Microsoft afliver Clip Art - også i eksisterende officepakker

Den klassiske billede-bibliotek Clip Art bliver nu fjernet fra Office 2007 og frem. Bings billedesøgning giver bedre resultater, lyder forklaringen fra Microsoft.

Hvad der før var den bedst mulige måde at dekorere fødselsdagsinvitationen, mødeindkaldelsen eller festopslaget er nu forældet og for dårligt. Microsofts ikoniske billedgalleri Clip Art er udgået af Office-pakken.

Det skriver TechieNews.

I stedet for sorte figurer til en hver lejlighed, skal Office-brugere nu finde illustrationer gennem søgemaskinen Bing. Billedesøgningen vil så til gengæld filtrerer billeder fra, der er omfattet af copyright og kun vise filer, der deles under en Creative Commons-licens.

Microsoft forsvarer beslutningen med argumentet om, at Bings billeder er i både højere kvalitet og mere opdaterede, end Clip Art-galleriet, der har set mindre og mindre brug.

Opdateringen, der afliver Clip Art-biblioteket, bliver nu rullet ud til Office 2013, 2010 og 2007. Muligheden for at indsætte Clip Art forsvinder dermed til fordel for menupunktet ’Online Pictures’.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Rasmus Rask

Ikke at jeg tror mange vil savne clip-art, men jeg undrer mig alligevel over hvad formålet er med at fjerne en funktion i eksisterende versioner.

Jeg har svært ved at se at det skulle være til fordel for nogen eller noget, men kan sagtens forestille mig at folk vil blive irriteret, hvis Microsoft retroaktivt fjerner en funktion.

Jeg gætter på de vil gøre det via en Office-update, men vil den være optional?

  • 3
  • 0
#4 Magnus Jørgensen

Jeg har aldrig gjort brug af clipart. I alle de mange rapporter jeg har skrevet igennem studie tiden og på arbejdet, har jeg ikke en eneste gang brugt det.

Men det er da lidt mystisk at de vil fjerne det retroaktivt. Hvad skal det gøre godt for?

  • 1
  • 0
#7 Martin Nyhjem

I princippet fjerner de ikke muligheden, de "opgraderer" den blot til et online bibliotek basseret på bing image search.. Men det virker lidt fjollet ikke at beholde de gamle billeder, for det er trods alt ikke alle som er online altid når de bruger Word.. :)

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere