Microsoft er begyndt at sende målrettede advarsler til hospitaler med offentlige, sårbare VPN-enheder og gateways, skriver Microsoft i et blogindlæg.
Herunder såkaldte Pulse-VPN'er, der er kendt for at være mål for ondsindede hackere. Blandt andet Travelex-angrebet begået af gruppen REvil, samt mål for ransomwareangrebene DoppelPaymer og Ragnarok.
Ligesom de fleste andre ransomwareangreb trænger infektionerne ind i systemer, hvorefter de krypterer alle de diske, de kan komme i nærheden af. Hvis offeret vil have adgang til data igen, skal der betales en løsesum.
Farligt under coronakrisen
Ransomwareangreb udgør en ekstra stor risiko for sundhedsvæsener verden over, fordi krisen presser hospitalerne på kapaciteten.
Og hvis kapaciteten nedsættes med et ransomwarenagreb betyder det, især i hårdt ramte lande, at flere vil skulle undvære behandling, hvilket giver en større dødelighed.
»Gennem Microsofts omfattende efterretningskilder har vi fundet mange eksempler på hospitaler, der har sårbare gateways og VPN'er i deres infrastruktur. For at hjælpe disse hospitaler, der i flere tilfælde er proppet med patienter, har vi notificeret dem om problemerne og sendt dem anvisninger til, hvordan de løser dem,« skriver Microsoft i blogindlægget.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.