Mette Frederiksen: Svært at se det kuldsejlede it-projekt Proask blive færdigt

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Efter mere end en kvart milliard i samlede udgifter til Arbejdsskadestyrelsens Proask-system tyder alt på, at styrelsen skal skrotte systemet og købe et nyt. Det var konklusionen på et samråd med beskæftigelsesministeren.

Arbejdsskadestyrelsen skal formentligt på indkøb efter et helt nyt sagsbehandlingssystem som erstatning for det gamle system fra 1991, som styrelsen i dag benytter. Den planlagte afløser, det skandaleramte system Proask, ser ikke ud til at komme til at fungere.

»Hvornår bliver Proask færdigt? Det er jeg ikke sikker på, det bliver. Meget tyder på, at Proask ikke bliver implementeret som sagsbehandlingssystem i Arbejdsskadestyrelsen,« sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen på et åbent samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg tirsdag.

Den endelig beslutning om Proask-systemets skæbne er endnu ikke truffet. Ifølge Mette Frederiksen vil det først ske inden sommerferien.

Proask blev søsat som et stort it-projekt i 2008, men allerede i 2011 var der alvorlige problemer med forsinkelser, og da styrelsen formelt overtog systemet fra leverandøren Steria i december 2012, var der ikke tale om et system, som kunne tages i brug.

Læs også: Vingeskudt it-projekt: Glemte software og hardware for 7,4 millioner

Budgettet voksede fra en oprindelig udviklingsbevilling på 108 millioner kroner i 2008 til i 2014 at kostet Arbejdsskadestyrelsen 164 millioner kroner. Leverandøren Steria har leveret systemet til en fast pris og har undervejs måttet betale bod for forsinkelser.

Grænseflader til andre it-systemer og ekstern rådgivning har imidlertid ført til den kraftige overskridelse af budgettet. Ud over de 164 millioner i udviklingsomkostninger kommer cirka 100 millioner kroner i renteudgifter og til drift af det ikke-fungerende Proask side om side med styrelsens gamle system. Alt i alt løber omkostninger til Proask altså op i mere end en halv milliard kroner.

Læs også: Styrelse brugte mindst 14,4 millioner kroner ekstra på konsulenter til it-fiasko

»Den samlede udgift kender vi først, når vi har truffet den endelige beslutning om Proask. Det er ikke for-sjov-penge – det er penge, vi kunne have brugt på noget andet – penge vi kunne have brugt på at hjælpe dem, det handler om,« sagde Mette Frederiksen.

Hun understregede samtidig, at Arbejdsskadestyrelsen ifølge ministeriet formelt havde levet op til kravene om at holde Folketinget orienteret. Hun mener dog, at styrelsen burde have benyttet sig af muligheden for at give Folketinget en foreløbig orientering, selvom der ikke var grundlag for at skrive et decideret aktstykke til finansudvalget.

»Jeg mener, det var en fejl at vente. Det mener jeg, man kunne have gjort anderledes. Det vil være min anbefaling en anden gang. Det ændrer ikke ved, at udvalget blev orienteret korrekt,« sagde Mette Frederiksen.

Ifølge Mette Frederiksen var det først, da konsulentfirmaet Deloitte i januar 2014 var klar med en foreløbig rapport om Proask og anbefalede en nedlukning, at dén vurdering var kommet på tale. Ingen eksterne konsulenter havde tidligere vurderet, at Proask ikke kunne gennemføres.

»Det er først med rapporten fra Deloitte, at det ligger sort på hvidt, at Proask anbefales lukket. Jeg har ingen grund til at tro, at mine forgængere skulle have ladet Proask køre videre, hvis de havde haft forudsætning for at have handlet anderledes,« sagde Mette Frederiksen.

Læs også: Rapport afslører: Kodefejl og rod i projektstyringen sendte tidligt stort it-projekt på katastrofekurs

Læs også: Kriseramt it-system var en prøveklud og et højrisikoprojekt fra begyndelsen

Til trods for løbende forhøjelser af budgetter og problemer med tidsplanen, lød det så sent som i foråret 2013 i en rapport fra Gartner Consulting, at Proask kunne gennemføres og i sidste ende give overskud.

»It-projekter er noget af det eneste, man som minister ikke har nogen forudsætninger for. Det er et område, hvor vi er afhængige af de faglige vurderinger,« sagde Mette Frederiksen.

Proask blev søsat i 2008 umiddelbart før det nyoprettede Statens it-projektråd fik til opgave at holde øje med de største statslige it-projekter. Ifølge Mette Frederiksen bør hele forløbet med Proask undersøges, så lignende sager kan undgås i fremtiden.

Det kan især blive aktuelt, hvis Arbejdsskadestyrelsen nu skal ud og investere i et helt nyt it-system.

»Ingen kan have interesse i, at vi starter et nyt projekt, som bliver forsinket og bliver en gentagelse. Jeg tror, vi skal have et nyt system i stedet for Proask. Det er umiddelbart svært at nå en anden konklusion,« sagde Mette Frederiksen.

Læs også: Nyt offentligt it-system vakler: Fem gange langsommere end system fra 1991

Se optagelsen af beskæftigelsesudvalgets åbne samråd om Proask.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels Henrik Sodemann

Ifølge Mette Frederiksen bør hele forløbet med Proask undersøges, så lignende sager kan undgås i fremtiden.

Mette Frederiksen udtrykker at man skal forsøge at finde årsag, ikke placere ansvar etc. Etc. Det er efter min overbevisning en rigtig god ide, da det jo er så mange teorier i spil og så kan hun jo træde i Churchill’s fodspor:

“The cost of solving the Comet mystery must be reckoned neither in money nor in manpower.”
Prime Minister Winston Churchill, 1954

Et rigtigt godt sted at starte er her: http://www.version2.dk/blog/it-haverikommission-nu-51199

Morten V. Christiansen

Jeg kender intet til status på Proask. Men jeg fornemmer, at det generelt er svært i offentligt regi at finde modet til at opgive et projekt og starte forfra. Hvis rutinen med de mange offentlige it-katastrofer skal brydes, er det vigtigt at det bliver en reel mulighed at trække i nødbremsen.
Så når Mette Frederiksen lægger op til det i denne sag, så er mit instinkt at nikke anerkendende. Det er sikkert den rigtige beslutning.

Gert Østergaard Pedersen

er det ikke snart muligt at få stoppet disse IT projekter, der bliver iværksat over hals og hoved. Ligegyldigheden med skatteborgernes betroede midler er uden begrænsninger og den ene milliard skandale efter den anden ruller henover nethinden. Det er ok at betale skat, men de kunne måske være lavere hvis den herskende klasse ikke smed den ene milliard efter den anden ud til ingenting. Lidt ansvarlighed efterlyses og placering af ansvar for det evindelige sløseri burde snart placeres.

Men det er vel for meget forlangt ...

Log ind eller Opret konto for at kommentere