Opdateret tirsdag kl. 10:46.
Siden kl. 04:39 UTC - eller 05:39 i morges dansk tid - har en del brugere i Europa og Asien oplevet problemer med at logge ind på Microsoft Azure-ressourcer, såsom Azure Active Directory, Devops og Office 365, fordi der er problemer med selskabets Multi-Factor Authentication.
Microsoft Azure har bekræftet det store nedbrud på deres driftsstatus og desuden fremgår det af Office 365-statussiden.
Selskabet oplyser også om hændelsen på Twitter.
We're investigating reports that users are unable to sign in to Microsoft 365 services using Multi-Factor Authentication. Admins, please see MO165510 on the Service Health Dashboard for more information.
— Microsoft 365 Status (@MSFT365Status) 19. november 2018
Konsekvensen er efter alt at dømme, at tusindvis af ansatte, der arbejder på cloudbaserede Microsoftløsninger, ikke har adgang til deres programmer. Alene i Danmark er der hundredtusindvis af Office 365-brugere.
Se kort og anmeldte Office 365-udfald fra britiske downdetector her.
Selv om Microsoft alene angiver Europa og Asien for nedbruddet melder brugere på reddit også om nedbrud i Australien og på den amerikanske østkyst.
Microsoft kan ikke oplyses, hvor mange danske brugere der er ramt:
»Vi kender ikke de nøjagtige danske tal, men vi arbejder på at få løst problemet hurtigst muligt,« skriver pressechef Oliver William Gunner, Microsoft Danmark, i en mail til Version2.
En tysk bruger fortæller på Twitter om kunder med flere tusind ansatte, som mandag morgen ikke kan arbejde på grund af udfaldet i Azure MFA.
#Azure MFA down since hours. Can't do anything, two customers with over 2,000 users both currently not able to work. ??? pic.twitter.com/pezyHCTjGD
— Johannes Müller (@HeffernanJunior) 19. november 2018
Teknikere er ifølge Microsoft i gang med at vurdere, om konsekvenser af fejlen kan afbødes ved isolere den til de ramte datacentre. Desuden vil mobilisere yderligere mandskab til fejlfindingen.
Ifølge en opdateret status forsøger Microsoft at reducere antallet af forespørsler i et forsøg på at lette presset på systemet.
Desuden indsamler man opdaterede data for at understøtte undersøgelsene, og »vi fortsætter med at se på alternativer med henblik på at flytte tjenester. Dem som er berørt er specifikt kunder i Europa, Mellemøsten og Afrika, og Asia Stillehavs-regionene,« lyder det.
Noter gerne i debatten, hvis du er ramt af nedbruddet.
Microsoft bekræftede over for mediet The Register , at omkring kl. 21:30 UTC lykkedes det at få Azure til at køre som normalt igen.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.