Messerschmidt om cookie-lovgivning: Man kan få folk til at acceptere hvad som helst

De mange pop-up-bokse med cookie-informationer på danske og europæiske hjemmesider, er ikke alene langt fra hensigten, de giver også brugerne falsk tryghed, lyder vurderingen fra Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet.

Som Version2 og Ingeniøren tidligere har kunnet fortælle vender flere organisationer - herunder Forbrugerrådet Tænk og Foreningen for Dansk Internethandel - tommelfingeren nedad i forhold til konsekvensen af den europæiske cookie-lovgivning, hvor hjemmesider i stort omfang præsenterer brugerne for små pop-up-lignende bokse med cookie-informationer.

Læs også: Bred afvisning: Cookieregler et flop

Heller ikke Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet, Morten Messerschmidt, har meget tilovers for lovgivningen. I en mail skriver han:

»Den oprindelige ide var at gøre internettet mere åbent og sikkert. Men det er i bedste fald blot blevet mere bøvlet. De mange accept-anmodningerne er efterhånden blot irriterende og besvares rutinemæssigt uden nærmere overvejelser. Og hvad værre er, så skaber de en falsk tryghed, hvor man føler sig sikker. Men der findes mange måder at gøre livet surt for os brugere – også selvom der anmodes om accept af brug af cookies. Det helt grundlæggende problem er, at folk ikke læser, hvad de siger ja til. Og i den situation bliver selv den bedste hensigt ligegyldig – ja, faktisk ender det med, at man kan få folk til at acceptere hvad som helst. Og det behøver ikke engang at stå med småt.«

Læs også: Forbrugerrådet: Cookie­regler rammer for mange

Læs også: EU-politiker stemte for cookie-lov: "Den har fejlet"

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jørgen Elgaard Larsen

Udover at cookie-popups er irriterende og unødvendige, så er de præget af, at der ikke er noget alternativ.

På denne side bruger vi cookies, hjernescannere og ond magi til at dræbe dit privatliv og sælge din sjæl til NSA.

[OK]

Der er aldrig en "Nej tak, men jeg vil godt bruge siden alligevel"-knap.

Især på offentlige sider som borger.dk er det en hån mod brugeren.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere