Mette Frederiksen: Vi vil høre relevante parter om sessionslogning

Justitsminister Mette Frederiksen bekræfter, at Rigspolitiets ønsker til fornyet registrering af danskernes internetbrug og telefoni er med i udarbejdelsen af planlagt lovforslag.

Folketinget skal inden sommerferien tage stilling til, om internetudbyderne igen skal logge danskernes færden på internettet til brug for politiets efterforskning. Rigspolitiet har fremsat et ønske om at genindføre den såkaldte sessionslogning, men Justitsministeriet vil høre flere parter i forbindelse med fremsættelsen af et lovforslag.

Det fremgår at et kortfattet svar, som justitsminister Mette Frederiksen (S) har givet på to spørgsmål, som Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper har stillet i Folketingets Retsudvalg:

»Vil ministeren redegøre for, hvilke overvejelser hhv. Justitsministeriet og Rigspolitiet gør sig om genindførelse af såkaldt sessionslogning, samt redegøre for om det er korrekt, som anført i medierne, at man har et ønske om at genindføre og udvide denne form for overvågning af ikke-mistænkte borgeres internetaktivitet?«

Svaret fra Mette Frederiksen lyder:

»Det følger af lov nr. 635 af 12. juni 2013, at justitsministeren i indeværende folketingsår skal fremsætte forslag om revision af retsplejelovens regler om logning af tele- og internetoplysninger. Der vil i den forbindelse bl.a. blive lagt vægt på politiets erfaringer med logningsreglerne samt politiets anbefalinger til udformningen af de nye logningsregler.«

»Justitsministeriet vil endvidere til brug for revisionen afholde møder med relevante myndigheder og organisationer mv., herunder tele- og internetbranchen. Både Rigspolitiets anbefalinger og de synspunkter, som de øvrige interessenter på området fremkommer med, vil således blive inddraget i ministeriets overvejelser.«

Læs også: Sådan ser politiets ønskeseddel ud til genoplivning af omstridt sessionslogning

Læs også: Grafik: Så detaljeret ønsker politiet at logge danskernes mobil- og internettrafik

Sessionslogningen er stoppet som følge af en ændring af logningsbekendtgørelsen, som definerer, hvordan internetudbyderne skal registrere kundernes brug af internettet. Det er værd at bemærke, at ændringen i juni 2014 umiddelbart kun fjernede § 5, som vedrører sessionslogningen. § 4, som handler om logning af telefoni, er således umiddelbart ikke omfattet af ophævelsen af sessionslogningen.

Logningsbekendtgørelsen er en konsekvens af en lov, der ændrer retsplejelovens § 786 fra 2002, og det er i den lov, at der i § 8 står, at der i folketingsåret 2014/2015 skal udarbejdes en revision. Det er sket tidligere, at der på den måde er fastsat et tidspunkt for en revision, senest i 2013.

Læs også: Her er hvad vi ved om genoplivning af sessionslogning i Danmark

Status er altså, at lige nu er sessionslogning fjernet fra logningsbekendtgørelsen, men Folketinget skal tage stilling til, om der skal laves en ændring af retsplejelovens § 786 stk. 4 og dermed logningsbekendtgørelsen, så sessionslogning bliver genindført. Folketinget kan også vælge at lade de nuværende regler stå og vende tilbage til beslutningen i et senere folketingsår.

Lige nu er processen dér, hvor Rigspolitiet har været i dialog med teleudbyderne og fremlagt politiets ønsker til sessionslogning. Det er en del af grundlaget for udarbejdelsen af det lovforslag, som altså skal fremlægges inden sommerferien.

Version2 har søgt aktindsigt i materiale vedrørende udarbejdelsen af lovforlaget hos Justitsministeriet, men har fået afslag med henvisning til, at der efter ændringen af offentlighedsloven i 2014 kan gives afslag på aktindsigt i det lovforberedende arbejde.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Ritsholm

Den ene drejer sig om revision af logningsbekendtgørelsen ud fra lovgrundlaget fra 2002. Den tekniske udvikling fordrer ændringer og præciseringer, der egentlig ikke er i strid med gældende lovgrundlag.

Det kræver ikke beslutning i Folketinget, men blot en sikring af, at et flertal ikke er imod ændringerne, hvis justitsministeren ikke skal komme i vanskeligheder.

Den anden sag drejer sig om principielle udvidelser i forhold til lovgrundlaget fra 2002. Det kræver ændringer i retsplejeloven og teleloven og muligvis også andre love, hvis IT-tjenester, der ikke i sig selv er teletjenester, skal omfattes. F.eks. chat, mail sociale medier osv.

Det ser ud til, at justitsministeren erkender, at man ikke bare kan genindføre sessionslogning på lovgrundlaget fra 2002. Hun vil altså bede Folketinget tage stilling som lovgiver.

Og det får hun næppe flertal til med den forhistorie om den skandaløse sessionslogning.

Dermed lukker Folketinget endeligt sagen, og det bliver sværere at følge formelt op på skandalen om sessionslogning, som jo hele tiden har været i strid med lovgrundlaget.

Det er i virkeligheden en sag, der i højere grad end Tamil-sagen drejer sig om magtmisbrug.

  • 20
  • 0
Kevin Johansen

(det var iøvrigt i 2013 at offentlighedsloven blev vedtaget...)

Quote:
Version2 har søgt aktindsigt i materiale vedrørende udarbejdelsen af lovforlaget hos Justitsministeriet, men har fået afslag med henvisning til, at der efter ændringen af offentlighedsloven i 2014 kan gives afslag på aktindsigt i det lovforberedende arbejde.

Ministerbetjening min bare røv!

Men jf. lærerkonflikten og folketingets ombudsmands afgørelse vedr. lærerforeningens afslag på aktindsigt, så betyder offentlighedsloven åbenbart at nu skal embedsmænd ikke længere behøves at lave "krumspring" (citat FT's ombudsmand) for at skjule dokumenter:
FTO:
En sådan ”offentlighedstænkning” kan efter min opfattelse i almindelighed ikke anses for ulovlig, men det er naturligvis under alle omstændigheder meget uheldigt, hvis den fører til fremgangsmåder (”krumspring”), der må anses for uhensigtsmæssige – f.eks. ved at der ikke gøres tilstrækkelig praktisk brug af relevante dokumenter.

Ydermere fra samme afgørelse:
Jeg kan ikke vide, hvad den præcise baggrund for de nævnte forhold er, men
en samlet vurdering efterlader det indtryk, at der kan have været planlagt og disponeret netop med sigte på – ud fra for så vidt forståelige hensyn til det offentliges forhandlingsposition – at undgå, at de omhandlede dokumenter blev undergivet aktindsigt.

  • 5
  • 0
Christian Schmidt

Og det får hun næppe flertal til med den forhistorie om den skandaløse sessionslogning.


Er du sikker? :-)

Socialdemokraterne tager ganske vist prisen som Folketingets mest overvågningsliderlige parti, men udover Enhedslisten er ingen at de andre partier ligefrem at betragte som retssikkerhedens og privatlivets tro vogtere eller udviser nogen særlig interesse for eller indsigt i disse.

  • 9
  • 0
Allan S. Hansen

men ikke lytte.

Jeg vil være meget overrasket hvis de rent faktisk vil lytte til hvad der bliver sagt, det er jo ikke ligefrem normen.
Jeg frygter for privatlivet, når de nu snakker "overvågning/registrering omgang to".
Ligegyldig om man er skyldig eller ej, så skal vi logges og registreres, fordi det kunne jo være vi alle sammen var terrorister og børneporngrafer.
Og så kunne det jo være der lige kunne kigges med på politiske overbevisninger også får at få de rabiate med, men som måske ikke udøver volden offentligt.
Og måske også lige snuppe dem som kommer til at snakke om at de nogle gange kører for stærkt - og sende dem en bøde med tilbagevirkende kraft.
Og ja, når registeret bliver misbrugt, ja - så vil vi alle forsøge at vaske hænder, fordi det kunne ingen jo forudse.

Overvågning kunne jo måske blive et nyt eksportmarked til Nord Korea og Kina.

Jeg har ingen tiltro til vores politikere kan løfte denne opgave. Desværre er der for mange der er bange for alt og alle, at de er villige til at opgive frihed for en påtaget sikkerhed, fordi de ikke kan se hvad de opgiver, så disse politikere får frit spil.

  • 4
  • 0
Mogens Ritsholm

Er du sikker? :-)

Nej, men næsten.

Folketinget vil være yderst skeptisk med den forhistorie, der er for sessionslogning.

Og efter al sandsynlighed vil et flertal kræve en eller anden form for uvildig redegørelse - eller måske ligefrem en kommissionsredegørelse, hvis Folketinget skal tage ansvar for en genindførelse af sessionslogning.

Sådan er den parlamentariske tradition.

2002-loven var jo også baseret på Brydensholtudvalgets rapport fra 1999.

Desværre var den lavet uden deltagelse af andre end jurister. Så der var mange misforståelser i den. Bl. a. at e-mail var en teletjeneste. Det er direkte dumpeårsag i faget teleregulering.

Men på et punkt var den klar.

Den sagde utvetydigt, at logning ikke skulle bruges til at følge brugernes færden på internettet. Og den formulering smuttede med i lovforslaget som forudsætning for justitsministerens fastsættelse af regler (logningsbekendtgørelsen).

Så det var temmelig klart, at sessionslogning var ulovligt. Men JMIN fremturede, truede og nægtede at underbygge hjemlen for sessionslogning.

Det er derfor, at det er et værre magtmisbrug end tamilsagen, hvor familiesamføring blev administrativt sat i bero med udsigt til en lovændring, der aldrig blev gennemført.

Det er også forkert. Men det er et værre magtmisbrug at udstede regler i klar strid med lovgrundlaget trods advarsler - endog på tromlende vis.

  • 3
  • 0
Ulrik Suhr

Nej, men næsten.

Jeg har desværre ingen tiltro til enten politikerne eller de embedsmænd der søsætter næste udspil. Der er heller ikke nogle journalister der lugter blod eller forstår problematikken så der er heller ikke meget belysning af det i andre medier.

Der er ingen sammenligning af fx "hospitalssenge" kontra logningsdata, antal politi på gaden kontra logning etc...

Det ser jeg som et klart tegn at offentligheden bliver kørt over og de selv indføre mere mørklægning for dem selv.
En klassisk reaktion fra en mindrebemidlet person det ses ellers kun i børnehaven. De må ikke, men jeg må godt fordi jeg siger det...

Jeg er begyndt at se deres næste debat om karaktergennemsnit for at komme på gymnasiet som en god debatåbning til en test før der afgives stemme i folketinget. Hvis man ikke ved noget om det emne man stemmer om så tæller ens stemme ikke...

  • 2
  • 0
Jesper Lund

Det ser ud til at være en endog særdeles snæver tolkning af "relevante parter".

I dag holdt Justitsminiteriet møde med

Bitbureauet
IT-Politisk Forening
Rådet for Digital Sikkerhed
Justitia
Institut for Menneskerettigheder

Der holdes formentlig flere møder med andre interessenter. Forbrugerrådet er ikke med på ovenstående liste. Det er Amnesty Danmark heller ikke.

Hvem der deltager i disse møder kan næppe undtages fra aktindsigt efter offentlighedsloven, så det burde Version2 kunne få oplyst.

  • 1
  • 0
Bent Jensen

Det er vi vel alle alle i bund og grund, da det er vores færden på nettet de så forfærdeligt gerne vil logge.

Det er ikke overvågning jeg er imod, det er den totalt samling af alt data hvis muligt, om alle, uden hensyntaget til om det giver nogen mening, eller om det kan bruges til noget. I forhold til hvor meget privat liv vi ALLE må afgive.

Samtidig er det ikke dem selv der skal betale for det. Så politiet opføre sig som et lille barn i en slik butik, der får hvad det peger på, med den forskel at barnet bliver mæt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere