Microsoft annoncerer Office-apps til iPad

De har afholdt sig fra det længe for at stække konkurrenten, men nu går den ikke længere: Microsoft udgiver som en del af Office 365-pakken Word, Excel og PowerPoint til iPad.

52 dage i sit nye job skulle der gå, før Microsofts nyligt ansatte administerende direktør, Satya Nadella, lavede sin første offentlige optræden, og her gjorde han sit til at blive bemærket.

Nadella offentliggjorde nemlig, at Microsoft arbejder på en Office-pakke med Word, Excel og PowerPoint til iPad.

Hvor Microsoft har måttet se konkurrenter tage bestik af situationen ved, at Microsoft ikke har været til stede med Office-apps til iPad, gjorde Satya Nadella ifølge Businessweek sit bedste for at lave en opsigtsvækkende præsentation. Blandt andet annoncerede han features som et specialdesignet nummerisk keyboard til Excel og en slags laserpointer til PowerPoint.

Microsoft har valgt at gøre programmerne tilgængelige i to versioner. Dels en gratis app, der gør det muligt at læse og se dokumenter, regneark og præsentationer, mens man for selv at producere produkterne på iPad’en vil blive tvunget til at investere i Office 365, hvilket for den individuelle bruger koster 99 amerikanske dollars om året, ca. 540 kr.

Hvor det førhen har været et forsøg på at stække konkurrerende styresystemer til tablets ved ikke at udgive Office-apps, sikrer det i det mindste Microsoft mod, at de ikke skal splitte salgsprisen med Apple, eftersom den betalte pakke ikke bliver en del af Apple Store, men en del af 365-pakken.

Businessweek citerer en it-analytiker, Michael Silver fra firmaet Gartner, der mener, at annonceringen vidner om, at når en virksomhed når Microsofts størrelse, vil man arbejde på mange felter, der i nogle tilfælde vil ende med at modarbejde hinanden. Netop åbningen for Apple og iOS kan få en negativ effekt på Windows.

»Det er en balancekunst. De har deres store Office-forretning, og hvis de formår at drive den godt på andre platforme, vil det være skadeligt for deres Windows-forretning,« siger han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Deleted User

Citat: "Nadella offentliggjorde nemlig, at Microsoft arbejder på en office-pakke med Word, Excel og PowerPoint til iPad."

Den er jeg ikke helt med på: "arbjeder på" - det lyder som om de ikke erhelt færdige, og at der snart sker noget. Annoncerede han ikke snarere at Office nu er tilgængelig i App Store?

Her er fx. link til Word: https://itunes.apple.com/dk/app/id586447913?mt=8

Og via in app-køb koster et år 749 kr.

  • 4
  • 0
#2 Claus Jacobsen

Teknisk set arbejder de vel ikke længere? (må være en tyrkfejl fra skribentens side) - De er jo alle frigivet til download. I samme ombæring kom der også lige en opdatering til one-note med nyt design så det ligner de andre versioner.

  • 1
  • 0
#3 Deleted User

Lige en ting mere: "...sikrer det i det mindste Microsoft mod, at de ikke skal splitte salgsprisen med Apple, eftersom den betalte pakke ikke bliver en del af Apple Store, men en del af 365-pakken."

Igen er det decideret forkert. Man kan købe adgang via in app-køb i App Store, så jo, den betalte pakke bliver en del af App Store.

Og en mindre ting: "App Store" ikke "Apple Store".

Og lige som alle andre betaler MS 30% til Apple: http://recode.net/2014/03/27/microsoft-is-selling-office-365-within-ipad...

Beklager, at jeg er nødt itl at lege skolelærer, men det er irriterende når artikler indeholder så mange faktuelle fejl at det komplet ændrer billedet af, hvordan tingene hænger sammen.

  • 5
  • 0
#4 Claus Jacobsen

OG ud over det så er priserne heller ikke helt korrekte. Man vil nemlig også kunne bruge den "nye" 365-licens: Personal til det. Med andre ord vil det kunne fås endnu billigere.

OG så er udgaven til Iphone i øvrigt blevet gjort HELT gratis. Både til læs og skriv i alle 3 applikationer (hvor det så bare er en samlet platform og ikke 3 selvstændige på iphone)

  • 1
  • 0
#7 Per Erik Rønne

MS Office findes også i en Akademisk version til studerende og lærere, og til 699 kroner for fire år, med mulighed for installation på op til to Mac'er eller PCere + det nødvendige antal iPads og iPhones. Personligt vil jeg dog vente med en sådan, indtil der foreligger en opdatering til MS Office for Mac; jeg har jo i forvejen licens til Word, Excel og PowerPoint.

Det være sagt synes jeg at der mangler en central app i iPad-suiten: Outlook med mails, kalender, tasks, noter og hvad der ellers ligger i det.

  • 1
  • 0
#8 Frithiof Andreas Jensen

»Det er en balancekunst. De har deres store Office-forretning, og hvis de formår at drive den godt på andre platforme, vil det være skadeligt for deres Windows-forretning,« siger han.

MS vil ikke "skade Windows" så de plonker det potentielt skadelige produkt over på Office 365 - som ingen formodentligt frivilligt vil köbe (Med Office 365 skal man efterhånden väre lige så omhyggelig på MS-site som på Ryanair's med ikke at klikke på noget forkert)!

Der er desvärre ingen andre en MS som er interesseret i Windows. Man köber en computer med Windows for at köre noget Software, ikke for at köre Windows ;-)

  • 2
  • 3
#10 Carsten Olsen

Martin og Claus: Jeg syntes i er 1980-agtige. I 2014 er software noget der arbejdes kontinuerligt på, et program er aldrig færdigt. Selvfølgelig kommer der andre "toner" fra en CEO der er indsat i 2014, end der kommer fra en der stadig tror det er 1980 (Ballmer). Som jeg ser det er det kun "browseren" der "sælges" i App Store. Til 0kr og 30% af 0kr = 0kr. Ballmers model hvor en software er færdig-udviklet og kunden skal betale forfra for "den nye 2014 model" er alt for 80er agtig.

  • 0
  • 1
#11 Claus Jacobsen

øhhh Carsten - præcist hvad skal den kommentar til for? - Vi snakker om faktuelle ting. Du kan jo kravle ind i app-store og kigge istedet for at tro. Office til Iphone ER 100% gratis. - Til Ipad kan der læses filer. (både word,excel,powerpoint) og ja - skal man rette i/oprette dem, så kræves der et 365 abo. Men som vi skriver, så er det ligegyldigt hvilket abo der kræves. Så det er alt mellem et academic abo til et abo hvor der kan være op til 5 enheder i husstanden koblet på abo. (OG apple får så en bid af kagen her. - du skal være velkommen til at prøve den der fancy søgetjeneste. Google.dk, bing.com eller en helt tredje og se hvad der ellers bliver skrevet om det rundt om på nettet.

Der er absolut ingen af os der snakker om færdigudviklede produkter eller noget som helst andet, som du kommenterer på. Så hold venligst dit 80'er for dig selv.

  • 1
  • 0
#12 Claus Jacobsen

PS - Office til Android er ligesom til iphone blevet gjort 100% gratis, og kræver ikke et 365 abo, men de vil selvfølgelig MEGET gerne have man bruger deres Onedrive til at gemme dokumenterne på. Der er ikke mulighed for at bruge Dropbox, box eller google drive desværre.

  • 0
  • 0
#13 Carsten Olsen

Clauses kommentar:

Vi snakker om faktuelle ting. Du kan jo kravle ind i app-store og kigge istedet for at tro.

Min kommentar:

Martin og Claus: Jeg syntes i er 1980-agtige

Jeg forholder mig også til "faktuelle ting" som f.eks. at : "en software i 2014, aldrig er færdig". Det er (i det konkrete tilfælde) fakta at jeg "syntes" ,ikke at jeg "tror". For det første foretrækker jeg at "gå", ikke kravle". For det andet behøver jeg faktuelt ikke at vide noget om "App Store", for at skrive min kommentar.

  • 0
  • 0
#14 Carsten Olsen

Claus skriver:

Der er absolut ingen af os der snakker om færdigudviklede produkter eller noget som helst andet, som du kommenterer på. Så hold venligst dit 80'er for dig selv.

Martin skriver:

Den er jeg ikke helt med på: "arbjeder på" - det lyder som om de ikke erhelt færdige

For at gøre det fuldstændigt klart: Martin og Claus: Jeg syntes i er 1980-agtige. Dette er fakta.

  • 0
  • 0
#15 Claus Jacobsen

Ordene "synes"(holdning) og fakta(data fra et datasæt) er altså ikke noget der hører sammen. Men jeg gider ikke persondebatter. Du står selv til ansvar for dine udtalelser. Hvis det virkelig er det eneste du kan bidrage med, så værsgo. Måske du skulle tage en pause fra tastaturet og komme ud i den virkelige verden?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere