Microsoft æder milliard-bøde uden brok

11. marts 2013 kl. 13:567
Microsoft har ikke planer om at anke den bøde, firmaet er blevet idømt for at glemme det såkaldte browser-menukort.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Europakommissionen har idømt Microsoft en bøde på 561 millioner euro, eller hvad der svarer til lige under 4,2 milliarder danske kroner. Bøden blev udstedt, fordi Microsoft ikke tilbød deres brugere en nem måde at vælge deres foretrukne browser på, sådan som EU-kommissionen pålagde virksomheden i 2009. Det skriver Techcrunch.

Microsoft har nu besluttet sig for ikke at anke dommen, men er til gengæld kommet med en uforbeholden undskyldning for den ”tekniske fejl”, der udløste problemet, der ifølge Europakommissionen berørte omkring 15 millioner borgere i EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Problemet var til stede mellem februar 2011 og juli 2012, hvor Windowscomputere med Windows 7 havde Internet Explorer som standardbrowser uden en simpel måde at fravælge den.

Dette er nye toner fra firmaet, der tidligere har haft anket afgørelser fra Europakommissionen angående monopolmisbrug. Dog tabte Microsoft en ankesag i juni 2012, og det kan have haft indflydelse på firmaets beslutning om at betale bøden uden brok.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
11. december 2013 kl. 14:40

Gælder browservalget kun Windows 7?

Jeg har lige købt en computer med Windows 8 og der var ikke skyggen af browservalg.

Og så mener Lenovo Solution center at jeg kun har 1 års garanti på hardware, men der bliver de nok klogere.

Det er mest af akademisk interesse for der går ikke mange spiltsekunder før der ryger en Linux på :-)

6
Indsendt af Peter Binderup (ikke efterprøvet) den ons, 12/11/2013 - 14:51

Og så mener Lenovo Solution center at jeg kun har 1 års garanti på hardware, men der bliver de nok klogere.

Så du mener at en garanti er en forringelse af produktet? Du er ikke sikret en garanti ifølge købeloven - derimod er du sikret en reklamationsret på 2 år (http://cl.ly/120X2T2i0O1f link til forbrug.dk - kommentarfeltet her æder noget af linket derfor et kortlink)

At give en garanti er frivilligt, men når den gives af en forhandler så fanger bordet. Så når Lenovo giver 1 års garanti så er det faktisk en forbedring af det du er stillet i "garanti" overfor købeloven

7
11. december 2013 kl. 15:37

Der er muligt at jeg har oversat 'warranty' forkert. I så fald beklager jeg meget.

Men bortset fra det, er det så stadig sådan at Windows skal vise et browsermenukort? Så vidt jeg kan læse ud af denne artikel (http://en.wikipedia.org/wiki/BrowserChoice.eu) burde der komme et menukort.

8
11. december 2013 kl. 16:07

Der er muligt at jeg har oversat 'warranty' forkert. I så fald beklager jeg meget.

Det er helt korrekt at oversætte "warranty" med "garanti". Men i dansk ret skal du skelne mellem "reklamationsret" som er noget du har ifølge købeloven og "garanti" som er noget sælger eller producenten kan vælge at give dig.

Den ydelse som Lenovo vælger at give dig kan sagtens vare 1 år, selvom de efter købeloven skal yde dig en 2 år lang reklamationsret.

Hvis ordet "garanti" bruges i dansk markedsføring skal det i øvrigt dække over en ydelse der stiller en klart bedre end købelovens "reklamationsret". Denne bedre ydelse kan for eksempel være at dække forhold der ikke skyldes mangler der var til stede på salgstidspunktet - i det tilfælde kan garantien godt vare kortere end 2 år og stadigvæk anses for at stille køberen bedre end bare købelovens "reklamationsret". Hvad garantien helt specifikt dækker skal være oplyst ved handlen.

At ordet "warranty" optræder dybt nede i en juridisk tekst på amerikansk tror jeg dog ikke kan opfattes som markedsføring af ydelsen.

1
11. marts 2013 kl. 14:27

at cost/benefit er OK for MS.

  • Hviket så burde få EU til at spørge sig selv om påbuddet har virket, og hvad manglende efterlevelse har betydet for MS.

K

4
12. marts 2013 kl. 15:27

Det er vel regnet ind i prisen når man køber en Windows 7-licens :-)

2
11. marts 2013 kl. 15:52

Jeg tvivler på at Microsoft har "overskud" på sagen, langt fra, men forligsbruddet er bare så klokkeklart at de ikke kunne finde en vinkel til at forsvare sig med. Så er det også bedre at klappe hælene sammen!