MI5 har i et årti stået bag lyssky logning af briternes telefonopkald

6. november 2015 kl. 12:302
Britiske sikkerhedstjenester har indsamlet store mængder data om telefonopkald på et meget diffust juridisk grundlag fra 1984.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den britiske efterretningstjeneste MI5 har i årevis i al hemmelighed indsamlet store mængder af data om briternes telefonsamtaler for at lede efter terrorforbindelser.

Programmet har kørt i ti år under en lov fra 1984, der nu omtales som 'uklar' af regeringens terrorvagthund, skriver BBC.

Sagen kom frem, da Storbritanniens indenrigsminister, Theresa May, for nylig offentliggjorde et lovforslag om redskaber til terrorbekæmpelse.

Hvis forslaget bliver til lov, skal internetdata gemmes i et år af netudbyderne. Samtidig får politi og efterretningsvæsen (MI5 og MI6) adgang til at se navne på websites, som mistænkte har besøgt, vel at mærke uden dommerkendelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Theresa May har oplyst de britiske parlamentsmedlemmer om, at de foreslåede beføjelser er nødvendige for at bekæmpe kriminalitet og terrorisme, men borgerretsforkæmpere har advaret om, at det er et 'helt utroligt' angreb på privacy for alle indbyggere i landet.

Lyttepost har tappet internetdata

Under lovprocessen er whistleblower Edward Snowdens afsløringer af, at Storbritanniens hemmelige lyttepost, GCHQ, i mindst ti år har tappet internet-meddelelser for, efter eget udsagn, 'at sikre adgang til kommunikation fra terrorister og alvorlige forbrydere, der ellers ikke ville være til rådighed', blevet bekræftet.

Det er også blevet afsløret, at de britiske sikkerhedstjenester efter den omstridte lov fra 1984 har haft juridisk grundlag til at indsamle store mængder data om telefonopkald 'for at identificere emner af interesse for Storbritannien og for udlandet', forudsat at de overholder visse retningslinjer, der er fastlagt i et andet dokument, som også er offentliggjort.

Logningen har omfattet masseregistreringer af telefonopkald - ikke hvad der blev sagt, men alene sessionsdata for telefonopkaldet - hos de televirksomheder, der håndterer indenlandske telefonopkald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MI5's chef, Andrew Parker, har tidligere udtalt at 'adgang til data, hurtigt, pålideligt og i det rette format, er afgørende for vores arbejde (...) uden disse kommunikationsdata havde vi f.eks. ikke opdaget og forpurret talrige planer om kriminalitet det seneste årti'.

Han har - på linje med indenrigsministeren - udtalt, at de store mængder kommunikationsdata er anvendt til at 'identificere forbindelser mellem de personer, der planlagde at bombe London Stock Exchange i 2010'.

Sikkerhedstjenester kan hacke sig ind på verdensplan

Ifølge BBC's sikkerhedskorrespondent Gordon Corera har programmet været 'så hemmeligt, at selv i MI5 kendte kun få personer til det'.

Regeringens uafhængige ombudsmand for terrorlovgivning, David Anderson, har udtalt til BBC, at logningsloven fra 1984 er 'så uklar, at hvad som helst kunne foregå under den'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det var ikke ulovligt i den forstand, at det var uden for loven, men loven var så bredt formuleret, og oplysningerne var så diffuse, at ingen vidste, hvad der foregik.«

David Anderson har opfordret til en omfattende revision af lovgrundlaget for overvågning.

Lovforslaget, som er udsendt, omfatter også følgende forslag:

  • at tillade sikkerhedstjenesterne at hacke sig ind på telefoner og computere i hele verden af ​​hensyn til den nationale sikkerhed

  • at give et panel af dommere mulighed for at blokere for spion-operationer, som er godkendt af indenrigsministeren

  • at det bliver strafbart 'bevidst eller uforsvarligt at få kommunikationsdata udleveret fra en teleoperatør uden lovlig myndighed' med fængselsstraf på op til to år

  • at kommunerne kan beholde visse undersøgelsesbeføjelser, såsom overvågning af sociale bedragere, men de vil ikke kunne få adgang til data fra internetudbydere

  • at Wilson-doktrinen - som handler om at forebygge overvågning af parlamentarikernes kommunikation - vil blive skrevet ind i loven

  • at politiet vil ikke kunne få adgang til journalistkilder uden tilladelse fra en dommer

  • indførelse af nye krav, som forpligter britiske virksomheder til at hjælpe myndigheder med at hacke enheder med henblik på at skaffe oplysninger, hvis det er praktisk muligt

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
6. november 2015 kl. 20:29

"indførelse af nye krav, som forpligter britiske virksomheder til at hjælpe myndigheder med at hacke enheder med henblik på at skaffe oplysninger, hvis det er praktisk muligt"

Så må software, ansatte, firmaer og hardware fra UK ikke købes eller bruges noget sted i det offentlige. Hvis de skal overholde loven om beskyttelse af persondata ?

"at kommunerne kan beholde visse undersøgelsesbeføjelser, såsom overvågning af sociale bedragere, men de vil ikke kunne få adgang til data fra internetudbydere"

Så det er ikke for at bekæmpe terror. Desuden kunne det være fint at få at vide, hvad den håndfulde kriminelle planner de har forhindret over de sidste 30 år er. Den terror der tales om, er ikke blevet forhindre.

  1. De har bare som altid, fundet ud af at de have nok (alt for meget) information til at standse et angreb liggende. Men først bagefter angrebet finder de ud af at de skulle have fundet dette og handle. Løsningen er love som samler endnu mere data ind, så man er helt sikker på at drukne i data, men så er stadig mere sikkert på bagefter, at man have alle brikker. ->1

"at Wilson-doktrinen - som handler om at forebygge overvågning af parlamentarikernes kommunikation - vil blive skrevet ind i loven" Man forstår så ikke, at de politikere skal være fredet, men ellers kunne det nok ikke vedtages. Man vil undgå at blive taget for børneporno. Men lige hvad der ellers gør, at de skal fredes og have en anden status ind borger i landet forstår jeg ikke. Det er da normalt dem som er farligst.

"at det bliver strafbart 'bevidst eller uforsvarligt at få kommunikationsdata udleveret fra en teleoperatør uden lovlig myndighed' med fængselsstraf på op til to år"

Det er desværre nødvendig da den gamle lov er blevet misbrugt groft. Måske er det dem, de har fanget under de sidste 30 års brug og indsamling af data.

1
6. november 2015 kl. 13:42

At tillade sikkerhedstjenesterne at hacke sig ind på telefoner og computere i hele verden af ​​hensyn til den nationale sikkerhed

Der bliver da nødt til at være lovgivning i EU eller lign. der forbyder dette. Kan et land virkelig lave lovgivning der tillader angreb (hacking) på andre landes statsborgere fordi der trækkes "national sikkerhed" kortet?