Microsoft: 3 udgaver af Windows skal slås sammen til 1

23. juli 2014 kl. 14:5323
Microsoft: 3 udgaver af Windows skal slås sammen til 1
Illustration: Microsoft.
Der skal være én udgave af Windows, som passer til alt, i stedet for tre forskellige versioner, der kun passer til nogle få typer enheder, lyder det nu fra Microsoft.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Microsoft står over for et større kursskifte i det næste års tid, og det kommer til at påvirke opdelingen af Windows-platformen. Det bekræftede administrerende direktør Satya Nadella i forbindelse med offentliggørelsen af Microsofts seneste regnskab.

I Satya Nadellas udtalelse blev den nye kurs for Windows blot nævnt i én enkelt sætning, men der var tale om en udmelding, som nok har været forventet.

»Vi vil strømline den næste udgave af Windows fra tre styresystemer til ét samlet styresystem til alle skærmstørrelser,« sagde Satya Nadella.

Microsoft har i dag fordelt Windows ud på Windows Phone til smartphones og Windows 8.1 til tablets, bærbare og stationære pc'er. De to styresystemer vil efter al sandsynlighed blive slået sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det tredje styresystem kunne være Xbox-platformen, som bygger på Windows, men er sit eget styresystem. Det ville i givet fald betyde, at Xbox ville være Microsofts platform til de store skærme i hjemmet.

En anden mulighed er Windows RT, som Microsoft udviklede for at give mulighed for at køre på ARM-processorer til tablets, ligesom Android-tablets og Apples iPad gør det. Fremtiden for Windows RT har været lidt usikker, og det er muligt, at Windows RT bliver udfaset som selvstændigt styresystem.

Microsoft annoncerede tidligere i år, at det bliver muligt at køre alle nye Windows-applikationer på alle Windows-platforme, eller i hvert fald at bruge den samme kode til at lave udgaver af applikationer til alle platformene. Den ambition vil blive lettere at indfri, hvis alle Microsofts platforme bygger på den samme Windows-kerne og API'er.

23 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
24. juli 2014 kl. 14:58

Åh, jeg troede at der var tale om en fusion af forskellige pro-versioner med hjemme-varsionen.

Men nej. Samme system på alle enheder, uanset om der er tale om smartphone, tablet, laptop eller stor desktop med tre mega-skærme.

Hvornår mon MS fatter det, Apple fattede fra starten?

4
23. juli 2014 kl. 16:40

Troede netop at Windows og Windows RT var baseret på den samme source. Microsoft sendte i hvert fald mange artikler på gaden om hvordan de "genbrugte" supporten til at køre på Itanium/Alpha processere til at kunne køre på ARM. Der var "bare" forskellige native Applikationer/API'er som de ikke gad at bruge tid på at compilere til ARM.

Begrænsningen er jo bare at på de forskellige platforme (uanset om de kører samme version af Windows) vil have forskellige API'er tilrådighed afhængig af deres natur. Dette vil sætte krav til applikationen at den skal kunne tilpasse sig til hver platform. For mange vil det nok betyde at man får en applikation til hver platform.

Som en bonus ting så virker Microsoft Universal Apps kun på Windows 8 og fremefter. Så det er først når Windows 7 er kommet i graven (Om 10 år?), at man overhovedet kan overveje at bruge den samme applikation på alle platforme.

7
24. juli 2014 kl. 09:06

Som en bonus ting så virker Microsoft Universal Apps kun på Windows 8 og fremefter. Så det er først når Windows 7 er kommet i graven (Om 10 år?), at man overhovedet kan overveje at bruge den samme applikation på alle platforme.

Bare fordi resten af verden er bagud er vel ikke ensbetydende med at man ikke kan udnytte fordelene i sin egen organisation. Jeg ser et stort potentiale her til især egen-udviklede virksomhedsapplikationer man gerne vil have cross-device support for.

6
23. juli 2014 kl. 23:14

Troede netop at Windows og Windows RT var baseret på den samme source.

Det er også rigtigt. Det er samme kerne der ligger i Windows RT, Windows Phone og Windows 8 - NT kernen.

Microsoft sendte i hvert fald mange artikler på gaden om hvordan de "genbrugte" supporten til at køre på Itanium/Alpha processere til at kunne køre på ARM.

Windows er i bunden ekstremt modulært. Kernen blev oprindeligt designet til at understøtte "subsystems" - hvor OS/2, POSIX og Win32 hvert var et sådant subsystem. Med andre ord kunne (kan principielt stadigvæk) Windows executive på same tid opføre sig som OS/2, POSIX og Win32. Vel at mærke ikke ved emulering men ved at den inderste kærne er så generel at den kan mappes til flere principielt forskellige subsystemer.

Win32 er dermed "kun" et user-mode API. Windows har faktisk stadigvæk POSIX tråde som ikke er helt magen til Win32 tråde. Både POSIX tråde og Win32 tråde mapper til den samme type kærne tråd - det er metadata om trådene som er forskellig.

Der var "bare" forskellige native Applikationer/API'er som de ikke gad at bruge tid på at compilere til ARM.

"Gad" bruge tid på er vist din egen fortolkning. Microsoft er ved at skifte API til et mere "fokuseret" API hvor der stoles mindre på de programmer der afvikles (Apps i daglig tale) og hvor der lægges langt større vægt på at udnytte ressourcer bedre med brug af bl.a. asynkron programmering.

Win32 blev til i en tidsalder hvor sikkerhed gjaldt om at beskytte operativsystem og dets brugere mod angreb fra andre brugere (adgangskontrol), og hvor maskiner var fler-bruger og netværket, men hvor der ikke var massivt parallelle processorer. Det er iøvrigt den samme filosofi der ligger bag sikkerhedsmodellen i Unix/Linux.

I dag skal et operativsystem også lege politibetjent og gå ud og regulere adfærden mellem den samme brugers enkelte processer, og CPUer er/bliver massivt parallelle. Samtidigt er meget af det data der skal håndteres gledet længere væk - over Internet i stedet for i arbejdshukommelsen.

Win32 har altid tilbudt relativt avanceret "overlapped IO" baseret på reactor pattern som er nemt at få til at skalere. Men overlapped IO har aldrig været lige så nemt at bruge som synkront IO. Microsoft er gået ind med støtte for asynkron programmering på alle niveauer fra operativ system kerne over APIer til programmeringssprog. Tænk fx. på C# og VBs nye async funktioner.

WinRT er i modsætning til Win32 fuldstændigt baseret på den asynkrone programmeringsmodel. Reglen Microsoft har anvendt er, at hvis en funktion/metode/kald kan tage mere end 50ms - så laves der kun den asynkrone variant. Resultatet ses bl.a på hvordan Windows Phone UI er flydende og uden underlige pauser selv på relativt svage processorer.

1
23. juli 2014 kl. 15:03

I det tilfælde må man sige de ikke har lært noget. MS går i det tilfælde mod meget svære tider.

Ét grundsystem men forskellige GUI'er er til gengæld helt fint. Lad os se hvad tiden bringer med sig.