Microsoft-ansat fyret efter Twitter-anmeldelse af ny Nokia-telefon

En chef hos Microsoft skrev et par Twitter-beskeder om den kommende Nokia-telefon med Windows Phone 7, uden at give den topkarakter. Nu er han fyret.

Hvordan sammenhængen er mellem de to hændelser, ved kun Microsoft. Men kort efter Joe Marini fra Microsoft havde fortalt hele verden sin mening om den første Nokia-model med Windows Phone 7, fik han sparket.

Det skriver The Register, som også spekulerer i, om han kunne have undgået fyresedlen, hvis han havde skrevet en mere begejstret anmeldelse af telefonen. Som chef for mobilbrowser-udviklingen hos Microsoft var han en del af Windows Phone 7-holdet.

I en Twitter-besked den 7. september skrev han om telefonen, at den burde have en større skærm, men at den var den lækreste Nokia-telefon, han nogensinde havde set. Samlet gav han den karakteren 8 ud af 10.

Men uanset hvad hans vurdering af telefonen er, har han måske forbrudt sig mod Microsofts strenge politik om, hvad man må dele af oplysninger på sociale medier. Firmaet er kendt for at stille strenge krav på det felt, og senest blev journalister, som ville høre om Windows Server 8 inden den officielle præsentation, placeret i lokaler, hvor der ingen internetforbindelse var.

Nokia og Microsoft arbejder sammen om at præsentere en Nokia-telefon med Windows Phone 7 inden jul. For begge firmaer står der meget på spil. Windows Phone 7 har trods pæne ord fra anmelderne – og fra Dilberts skaber Scott Adams – endnu ikke opnået nogen særlig markedsandel. Samtidigt har Nokia satset hele butikken på, at et skifte til Microsofts platform vil kunne redde firmaets smartphonesalg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Venligst Slet Min Bruger

Er det ikke ren spekulation?

Hverken MS eller Marini har udtalt sig om, hvorfor han ikke længere arbejder der. Det er selvfølgelig sjovt at komme med konspirationsteorier, men burde version2 ikke holde sig til facts?

Nå, nok om det - hvis vi antager, at historien er korrekt, så er det vel ok, hvis han har overtrådt deres regler, uanset hvilken stilling han ellers har.

  • 5
  • 8
Peter Lind

Er det ikke ren spekulation?

Seriøst, har du læst artiklen? Første linie lyder:

Hvordan sammenhængen er mellem de to hændelser, ved kun Microsoft.

Det er svært at påpege mere tydeligt at de facts de forholder sig til er at han ikke længere arbejder der og at han kort tid før det tweetede - og at de ikke ved noget om hvorvidt der er en sammenhæng. Kort derefter formår de det dog, da der pointeres at The Reg netop spekulerer i en mulig sammenhæng.

  • 10
  • 1
Peter Lind

Det var lige præcist min pointe. Det er måske mest overskriften, der er hen i hegnet, og ville passe bedre på eb.dk.

Her en af dagene ville det være meget cool hvis folk indså at overskrifter er mini-opsummeringer med det ekstra formål at vække folks interesse.

JA, den er sat på spidsen, JA, de går længere i overskriften end artiklen kan argumentere, og JA, det er journalistik. Det er netop derfor man læser artiklen i stedet for bare at læse overskriften. Så kan vi ikke nok slippe for alle de [indsæt negativt adjektiv] kommentarer om overskrifter?

  • 7
  • 2
Venligst Slet Min Bruger

Det er vel svært at argumentere imod at han først skrev sin tweet. Og derefter blev fyret.

I så fald kunne overskriften jo ligeså godt være "Microsoft-ansat fyret efter toiletbesøg". Det er ligeså korrekt i så fald.

Peter:

Jeg har skam læst artiklen - det er bare ærgeligt, at version2 synes det er nødvendigt at falde til EB-niveau for at trække folk til. Artiklerne og debatten burde være længe rigeligt til det formål.

  • 4
  • 6
Anders Rosendal
  • 0
  • 1
Anders Rosendal

Du misser pointen. Artiklens spekulation har præcis ligeså meget kvalitet som min ovenstående spekulation.

Det er jeg uenig i. Din kommentar var 100% ligegyldig. Derimod kan der godt være noget om at han blev (til dels) fyret pga. sin telefon anmeldelse.

Eller: Jeg personligt synes artikel var interessant. Jeg synes din kommentar var ligegyldig. Så for mig personligt, så var artiklen meget bedre end dit eksempel.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere