maskiner kørende er betydeligt mere krævende end hvad man kan forvente af fru Olsen. Her for en måned siden skulle jeg opdatere et par Raspberry Pi's fra buster til bullseye. Der dukkede en fejl op som ikke var fanget i testen på trods af den lange test periode og som jeg ikke ville forvente at almindelige mennesker kunne fikse.

Så kom igen når du har noget der kan sammenlignes.

PS: Selv med Linux render du stadigvæk ind i at Intels Management Extensions og AMD's PSP holder op med at blive opdateret efter nogle år. Og så er din maskine udsat ...

Mine seneste fire laptops har holdt mindst fem år (den første blev anskaffet i 1999 og den seneste blev pensioneret i december 2020).

Mennesker er forskellige og vi passer forskelligt på vores ting. Min erfaring er at der er forskel på kabinetter i laptops og derudover er handler det primært om hvordan man behandler den. Min seneste Dell laptop er også lige fyldt 5 år og dens efterfølger er bestilt. Primært fordi en monteringsmøtrik på motherboardet til GPU cooleren gik i stykker da jeg skiftede keyboard og rensede den for et år siden. Så GPU'en laver hurtigt thermal throttling. Der er mange måder laptops kan dø på.

  • 2
  • 2
#21 Anne-Marie Krogsbøll

jeg ved af erfaring at arbejdet med at holde Linux maskiner kørende er betydeligt mere krævende end hvad man kan forvente af fru Olsen.

Det må jeg desværre - uanset hvor nødigt jeg vil - erklære mig enig i (selv om jeg ikke hedder Olsen). Jeg elsker at bruge Linux - så længe det kører, og det gør det langt hen ad vejen, hvis man ikke forsøger sig med alt for avancerede tiltag, og man i øvrigt er lykkedes med at finde en kombatibel maskine. Det er også lykkedes mig at fejlrette og redde ulykker på Linux i et vist omfang. Men der skal ikke meget til, så kræver det mange timers selvstudier og fejlslagne forsøg at redde situationen, og det er ens aktuelle livssituation ikke altid til.

Det er meget, meget trist, for Linux føles ikke som den konstante privatlivsvoldtægt, som Windows og Windows-følgeprogrammer opleves som. Så længe Linux kører, føles det som ens ven - det gør Windows ikke - Windows vil bestemme over relationen. Prisen for, at det oftest virker, er høj: Oplevelsen af kronisk overgreb.

Så det er i et eller andet omfang pest eller kolera...

  • 7
  • 1
#22 Christian Nobel

jeg ved af erfaring at arbejdet med at holde Linux maskiner kørende er betydeligt mere krævende end hvad man kan forvente af fru Olsen.

Ja, og jeg har en kunde hvor en W10 gik totalt i baglås, pga en fejl i et skærmkort - og ingen indikationer af hvad der gik galt.

Nødvendigt at installere en helt frisk W10 - samlet kostede det mig nok 2-5 gange så lang tid som det ville have gjort med en linux.

Og mht. levetid: min daglige arbejdshest er en Lenovo T-61 - produceret i juni måned 2008.

Bevares, den har fået nyt batteri og en SSD, men ellers kører den upåklageligt.

  • 6
  • 0
#23 mikkel Holm

jeg ved af erfaring at arbejdet med at holde Linux maskiner kørende er betydeligt mere krævende end hvad man kan forvente af fru Olsen.

Jeg vil omvendt sige at Linux er mindre krævende for fru Olsen. Specielt når Windows 11 laver så stor ændring i workflow, at fru Olsen nu skal lære en ny måde at tilgå systemet på - "tablet mode". Startmenu kun i bunden, ingen titler på åbne programmer, inkonsistens i UI, settings er en katastrofe af muligheder osv. Ved Linux skal hun lære det en gang. Kommer der ændringer, kan du altid gå tilbage til det oprindelige :)

  • 4
  • 1
#24 Ditlev Petersen

Så er jeg glad for, at jeg ikke er gennemsnitlig. Min forrige maskine holdt i 8-9 år (den er nu på vej til Den Gamle By), min nuværende er købt brugt. Og så har jeg to bærbare, som også er ret bedagede (har fået nyt batteri og disk begge to). Min arbejds-pc kender jeg ikke alderen på.

Et eller andet sted er det rædsomt, hvis levetiden ligger på 4 år i snit, når man tænker på, hvor mange ressourcer, der er lagt i produktionen, og på hvor megen forurening den har medført.

  • 7
  • 0
#25 Thorbjørn Anker Hansen

Jeg har hjulpet flere over 60 år, med at tage deres gamle maskine og installere en SSD og derefter Linux. Det fungere glimrende og de skal sådan set bare huske at opdatere systemet en gang i mellem - hvilket jo blot er det lille skjold nede i højre hjørne og deres kode. Windows er hele tiden på stikkerne med en eller anden irriterende pop-up menu der gør opmærksom på et eller andet forholdsvis irrellevant.

Og når det kommer til stykket, så har de fleste blot brug for at surfe lidt på nettet og tjekke mail og skrive et brev og lignende - hvilket absolut er ekstremt let i f.eks Linux Mint.

  • 3
  • 1
#26 Søren Steinmetz

Det er så her man næsten ikke tør nævne, at ens primære kontormaskine i forrige måned holdte sin 14 års fødselsdag og still going strong.

Bevares, den er opgraderet i RAM, hdd er skiftet til en ssd og Win7 til Win10, men den kører fint. (gaming foregår så på en nyere maskine ;) )

Om min gaming overtager rollen som kontor er nok ret sikkert, når den gamle skal på pension, men næppe med win-osx klonen så hellere droppe de spil der ikke virker under Linux.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere