Det mest effektive værktøj til at inddrive gæld kan ikke bruges i flere år med nyt it-system

Illustration: H. Mølsted
Tilbageholdelse af løn betragtes som det bedste værktøj til at inddrive de 116 milliarder kroner, som staten stadig har ude at svømme. Men lønindeholdelse har ikke været teknisk muligt siden 2015, og selv med det nye inddrivelsessystem, PSRM, vil der gå år, før det kan bruges.

Der går flere år inden staten får mulighed for at benytte det mest effektive digitale redskab til at inddrive de 116 milliarder kroner, som borgere og virksomheder skylder i gæld til det offentlige.

Redskabet er automatiseret lønindeholdelse, og det kan bruges til at holde en borgers indkomst tilbage i tilfælde af, at personen skylder det offentlige penge.

Dette værktøj understøttes ikke i det nuværende inddrivelsessystem DMI, og det har ikke været i brug siden efteråret 2015, hvor det stærkt kritiserede EFI blev lukket ned.

Og selv når EFIs afløser - det nye PSRM-system - kommer i drift, vil der gå flere år, før det bliver muligt for Gældsstyrelsen at indeholde løn fra skyldnere i Danmark.

Årsagen er, at PSRM de første år skal køre parallelt med det nuværende DMI system, og det sætter begrænsninger for anvendelsen. Det fremgår af en ny delrapport fra Rigsrevisionen, som Version2 har fået aktindsigt i.

Læs også: PSRM er færdigudviklet, men Rigsrevisionen advarer om nye fejl

Ingen lønindeholdelse frem til 2021

I december sidste år påpegede skatteminister Karsten Lauritzen (V), at der var lys forude med hensyn til projektet med en effektiv gældsinddrivelse. Her lød meldingen, at de fleste fordringshavere i løbet af 2019 skulle tilsluttes det nye PSRM, og herefter kunne flere værktøjer tages i brug.

»Således forventes langt de fleste fordringshavere fra udgangen af 2019 at kunne sende alle nye fordringer til inddrivelse i det nye inddrivelsessystem og derved give mulighed for, at nye fordringer kan inddrives gennem fx lønindeholdelse, der har været suspenderet siden 2015,« skrev skatteministeren i en statusmelding i december.

Men i delrapporten fra Rigsrevisionen bliver det påpeget, at Gældsstyrelsen også fremover må vente på at bruge de mest effektive redskaber på grund af paralleldriften med både DMI og PSRM.

»Styrelsen kan hverken lønindeholde eller sanktionere misligholdte betalingsaftaler i paralleldriftssituationen, fordi der er risiko for dobbelt anvendelse af skyldners betalingsevne,« fremgår det af udkastet til rapporten.

Skatteministeriet forventer, at paralleldriften skal køre frem til 2021, og herefter skal DMI lukkes.

Læs også: Professor i it-projekter tvivler på succes med EFI-afløser: »Det er for indviklet«

Begrænsede muligheder for inddrivelse

Fordi de mest effektive værktøjer ikke understøttes af det nuværende DMI-system, og heller ikke vil være tilgængelige i perioden med dobbeltdrift, har Gældsstyrelsen i øjeblikket begrænsede muligheder for at kradse danskernes gæld ind.

Udover den manglende mulighed for lønindeholdelse har styrelsen heller ikke mulighed for at sende rykkere ud, hvis betalingsaftaler fra skyldnere bliver misligholdt. Dette kræver nemlig, at systemet foretager en betalingsevnevurdering, og det kan det nuværende DMI-system ikke udføre.

Derfor kom størstedelen af inddrivelsen i 2018 fra modregning i overskydende skat fra skyldnere. En anden mulighed er, at inddrive gæld ved at tage udlæg i skyldnernes formue såsom bil eller ejendom. Denne proces er dog heller ikke systemunderstøttet, så den er foregået manuelt og anvendes kun i begrænset omfang.

Ifølge Rigsrevisionen er det denne manglende systemunderstøttelse, og de stadig omfattende dataproblemer, som har forhindret en effektiv og sikker inddrivelse.

Problemhåndteringen har blandt andet betydet, at kun 10 procent af Gældsstyrelsens ressourcer er blevet brugt til aktivt at inddrive gæld, og i delrapporten bliver det påpeget, at dette formentlig fortsat vil være tilfældet »i en årrække fremover«.

Derfor konkluderer Rigsrevisionen i delrapporten, at mange skyldnere heller ikke fremover vil opleve nogen konsekvens af at have gæld til det offentlige.

»For skyldnere, der ikke har overskydende skat, gælder det for langt de fleste, at der kan gå adskillige år unde, at de hører noget fra Gældsstyrelsen,« skriver Rigsrevisionen i deres udkast til den nye delrapport.

Læs også: Skats it-styrelse om ny EFI: »Vi har en god mavefornemmelse«

Risiko for flere afskrivninger

Udover at Gældsstyrelsen også fremover må undvære »det mest effektive inddrivelsesværktøj,« peger Rigsrevisionen på, styrelsen igen kan blive nødt til at foretage yderligere afskrivninger af gæld.

På grund af et ringe datagrundlag er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at inddrive 50 milliarder gældskroner. Før dette beløb kan inddrives lovligt og korrekt, skal der hentes yderligere data om fordringerne, som kun findes hos fordringshaver.

En del af disse fodringerne vil dog formentlig skulle afskrives, fordi det ikke er muligt at indhente de nødvendige data, lyder det fra Rigsrevisionen i delrapporten.

For de resterende 65 milliarder er der et andet problem. Selvom disse fordringerne har tilstrækkeligt med data til at blive inddrevet i DMI, lever de ikke op til datakravene for det nye PSRM-system.

Hvis det ikke lykkes at gøre disse fordringer klar til inddrivelse i PSRM, vil de være underlagt de begrænsede inddrivelsesmuligheder, der er tilgængelige i DMI-systemet, der står til at skulle lukke om et par år.

»Skatteministeriet skal tage stilling til, hvad der skal ske med disse fordringer efter den planlagte nedlukning af DMI i 2021,« skriver Rigsrevisionen i udkastet til delrapporten.

Ingen radikale forbedringer siden EFI

I delrapporten udtrykker Rigsrevisionen »stor bekymring« i forhold til situationen med inddrivelsen af offentlig gæld, og de står ikke alene.

Til Version2 har it-professor Søren Lauesen tidligere udtalt, at han i frygter, at den yderste konsekvens for PSRM-projektet kan blive, »at det endnu en gang går i fisk«

Læs også: Frustration over Skats EFI-afløser vokser i kommunerne: »Vi føler os magtesløse«

Han beskæftiger sig blandt andet med store it-projekter og kravspecificering, og ifølge ham er problemerne med systemet langt fra overstået.

Han tror nemlig ikke på, at de nye datakrav og forenklingerne i lovgivningen, der er vedtaget for at sikre et lovligt og gnidningsfrit inddrivelsessystem, kan sikre netop det.

»Det er for indviklet. Der er ikke sket nogen radikale forbedringer siden EFI. Reglerne er næsten lige så indviklede, selvom der er kommet et par lempelser, men ellers er det samme kompleksitetsgrad,« sagde han i et interview med Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

De politikere der er ved at spare Danmark ihjel burde sættes i fængsel!


Når man dertil lægger, at man med den hovedløse digitaliseringsstrategi ift. alle offentlige opgaver gør landet til ta' selv bord for inden- og udenlandske fjendtlige kræfter, så kan man med lidt god vilje opfatte det som tæt på (måske ubevidst?) landskadelig virksomhed - noget som regeringen jo netop gør til et mere og mere omfattende begreb i øjeblikket - i hvert fald når det gælder ytringer på internettet - men hvorfor kun der?

"Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Det giver os mange fordele, men det gør os også ekstra sårbare. Alvorlige cybertrusler er blevet et grundvilkår for vores samfund, og vellykkede angreb mod den digitale infrastruktur kan få kolossale konsekvenser."
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7035175/Ny-cyberlov-er-vigtig...

Så regeringen gør med sin digitaliserings- og disruptiondagsorden landet mere og mere sårbart? Hvordan kan det ikke være landsskadelig virksomhed - og dermed strafbart?

  • 14
  • 0
Flemming Thomassen

Udover den manglende mulighed for lønindeholdelse har styrelsen heller ikke mulighed for at sende rykkere ud, hvis betalingsaftaler fra skyldnere bliver misligholdt. Dette kræver nemlig, at systemet foretager en betalingsevnevurdering, og det kan det nuværende DMI-system ikke udføre.

Ja med så mange og tåbelige begrænsninger er det ikke så mærkeligt at man ikke kan få systemet til at fungere. Private kan jo godt finde ud af at sende regninger ud, uden at undersøge alt muligt. Send dog regninger ud til alle skyldnere. Det kan vel ikke være sværere end at sende brev ud om at de har fået eftergivet gælden.
Og lad kommunerne selv kradse de penge ind, som de har til gode. Centralisering har sjældent ført til noget godt.

  • 9
  • 1
Mogens Rasmussen

Ikke til at forstå, at man ikke kan sende regninger ud til skyldnere. Meget kan EDB få skylden for, men det er vel ikke forbudt at tænke og handle egenhændigt i de forskellige styrelser. Eller er det??
Vi er nu en del af en ny historie i bedste Finn Søborg´ske stil.

  • 6
  • 0
Knud Larsen

Gældsoplysningerne sendes ikke ud til borgenre pga. fejl i systemer. Det fører til, at når borgeren klager/odager de ikke får deres tilgodehavender retur, bruger Ankestyrelsen dette som argument for at afvise en klage. Sagen er 'forældet', der skulle have været klaget inden 3 måneder. Når Skat's egne svartider er over 3 mdr., hvordan i alverden, kan man så finde på at lave lovgivning, der giver borgerne så korte varsler, det er da vedtaget for helt bevidst at tryne borgeren. I dagens Version 2 fremgår det at: citat:" Gældsstyrelsen kan ikke sende rykkere ud". Men Ankestyrelsen fastholder forældelse af anke efter 3 mdr, trods det at incasso og rykkere ikker sendt ud. Skat har virkelig lavet en fælde, der snyder skatteborgeren uden nogen som helst substans.

Du har klaget over SKATs afgørelse af den 23. juni 2018.Fristen for at klage er 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Den afgørelse, du klager over, er sendt den 23. juni 2018, og din klage, dateret 2. januar 2019, er modtaget i Skatteforvaltningen den 24. januar 2019. Klagefristen er derfor overskredet.
http://skat-uret.dk/nyheder/2014-efi-skattekonto-it-system.aspx

  • 6
  • 1
Denny Christensen

Det er for mig helt klart til borgerens fordel mht retssikkerhed at der ikke kan indeholdes penge fra løn så længe der er en igangværende sag.

Det kan jo ganske enkelt drive folk fra hus og hjem hvis en fejl i et kommunalt system eller i PSRM hiver det økonomiske grundlag væk fra borgerne. Det drejer sig ikke kun om de borgere der faktuelt snyder, men også dem der betaler som de skal og hvor fejlen fjerner deres økonomiske grundlag for at betale andre regninger. Og det kan ramme os alle, skal man lige huske.

At trække penge fra folks løn når det er en fejl er rent tyveri.

Mht. tidsfrister og behandlingstid er jeg enig i at det sejler - uanset IT løsning... og derfor bør tidsfrister også løbende tilpasses den effektuering der er i forvaltningen, så er forvaltningen de facto 3 mdr om at kigge på en sag og der er 3 mdrs frist, så skal borgeren, uanset evt tidligere historik, have 6 mdr. Andet tenderer magtmisbrug.

  • 7
  • 0
Ditlev Petersen

Meget kan EDB få skylden for, men det er vel ikke forbudt at tænke og handle egenhændigt i de forskellige styrelser. Eller er det??
Vi er nu en del af en ny historie i bedste Finn Søborg´ske stil.


"Livets gang i Lidenlund" har også en sådan historie. Kommunekassen er tom, så kommunesekretæren ringer rundt og skyder skylden på problemer med edb-systemet. Efter råd fra borgmesteren.

  • 2
  • 0
Knud Larsen

Fuldstændig rigtigt set. Det er ikke en såkaldt retsstat værdigt, det er en skandale. Men politikkerne sidder på hænderne, og det gør embedmændene også. Men jeg har eksempler på løntibageholdelse/udpantning eller indbrud i banken for at hæve penge, der er diskuteret Det sker helt uden varsel, og banken lader det ske. Når grundlaget er falsk og baseret på fejl idet offentlige, burde det ikke kunne ske. Alle de renter der påskrives som morarenter er også forkerte. Da det kan tage 10 at rette op en sådan sag, er det betydelige beløb, det løber op i.
Lad mig citere Lida Hulgård skatteekspert og en tid formand for Skatterådet siger om dette 'Grundkonto' og morarenter: citat:
"Skattevæsenets opgørelser over forfaldne skatter og indbetalte skattebeløb samt rentebregning af skatterestancer er ofte ikke til at finde ud af....." videre:
Kammeradvokaten har ikke ret i, at borgeren har bevisbyrden i sådanne sager. Enhver skatteopkrævning sker på grundlag af skattevæsenets opgørelse, og det er som udgangspunkt skattevæsenet, der skal godtgøre, at denne opgørelse er rigtig."...

I den aktuelle sag sker begge dele Gældsstyrelsen nægter at gøre rede hvorfra gælden kommer!
Skat kræver beviser fra borgeren!

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize