Mere knas, bøvl og forsinkelser med Java 7

Javas udviklingsmiljø, JDK 7, kommer i starten af næste år. Men det betyder ikke, at miljøet nødvendigvis bliver det samme som Java 7.

Java-udviklere må kigge længe efter den næste udgave af Java, som har versionsnummeret 7.

En ny køreplan for OpenJDK-projektet, der er Suns open source-udgave af Java, fortæller, at JDK 7 kan forventes om et år, i starten af 2007.

Men det betyder ikke, at den offcielle Java SE 7 kommer umiddelbart efter.

»JDK 7-projektet skaber en prototype af, hvad der måske, eller måske ikke, ender i Java SE 7 platformsspecikationen. Når SE 7 platforms-JSR'en (Java-specifikationen, red.) er afleveret, vil funktionerne i JDK 7 blive foreslået til at blive inkluderet,« skriver Suns ledende medarbejder på området, Mark Reinhold, på sin blog.

»Hvis det virkelig betyder, at JDK7 og JavaSE7 udkommer på to forskellige tidspunkter, er det da noget rod. Selvfølgelig er det ikke teknisk nødvendigt at JDK7 og JavaSE7 udkommer på samme dato, men jeg tror mange vil være forvirrede, hvis ikke det sker,« mener udvikler Ole Friis Østergaard fra virksomheden Trifork.

I dele af Java-miljøet er der stor utilfredshed med Java 7's lange tidshorisont.

»Udviklingen af Java-sproget er gået fuldstændig i stå på grund af for mange modstridende interesser. Her tænker jeg bl.a. på "closures" som ikke er kommet med i Java 7, fordi standardiseringsgruppen ikke kan blive enig om den bedste implementering,« siger Ole Friis Østergaard.

Blandt de nye funktioner i JDK 7 er ifølge køreplanen:

Komprimerede 64-bit objekt-pointere, Garbage-First GC (G1), NIO.2, metode til at lukke en URLClassLoader, VM-understøttelse af dynamiske sprog, Stream Control Transmission Protocol, Sockets Direct Protocol, Unicode 5.1, forbedret class-loader-arkitektur, opdaterede XML-biblioteker, kryptografi som bygger på elliptiske kurver samt nye muligheder i Swing.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Flemming G. Jensen

Det har vist gået lidt hurtigt.

Project Coin er ikke et projekt for "små" sprog; men et projekt for små ændringer i Java, se

http://openjdk.java.net/projects/coin/

JVM'en understøtter allerede flere dynamiske sprog. Det man ønsker i Java 7 er bedre understøttelse af dynamiske sprog. JVM'en understøtter idag mere end 240 forskellige sprog.

Java 6 fokuserede på performance forbedringer, så der skete ikke så mange sproglige ændringer. De skete i Java 5. Men i mange projekter koder man stadig til Java 5, så jeg ser det ikke som noget stort problem at udviklingen sker roligt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere